Hvis man brækker ryggen eller nakken ved en ulykke, og rygmarven kan være skadet, skal man som regel opereres. Operationen vil ikke kunne reparere rygmarven, men den vil sikre, at bruddet på knoglerne heler ordentligt.

Når der er mistanke om, at rygmarven er skadet, bør operation af en brækket ryg eller nakke ifølge Sundhedsstyrelsen ske på Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital.

Er rygmarvsskaden en følge af sygdom, kan der gå nogen tid på hospitalet, inden man finder årsagen til lammelserne. Disse sygdomsforløb er meget forskelligartede, men kan f.eks. skyldes blødning, virus, betændelse, svulst eller lignende. Følgerne af en rygmarvsskade er dog de samme, hvad enten årsagen er sygdom eller ulykke, og rehabiliteringen bør i begge tilfælde foregå på Afdeling for Rygmarvsskader i Glostrup eller Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.

Når man har fået en rygmarvsskade, er det vigtigt, at man får den rigtige hjælp til at lære at leve sit liv på de nye vilkår. Derfor skal mennesker, der har pådraget sig en alvorlig rygmarvsskade med lammelser og påvirkning af blære- og tarmfunktionen m.v. behandles og rehabiliteres på Afdeling for Rygmarvsskader i Glostrup eller Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.

Man vil typisk være diagnostisk afklaret via neurologiske eller neurokirurgiske afdelinger, inden man kommer til disse to rehabiliteringscentre, der er specialiserede i rygmarvsskader.

Desværre ved vi, at det ikke er alle med behov for specialiseret rehabilitering, som automatisk bliver henvist til Glostrup eller Viborg. I stedet får de ingen eller meget lidt rehabilitering
af ikke-eksperter. Man skal derfor være opmærksom på muligheden og om nødvendigt selv kræve en henvisning.

Er man som rygmarvsskadet først kommet ind i systemet, vil Afdeling for Rygmarvsskader i Glostrup eller Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg indkalde til kontrol resten af livet.
Til kontrollerne gennemgår man hele situationen. Det er meget vigtigt, at man følger disse kontroller – også selv om man føler sig helt frisk. Man kan eksempelvis godt have proble-mer med urinvejene, uden at man selv ved det.
Man bliver typisk indkaldt hvert andet år.
Man kan få en rygmarvsskade som følge af ulykke (traumatisk) eller sygdom (nontrauma-tisk). En rygmarvsskade kan give et omfattende varigt handicap, men man kan alligevel få et godt og aktivt liv, hvis man får en god behandling i sundhedsvæsenet.
Der er kun få mennesker med rygmarvsskader, og der er også kun få i sundhedsvæsenet, som ved nok om behandlingen. Derfor er det ifølge Sundhedsstyrelsen meget vigtigt, at rygmarvsskadede får behandling på specialafdelinger.

Specialafdelinger øst for Storebælt:

Bodil Eskesen Centret - Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader i Glostrup. Valdemar Hansensvej 23, 2600 Glostrup - Opgang 6.

Kontakt til Afdeling for Rygmarvsskader i Glostrup tlf.: 38 63 16 01 - mellem kl. 08.00-15.00.

Afdelingens hjemmeside

Patientforeningen Rygstøtten - Foreningens hjemmeside

Specialafdelinger vest for Storebælt:

Vestdansk Center for Rygmarvsskade på Regionshospitalet Viborg.

Kontakt til Vestdansk Center for Rygmarvsskade tlf.: 77 44 61 50. 

Afdelingens hjemmeside

Hvis du på et tidspunkt efter din skade, skal indlægges på et hospital, så vær oppmærksom på de særlige hensyn der bør tages til din rygmarvsskade. Et eksempel kunne være et brækket ben nogle år efter rygmarvsskaden. Her er link til et dokument til medbringelse ifm. indlæggelse.

Mennesker med rygmarvsskade har resten af livet behov for at komme ind på en højtspecialiseret afdeling med specialviden om rygmarvsskader i forbindelse med indlæggelse og anden kontakt til hospital.

Forkert behandling kan give problemer. Brækker en rygmarvsskadet f.eks. et ben, ved personalet på en almindelig skadestue ikke nødvendigvis, at mennesker med rygmarvsskade ikke må få gips om hele benet, fordi de ikke kan mærke tryk og dermed er i risiko for at få tryksår.

Rygmarvsskader over T6 kan give autonom dysrefleksi (før kaldet autonom hyperrefleksi), hvilket kun specialister kender til.

Og tryksår forebygges kun ved særlig pleje, der kræver særlig viden.

Derfor bør rygmarvsskadede altid argumentere for at blive behandlet på en højtspecialiseret afdeling eller i det mindste kontakte dem for at høre nærmere. Man kan også prøve at få en henvisning via egen læge.

De højtspecialiserede afdelinger ligger primært på Rigshospitalet og Afdeling for Rygmarvsskader i Glostrup samt Aarhus Universitetshospital og Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.

Du kan få mere oplysning om frit sygehusvalg på sundhed.dk og hos patientkontoret i din lokale region.

Nedenfor er link til dokument, som du med fordel kan medbringe ved indlæggelse. Dokumentet beskriver særlige behov du kan have grundet din Rygmarvsskade.

Syringomyeli har været almindelig kendt i litteraturen siden 1800-tallet, men det var først ved indførelsen af MR-scannerne at man i begyndelsen af 1990’erne begyndte at kunne diagnosticere de første patienter herhjemme.

Der har været og er stadig megen uenighed blandt læger om både behandling og alvoren af syringomyeli, som ofte er en senere komplikation, af en rygmarvsskade.

Hvis syringomyeli opstår i forbindelse med en rygmarvsskade, kaldes det post-traumatisk syringomyeli (PST). Der kan være mange forskellige årsager til, at syringomyeli opstår, men de fleste tilfælde ses i forbindelse med Arnold Chiari Malformation, som er en medfødt misdannelse omkring lillehjernen.

Ved svære rygmarvsskader, hvor der er alvorlige lammelser, kan syringomyeli måske i første omgang virke ubetydelig, men i virkeligheden kan symptomerne fra denne i nogle tilfælde ende ud med at være de mest invaliderende, især for dem, der stadig har en del af førligheden intakt.

Da syringomyeli kan opstå adskillige år efter det egentlige traume, er denne lidelse ofte blevet negligeret eller direkte overset.
Dette sker især i tilfælde, hvor den er opstået efter en relativ lille rygmarvsskade. Her ser man sjældent et decideret brud. Derimod opstår der arvæv efter mindre blødninger eller skader på sener og væv. Det er dette arvæv, der er mistænkt for at forårsage syringomyeli.

Syringomyeli opstår, når spinalvæsken pga. en skade/arvæv bliver forhindret i at flyde i sit normale flow og derfor trænger ind i selve rygmarvskanalen. Her ophober væsken sig og danner en såkaldt syrinx. Denne kan med tiden udvide sig både i bredden og længden.

Hvor stor en syrinx er, er i sig selv ikke afgørende for, hvor mange symptomer man har. Man ser faktisk, at patienter med en relativ stor syrinx ingen eller næsten ingen symptomer har. Hvorimod patienter med en meget lille syrinx, helt ned til 1 mm., kan have alvorlige invaliderende symptomer med mange smerter.

Symptomerne på syringomyeli kan være udtrætning af muskler, der simpelthen mister deres evne til at opretholde kraft. Dette medfører, at mange patienter har svært ved at udføre enhver form for fysisk aktivitet i hverdagen såsom at gå, bære eller løfte armene. Derudover kan udmattelse og træthed være en stor hindring i at få en hverdag til at fungere.

Væsken i en syrinx vil langsomt nedbryde og ødelægge nervevævet omkring den. Samtidig presser væsken på de nervebanern, der ligger i og omkring, hvor syrinx’en er lokaliseret inde i selve rygmarven. Dette kan bl.a. medføre føleforstyrrelser, tab af færdigheder samt blære- /tarm problemer og er ofte forbundet med nervesmerter.

Behandlingen af syringomyeli består som oftest af medicin, men i svære tilfælde, hvor syrinx og symptomer udvikler sig markant, vil der være indikation for et operativt indgreb. Dette består som oftest ved indsættelse af et dræn i et forsøg på at dræne væsken fra syrinx. Desværre vil de færdigheder, man allerede har mistet, sjældent erhverves tilbage. Derimod kan der til tider ses en bedring i smerteniveauet. Det vigtigste formål med indsættelse af et dræn er i dag, at forhindre en yderligere forværring.

Syringomyelipatienter får tilbud om tilknytning til et af landets traumecentre til løbende kontrol og opfølgning.