AFHOLDT - Fisketur til Korsør Havn
Fisketur til Korsør Havn – efterårssild
Er du glad for fisk – og især for at spise dem helt friskfanget? Så kom med på en hyggelig og lærerig fisketur, arrangeret af RYK og Søren Grothe Petersen, hvor vi sammen prøver lykken efter de fede høstsild i Korsør Havn. Alle er velkommen så tag familien eller en god ven under armen og sæt kursen mod Vestsjælland til en dag med fællesskab og hygge.
Søndag den 12. oktober
Vi mødes kl. 14.00 på Føtex’ parkeringsplads (Havnegade 10, 4220 Korsør)
Vi fisker, til det bliver mørkt.
Om efteråret vandrer høstsildene gennem Korsør Havn ind i Korsør Nor for at gyde. Hunnerne er fulde af rogn, og passer man på under rensningen, kan man få rognen hel ud – den smager fantastisk smørstegt.
Praktisk info
• Husk godt med tøj – vejret kan være både blæsende og regnfuldt.
• Den mest velegnede fiskestang har en kastevægt mellem 40–60 g og en længde på 10–12 fod. Mindre stænger kan bruges, men giver lidt flere udfordringer.
• Medbring en stor spand eller balje til at lande sildene i – så undgår vi, at de havner på jorden.
• Har du ikke selv sildeforfang eller lodder, har vi ekstra med, som du kan låne.
• Medbring også madkurv og kaffe, så vi kan hygge os undervejs – RYK sørger for kage til kaffen.
Vigtigt: For at deltage skal du have et gyldigt lystfiskertegn (gælder ikke for personer under 18 år eller over 67 år). Du kan købe det her: fisketegn.dk.
Tilmelding
Skriv i kommentarfeltet på Facebook, hvis du vil med.
Har du spørgsmål, så skriv også i kommentarfeltet – eller ring til Søren Grothe Petersen på tlf. 2615 6857.
Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag med fiskeri, frisk luft og gode oplevelser ved havnen!