Paraplegi
En paraplegiker har skadet rygmarven under halsdelen (se tetraplegi), og har som følge heraf lammelser i benene og i underkroppen. Des højere skaden sidder, des mere omfattende lammelser er der tale om. Lammelserne afhænger derudover af om der er tale om en komplet (rygmarven helt skåret over) eller inkomplet skade. De fleste paraplegikere har som de fleste tetraplegikere tillige lammelser af blære-, tarm- og seksualfunktion. I modsætning til de fleste tetraplegikere har paraplegikere sædvanligvis en normalt fungerende overkrop.
Oprindelse (af græsk):
Para = bi-, hosliggende eller ved siden af. Her tænkes på benene.
Plegi = slag (som i slagtilfælde).
