Wheelmap en tilgængelighedsplatform

Tekst Birgitte Bjørkman
 
Med enkel kortoversigt og google streetview viser platformen Wheelmap, hvor man finder kørestolstilgængelige steder. Siden den gik i luften i september sidste år er der registreret over 50.000 steder og 100 mere bliver tilføjet hver dag.
 
Indenfor blot 10 år er processen med at lokalisere butikker, hoteller, restauranter og biografer blevet ændret radikalt. Sidst med Google Maps, der har gjort det nemt at søge efter den nærmeste cafe eller benzinstation eller den bedste sushibar i nabolaget. Den teknologiske udvikling med onlinekort som nyttigt navigationsværktøj har dog ikke tilført de eksisterende databaser relevant information, når det gælder tilgængelighed for kørestolsbrugere. Men det har tyskeren Raul Krauthausen, der selv er kørestols-bruger, nu udfordret med udviklingen af Wheelmap, som har taget et stort skridt for nem adgang til information om tilgængelighed verden over.
 
Kvantespring
Efter blot et år og mange frivillige registranter har Wheelmap.org registreret mere end 50.000 steder, og der bliver dagligt tilføjet 100 nye steder. Af disse er knapt 37.000 registreret som fuldt kørestolstilgængelige. Endnu er stederne primært lokaliseret i Tyskland, hvor Wheelmap har sin base, men det forventes at gå stærkt, og Wheelmap omfatter allerede steder rundt om i verden på det globale verdenskort. Dermed har platformen taget et kvantespring for en verdensomspændende registrering af tilgængelige steder.
 
Toiletregistrering
Hvad der dog er uforståeligt er, at der i en fuld adgang registrering ikke nødvendigvis forefindes handicaptoilet, fordi toiletregistrering kun indgår, hvis der er et. “Toilet (hvis nogen): tilgængelige og kabinen er bred nok til en kørestol ved siden af  toilettet”. Men for mange køre-stolsbrugere er det jo netop det største informationsbehov. Dermed bliver ”fuld adgang” misvisende og man risikerer at ”komme galt af sted”. Indtil det ændres i Wheelmap, må man i kommentarfeltet for det enkelte sted tilføje bemærkning om toiletforhold, herunder også om der er støtter ved toilet.
 
Wiki-stil og Tbase
Wheelmap udnytter Open Street Map database. Her ligger allerede data fra hele verden og kritierierne for tilgængelighedsmærkning er godkendt af OpenStreetMap. Basen kan benyttes på både internettet og med iPhone, og man kan vælge mellem seks sprog, herunder tysk og engelsk. Det bedste redskab ved Wheelmap er dens ”wiki-stil” platform, der gør det muligt for registrerede brugere at indtaste oplysninger om tilgængelighed af de steder, de besøger. Denne funktionalitet er mest effektiv på iPhone app, hvor brugere ”on-location” kan finde og regi-strere tilgængelige steder. Genialt!RYKs egen Tbase er i dag forældet, men dengang Tbasen blev oprettet for 10 år siden, var det netop en af de geniale ideer ved Tbasen, at basen er baseret på bidrag fra brugere, der selv registre-rer stederne. Tbasen har i dag lidt over 3.200 registrerede steder, primært i Danmark. Med Wheelmaps eksistens, der er tilpasset nyeste teknologi, er det oplagt at overveje muligheden for at overføre Tbasens registreringer til Wheelmap og dermed gøre de danske registreringer brugbare på verdensplan med udnyttelse af nyeste online tek-nologi. Det er da også initiativtagernes håb, at andre landes registreringer finder vej til Wheelmap.
 
 Fordelene ved Wheel map blive proportionelt større med et tiltagende brug af platformen. Men Raul Krauthausen har allerede nået sin vigtigste fordel med Wheelmap: At gøre det muligt for mennesker med kørestol og gangbesvær hurtigt, effektivt og nemt at finde tilgængelige steder.Med enkel kortoversigt og google streetview viser platformen Wheelmap, hvor man finder kørestolstilgængelige steder. Siden den gik i luften i september sidste år er der registreret over 50.000 steder og 100 mere bliver tilføjet hver dag.  Fakta
 
Wheelmap er et initiativ, udsprunget fra “Sozialhelden eV” (sozialhelden.de/) som er en tysk, non-profit for-ening i Berlin. Wheelmap omfatter kun information om tilgængelighed for mennesker i kørestol og gangbesværede. Man kan både finde og registrere steder; dels på et online kort eller via en iPhone app. Tilføj nye steder ved at tilmelde dig Wheelmap (gratis). Når du er oprettet, kan du logge ind og registrere et sted. Med et simpelt farvesystem vises de registrerede steder. Grøn betyder ubegrænset adgang. Gul betyder delvis adgang (fx uden toilet). Rødt betyder ingen adgangsforhold for kørestolsbrugere. Klassificeringen er meget enkel. Bemærk dog, at klassifiering af toiletforhold er lidt tricky. De enkelte kriterier for klassificering kan man se på Open Street Map: wiki.openstreet-map.org/wiki/Key:wheelchair.
 
Når steder med rødt registreres, bliver ejer eller offentligt sted gjort opmærksom på problemet og tilskyndet til at gøre stedet bedre kørestolstilgængeligt. Wheelmap er baseret på frivillige registranter. Wheelmap vil på sigt kunne kombineres med andre online tjenester. Det er også muligt at give feedback på sitet. BB