Det er vigtigt, at du nøje har sat dig ind i mentorkorpsets funktion, inden du evt. beslutter dig for at være mentor. Læs alt materiale om ordningen. Dernæst skal du gøre dig nogle tanker om:

• Dine personlige grænser
  • Hvad vil du fortælle om dig og dit liv, og hvad vil du holde privat?
  • Hvor tæt må mentee komme på dig?
  • Hvordan og hvornår foregår yderligere kontakt?
  • Er der meninger/holdninger/fremtræden der provokerer dig, og hvordan håndterer du det?
• Tid og overskud
  • Vær opmærksom på din ressourcesituation. Har du for meget om ørerne, eller har du eksempelvis en personlig krise, er du næppe en god sparringspartner

• Vær ærlig, åben og opmærksom over for mentees sårbarhed.
• Erkend dine stærke og svage sider.

• Bemærk at mentor-forløb (op til 3 samtaler) skal dokumenteres, i mentor-projektets et årige løbetid. Dette gøres vha. et spørgeskema før mentor-forløbet, og et efter. Det gøres i samarbejde med en af de to kontaktpersoner på
• Som udgangspunkt tilbydes mentee max. 3 samtaler med dig i de mere formelle forløb, og du bør så vidt muligt respektere, hvis mentee ønsker alle 3 samtaler. Omvendt bør I stoppe forløbet, hvis det ikke fungerer mellem jer. Mentee kan tilbydes et nyt match.
• Pas på dig selv. At involvere sig i et menneske i krise kan være krævende. Sig fra, hvis det bliver for meget.
• Som mentor har du tavshedspligt, og du skal underskrive en erklæring på det.
• Omvendt har du undtagelsesvis også oplysningspligt. Hvis du eksempelvis tror, at mentee er til fare for sig selv eller andre, bør du meddele dette til en af kontaktpersonerne på
• Samtalerne kan enten være af uformel karakter, hvis du deltager i nogle af de mentor-inkluderende arrangementer, eller de kan være i forbindelse med et decideret mentor/mentee forløb. De uformelle samtaler er der ingen særlige rammer for.

• Du kontaktes typisk af mentor-kontakten, og du kontakter så mentee. Kontakten kan også opstå af de uformelle møder i din evt. deltagelse i arrangementer i Hornbæk eller Viborg.
• Husk at informere mentor-kontakten, når et forløb afsluttes.
• Projektet dækker dine transportudgifter.
• Giv personalet besked om din tilstedeværelse, så de ved hvem du er.
• Husk at give mentee information om videre kontakt. Hvis du har mulighed for det, kan det være en idé at deltage i sociale arrangementer på afdelingen. Det kan give yderligere mulighed for samtale i uformelle rammer.
  • Giv de kontaktoplysninger, du finder passende.
  • Aftal evt. næste møde.
  • Hvis du tvivler på dit videre engagement over for mentee, så giv enten besked med det samme eller giv besked om tid for din tilbagemelding.

En mentor/mentee relation handler om læring. Hvis du som mentor giver mentee gode råd og i særdeleshed instruktion, vil det som oftest kun virke kortsigtet. Hvorimod de svar mentee selv – via mentors spørgsmål – når frem til, vil have en langtidsvirkning. Lidt gode råd til dig som mentor.

Selvfølgelig er det muligt at træne op til at blive en 'god' mentor, men kun hvis man allerede besidder vitale interpersonelle evner, der kan videreudvikles. Deriblandt:

• En interesse i at hjælpe andre til få succes – selv om de til sidst overgår dine præstationer.
• Viden – at være god til dit mentor-arbejde og vide hvad du taler om.
• Engagement – at være rigtig interesseret i andre og at føle og udvise omsorg.
• Troværdighed – evnen til at holde noget fortroligt mellem jer.
• Tilnærmelighed – ikke at være intimiderende, men omgængelig og omsorgsfuld.
• Ærlighed –- dvs. evne til at give ærlige svar.
• Evnen til at lytte aktivt og stille spørgsmål - fx at opfatte signaler, reflektere problemstillinger, tjekke forståelse, formindske antagelser og ikke at afbryde.
• Indfølingsevne – at forstå og anerkende en andens oplevelse uden at føle behov for selv at tilføje sine egne historier.
• Neutralitet – ikke at bruse frem med beskyldninger, men at søge efter objektive løsninger på udfordringer.
• Vejledene, ikke løsende - evnen til at holde sig tilbage og give diskret vejledning, men lade andre tage deres egne beslutninger, begå deres egne fejl og opnå egen succes.

Det er denne sidste egenskab, der måske er den, der mest tydeligt definerer din evne til at være en god mentor. Balancen mellem at hjælpe for meget og hjælpe for lidt er hårfin, og den skal forstås instinktivt snarere end at være tillært.

Når din mentee kommer til dig med et problem, som du let kan se løsningen på, er det fristende at løse det. Men det er ikke mentorvejledning. Ved at løse det for personen, reducerer du mentees evne til selv at gøre det. Folk lærer bedst ved at stå over for nye udfordringer og dermed udvikle nye evner til at løse fremtidige udfordringer.

• Det er et partnerskab - Du vil ikke kunne lide alle mentees. Og det er ikke alle mentees, der kan lide dig. Hvis der ikke er noget forhold efter to-tre møder, så skal en anden tage over.
• Giv retningslinjer - Bliv enige om hvor tit I vil mødes og hvor meget e-mail og telefon kontakt, der passer jer begge.
• Kommuniker - Det betyder både at lytte og at tale. Bestem din mentees stærke og svage sider gennem åben udspørgning og aktiv lytten.
• Delagtiggør, lad være at moralisere - Du er ikke mentees chef eller instruktør. Din rolle er at stille dine erfaringer til rådighed for din mentee, så vedkommende kan lære af dem. Tro ikke at du altid skal fremkomme med svarene. Nogle gange er det en gensidig udforskning.

Der er ingen tvivl om, at mentorvejledning er et kraftigt og omkostningseffektivt redskab. I de rigtige hænder kan mentorvejledning forbedre mestring af livet med en rygmarvsskade og dermed forbedre mentees livskvalitet.

• Respekter mentees evt. ønske om diskretion.
• Vær åben, lyttende, observerende og reflekterende FØR du taler.
• Stil spørgsmål og udforsk mentees udtalelser.
• Tilbyd din erfaring og viden.
• Ægte interesse fremmer samarbejdet.

Mentor bør udfordre mentee på:

• Handlinger, antagelser, opfattelser, holdninger.

og ikke på:

• Personer, intellekt, dømmekraft, værdier.