Ny National kampagne: Forebyg tryksår
Styrelsen for Patientsikkerhed lancerer i dag en national kampagne under titlen ”Forebyg tryksår” for at øge forebyggelsen af tryksår i det danske sundhedsvæsen. Kampagnen udspringer af de mere end 3.600 rapporterede utilsigtede hændelser om tryksår, som styrelsen har modtaget i løbet af 2022 og 2023.
I 2022 og 2023 blev der i alt rapporteret 3.620 utilsigtede hændelser om tryksår til Styrelsen for Patientsikkerhed. Tryksår rammer ofte ældre, som er sengeliggende eller stillesiddende på grund af sygdom eller skade. Er der ikke opmærksomhed på forebyggelse og korrekt brug af trykaflastende hjælpemidler, kan tryksår opstå i løbet af timer til dage. Tryksår kan være invaliderende for patienterne og dyrt for samfundet. Derfor sætter styrelsen i en ny kampagne fokus på forebyggelse af tryksår.
Læs lyt og få gode råd her:
Ny National kampagne - Forebyg tryksår
