Rygmarvsskadeområdets grand old man runder af
Når professor Fin Biering-Sørensen overgår til professor emeritus til maj, kan han kigge tilbage på et mangeårigt virke indenfor neurorehabilitering med fokus på rygmarvsskader. Undervejs har han bidraget til, at borgere med en rygmarvsskade har flere og bedre muligheder.
Foto: Fin Biering-Sørensen, professor emeritus fra maj 2023.
Fin Biering-Sørensen har i sine 48 år som læge primært haft rehabilitering efter en rygmarvsskade som omdrejningspunkt. Gennem sin lægegerning, sin forskning og poster i flere danske og internationale videnskabelige selskaber og handikapidrætsorganisationer, har han været med til at forme, hvordan man på verdensplan tager hånd om en borger med rygmarvsskade i dag.
Fælles internationale standarder er vigtige
Et gennemgående tema i Fin Biering-Sørensens karriere har været at skabe international enighed og systematik omkring data på området. Det har han arbejdet for gennem sit virke i flere videnskabelige selskaber, blandt andet som præsident for det Nordiske (NoSCoS) og det Internationale selskab for Rygmarvsskader (ISCoS).
- Jeg har været med til at udvikle den internationale standardisering af dataindsamling vedrørende personer med rygmarvsskader. De fælles datasæt betyder, at vi har nemmere ved at gennemføre studier på tværs af centre forskellige steder i verden. Patientgruppen er lille, og vi er derfor i endnu højere grad end andre områder nødt til at samarbejde på tværs af landegrænser for at have tilstrækkeligt med deltagere i projekterne til at skabe gode forskningsresultater, siger Fin Biering-Sørensen.
Den indsats modtog han den ærefulde pris American Spinal Injury Associations Lifetime Achievement Award 2017 for. Den er kun tildelt fire personer udenfor Nordamerika, siden den blev stiftet i 1987. I løbet af sin karriere har Fin Biering-Sørensen modtaget adskillige priser og udmærkelser.
Hvem satte para i parasport?
I løbet af sin karriere har Fin Biering-Sørensen også været formand for og medlem af flere danske og internationale komiteer for handikapidræt. Det var ad den vej, at han medvirkede til at handikapidræt i dag også bliver kaldt parasport. Da man i 1989 skulle finde på et navn for de olympiske lege for handikappede atleter, sad Fin Biering-Sørensen med ved bordet:- Jeg repræsenterede alle dem med et bevægehandikap, der ikke havde en rygmarvsskade eller spastisk lammelse. Der var en vis modvilje mod navnet ”Paralympics”, fordi der var for meget paraplegi [en rygmarvsskade nedenfor halsen red.] bygget ind i det navn. Jeg var en af dem, der argumenterede for, at ”para” betyder ”ved siden af” og at det var det mest logiske navn. Så jeg har været med til at beslutte, at det hedder Paralympics i dag.
En anden arv har været hans arbejde med at ændre de klasser, som paraatleter konkurrerer i fra at være diagnose- til at være funktionsrelaterede.
Fin Biering-Sørensen er selv aktiv sportsmand og har i skrivende stund 224 danske og 65 Nordisk Marsters’ rekorder i svømning.
Hornbæk som udgangspunkt
Den faglige retning blev hurtigt sat, efter Fin Biering-Sørensen blev færdiguddannet som læge i 1975. Under speciallægeuddannelsen mødte han den engagerede Bodil Eskesen, som genkendte et menneske med virkelyst og fik inddraget den yngre læge i både rygmarvsskadeområdet og handikapidræt. Samme Bodil Eskesen lægger også navn til huset Bodil Eskesen Centret, som Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader flytter ind i i slutningen af maj.Fin Biering-Sørensen havde sit første professionelle møde med Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk i 1982 som 1. reservelæge. Her har han på tværs af navneskift haft kontor det meste af hans karriere. Forholdet til Hornbæk-matriklen går dog noget længere tilbage, da han som barn selv var indlagt med en hoftelidelse:
- Jeg var et af de børn, der blev behandlet i Hornbæk. Da jeg mange år senere startede som 1. reservelæge i huset, blev jeg genkendt af en af pædagogerne. Gamle fotografier og min journal blev fundet frem. Jeg var indlagt i 20 måneder. Det kom der en journal på syv A5-sider ud af.
Læge, klinikchef og professor
Titlerne har spændt over blandt andet læge, klinikchef og professor. Undervejs har Fin Biering-Sørensen udgivet mere end 375 artikler i videnskabelige tidsskrifter og 35 bogkapitler. Han har holdt foredrag over hele verden og har været vejleder for adskillige ph.d.-studerende.På Rigshospitalet har han været formand for Rigshospitalets Overlægeforsamling i 8 år og formand for Rigshospitalets Overlægeråd i 8 år.
De internationale samarbejder og forskningen har fyldt meget i hans arbejdsliv, men spørger man Fin Biering-Sørensen om, hvad der er det bedste ved hans arbejde, er svaret:
- Det bedste har været samarbejdet med brugerne. Uanset om jeg har været professor eller ledende overlæge, har jeg altid haft kliniske funktioner. For mig har det været livgivende. Vi skal ikke tro, at vi som klinikere altid ved, hvad der er det rigtige. Mange gange finder du løsningen ved at lytte, for ikke to mennesker er ens.
Nu overgår Fin Biering-Sørensen til professor emeritus, men han fortsætter sit arbejde i de videnskabelige selskaber og er fortsat vejleder for fem ph.d.’er.