Wings for Life

 5. maj 2019

Der er hold både i København og Viborg. Klik på linket for at tilmelde dig. 

App Run i København og Viborg

Startskuddet til Wings For Life World Run går i år den 5. maj fra Fælleparken i København og fra Vestdansk Center for Rygmarvsskader i Viborg. Løbet afvikles som en såkaldt App Run, hvor det er en virtuel Catcher Car, der indhenter deltagerne i løbet. 

- Det er vores løb til fordel for forskning i rygmarvsskader, fortæller formand for RYK Helle Schmidt og opfordrer RYKs medlemmer til at støtte op.
Wings For Life World Run er et globalt løb for både løbere og kørestolsbrugere, hvis formål er at indsamle midler til forskning i rygmarvsskader. I år går startskuddet den 5. maj, og særligt ved løbet er, at alle løbere over hele kloden starter samtidig, kl. 13.00 dansk tid. I Danmark finder løbet sted i Fælledparken i København og fra Vestdansk Center for Rygmarvsskader i Viborg (VCR), og begge steder er RYK med.
- Det er vores løb til fordel for forskning i rygmarvsskader, fortæller formand for RYK Helle Schmidt og opfordrer RYKs medlemmer til at støtte op.
RYK har oprettet et hold både til løbet i Fælledparken og ved VCR i Viborg, og man finder dem på Wings for Life World Runs hjemmeside. (Se info i boksen).

Ingen målstreg

Wings for Life App Run har ikke en fastlagt distance. Til forskel for andre løb er der ikke en målstreg. I stedet løber deltagerne, indtil de bliver indhentet af en virtuel mållinjebil, der starter 30 minutter efter og med en starthastighed på 15 km/t. Når løberne overhales, modtages et signal via appen. Vinderen er den, der når længst.

Ruten

I København starter løbet på Østerbro stadium, hvor man løber ud på en fem-seks km lang rute rundt i Fælledparken. Størstedelen af ruten, som er fald, er på grussti, men nogle passager vil også være på asfalt.
I Viborg starter løbet ved Vestdansk Center for Rygmarvsskade, hvor man løber ud på en ca. seks km lang rute rundt om Søndersø. Størstedelen af ruten er på grussti, men også her er der passager med asfalt.
Deltagere i kørestol kan med fordel køre med påspændt free wheel eller håndcykel foran kørestolen for bedre fremdrift på grusstierne. 

Tilmelding og praktiske forhold

Vil man deltage og støtte op om forskning i rygmarvsskader, skal man downloade Wings For Life World Run App via Android eller iPhone, og derefter tilmelde sig løbet via appen. Ved tilmelding skal man ved atlettype markere ”kørestolsdeltager”. Startgebyret koster 150, der går ubeskåret til forskning af rygmarvsskader.
RYK er i dialog med Red Bull og vil sikre, at der forefindes gode toilet- og parkeringsforhold. Der vil være forplejningszone med uddeling af væske og frugt.
RYK har oprettet begivenhed på Facebook for begge løb. Hold her øje med opdateringer og info om praktiske forhold.

Tidstagning og startnummer

Når du har betalt startgebyr, modtager du dit personlige startnummer via email. Dit startnummer vil ligeledes blive vist på Wings for Lifes hjemmeside et par dage før eventen. Wings For Life World Run App er systemet, der tracker din tid. Når du har registreret dig, vil appen automatisk starte på eventdagen. Husk at sikre, at telefonen er ladet op inden løbet.

Deltagergebyrer og donationer går ubeskåret til forskning i rygmarvsskader.

Hvordan deltager jeg?

Download Wings for Life World Run-appen i App Store eller Google Play Store og vær med til at støtte op om forskning i rygmarvsskader. 

Tilmelding:

wingsforlifeworldrun.com/dk/da/app-run-viborg/

wingsforlifeworldrun.com/dk/da/app-run-koebenhavn/

Følg med på Facebook:

Deltag i Wings for Life World app run 2019 sammen med RYK og VCR

Deltag i Wings for life World app run 2019 sammen med RYK Kbh

 

Hold:

Find RYKs hold på wingsforlifeworldrun.com/dk/da

TEAM RYK CPH - rygmarvsskadede i Danmark 

RYK Viborg - VCR - rygmarvsskadede i Danmark. 

 

Download app:
App Store: bit.ly/WingsforLifeWorldRunApp
Google Play Store: bit.ly/WingsForLifeAppRun