Skip to main content

Fyraftensmøde for RYK-medlemmer i Øst - den 17. september 2026

Kære RYK-medlemmer

Vi har lyttet til jeres ønsker.

Da vi i maj afholdte vores populære ostearrangement hos Automobil, var der stor interesse for at mødes igen – denne gang med fokus på viden om de mange muligheder og rettigheder, man har som rygmarvsskadet.

Derfor inviterer RYK nu til en spændende og informativ aften hvor vi sætter fokus på rådgivning, erfaringsudveksling og fællesskab.

Endnu en gang lægger Automobil, Lunikvej 44A. 2670 Greve lokaler til arrangementet.

Uanset om du er nyskadet, ønsker at blive klogere på dine muligheder eller har erfaringer, du gerne vil dele med andre, er du meget velkommen.

Vi får besøg af Jeppe Kerckhoffs fra Dansk Handicap Forbund, som deler ud af sin store viden og mange års erfaring. Derudover deltager socialrådgiver Sara Jacobsen fra BEC (Bodil Eskesen Centret), som også vil bidrage med værdifuld viden og besvare spørgsmål.

I løbet af aftenen vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål, få ny viden og udveksle erfaringer med andre deltagere. Vi kommer blandt andet omkring:
• Bevilling af handicapbil
• Kompensationsydelse
• Det blå handicapparkeringskort
• BroBizz Handicap
• Ledsagerkort og ledsagerordninger
• Hjælpemidler og andre støttemuligheder
• Rettigheder og relevante ordninger
• Og meget mere

Aftenen giver også en oplagt mulighed for at møde andre i samme situation, dele erfaringer og få inspiration til de muligheder, der findes. Automobil sørger for en lækker forplejning med kaffe, kage, sandwich og sodavand.

Program

Kl. 16.00-17.00 - Velkomst hos Automobil. Der vil være mulighed for at se de nyeste bilmodeller, mens vi byder på kaffe og kage.

Kl. 17.00-18.30 - Temamøde med oplæg, spørgsmål og fælles dialog.

Kl. 18.30 - Sandwich og sodavand.

Herefter fortsætter temamødet med erfaringsudveksling og spørgsmål.

Kl. 20.30 - Tak for i aften.

Vi håber at se rigtig mange af jer til en inspirerende og hyggelig aften, hvor vi sammen bliver klogere på de muligheder, der kan gøre hverdagen lettere.

Tilmeldingsfrist: torsdag den 10. september 2026.

Vel mødt torsdag den 17. september 2026.

Tilmelding sker her:

Er du medlem? *
Er du kørestolsbruger? *
Har du hjælper med? *
Vil du have en sandwich? *
Vil din hjælper have en sandwich? *
Samtykketilladelse til fotografering *
Accept af vores persondatapolitik *

Temaaften, Automobil, RYK, medlemmer, Fyraftensmøde, Bil, Handicapbil, Bevillinger