Ændring i opfølgning af nyre- og urinvejsfunktion hos patienter med rygmarvsskade tilknyttet Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade ved Rigshospitalet
Fra februar 2025 indfører Afdeling for Rygmarvsskade, Rigshospitalet, nye retningslinjer for opfølgning af nyre- og urinvejsfunktion hos patienter med rygmarvsskade. Fremover vil patienterne blive henvist til en blodprøve, der måler "cystatin c-baseret eGFR" hvert andet år. Derudover vil vi fortsat henvise til en "CT-stenskanning" hvert andet år.
Som en del af ændringen vil renografi og EDTA GFR (clearance) ikke længere være en del af den rutinemæssige opfølgning. Disse undersøgelser er tidskrævende for patienterne og kræver ofte lang transport. Vi er derfor glade for at kunne optimere opfølgningen af nyre- og urinvejsfunktionen.
Hvorfor ændrer vi opfølgningen?
Internationale retningslinjer og ny forskning viser, at en blodprøve, der måler cystatin c-baseret eGFR, giver en pålidelig vurdering af nyrefunktionen hos patienter med rygmarvsskade.
Hvordan informeres patienterne?
Alle patienter med rygmarvsskade vil modtage et brev i e-boks med information om ændringen. I praksis betyder ændringen, at patienter skal få taget en blodprøve på deres lokale sygehus samme dag som deres CT-stenskanning.
I Region Hovedstaden vil man modtage to indkaldelser til blodprøvetagning og CT-skanning samme dag og alle undersøgelser vil blive lavet på Rigshospitalet Glostrup.
I Region Sjælland vil man modtage indkaldelse til CT-skanning på ens lokale sygehus. Det er patientens eget ansvar at bestille tid til blodprøvetagning via MinSundhedsplatform. Man kan få vejledning til tidsbestilling ved at kontakte blodprøvetagningslaboratoriet direkte.
Baggrund for urologisk opfølgning efter en rygmarvsskade
En rygmarvsskade kan påvirke blæren og lukkemusklen til urinrøret, hvilket ofte resulterer i en overaktiv blære og ukoordinerede sammentrækninger af lukkemusklen. Hvis blæren ikke kan tømme sig ordentligt, kan der opstå forhøjet tryk i urinvejene. Derudover er patienter med rygmarvsskade i øget risiko for urinvejsinfektioner og nyresten. Samlet giver dette en øget risiko for nyrepåvirkning.
Mål med opfølgningen
Opfølgning af nyre- og urinvejsfunktion anbefales til alle patienter med rygmarvsskade. Formålet er at finde tidlige tegn på nedsat nyrefunktion og sikre optimal håndtering af blære- og urinvejsproblemer.
Det er heldigvis sjældent, at patienter med rygmarvsskade udvikler nyrepåvirkning. Dog er det også en vigtig del af opfølgningen at sikre høj patienttilfredshed med blæretømningsmetoden, forebygge urininkontinens og minimere forekomsten af blærebetændelse.
Der sker ingen ændringer i den almindelige ambulante lægekontrol ved Ambulatorium for Rygmarvsskader, se også faktaboks på s. 3.
Fremtidens opfølgning på Afdeling for Rygmarvsskade, Rigshospitalet
Hvis de rutinemæssige undersøgelser viser normale eller stabile fund, og patienten ikke oplever nye symptomer, vil opfølgning med blodprøve og CT-stenskanning fortsætte hvert andet år livslangt.
Hvis der derimod opstår nye eller unormale fund, eller hvis patienten oplever ændrede symptomer som smerter over flanken eller blæren, blod i urinen eller gentagne urinvejsinfektioner, vil lægen vurdere, hvilke yderligere undersøgelser der er nødvendige på baggrund af en individuel vurdering i samråd med specialister indenfor nyre- og urinvejssygdomme.
Med venlig hilsen,
Stine Maarbjerg
Afdelingslæge og klinisk lektor
og
Christian Pinkowsky
Ledende overlæge
Afdeling for Rygmarvsskader Afdeling for Rygmarvsskader¨
Henriette Christensen
Chefsygeplejerske
og
Mette Lindelof
Cheflæge
Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader
Se også vores temaeftermiddag den 20. maj 2025 på BEC, Glostrup - Temaaften - BEC
