VCR - nyt Vestdansk Center for Rygmarvsskade

Med patienten i centrum

Efter halvandet år i midlertidige rammer er Vestdansk Center for Rygmarvsskade nu flyttet i om- og udbyggede lokaler ved Søndersø i Viborg. Det nye center er skræddersyet til de rygmarvsskadede patienter, som kommer fra hele Vestdanmark.

Tekst: Rikke Dueholm

Der er blevet bedre plads til samarbejde, faglighed og fokus på hver enkelt patient. Sådan lyder vurderingen fra Klaus Benjaminsen, efter at han lige som de øvrige patienter på Vestdansk Center for Rygmarvsskade er flyttet ind i det ud- og ombyggede center ved Søndersø i Viborg. Her har VCR fået 6.600 nye og gennemrenoverede kvadratmeter med plads til blandt andet 33 enestuer med eget bad og toilet, to træningslejligheder, varmtvandsbassin, moderne træningsfaciliteter og kliniknære forskningsfaciliteter. Og ikke mindst rammer, der er skræddersyet til en hverdag med tværfagligt samarbejde og team-indsats.
- Man kan godt mærke, at fagligheden er blevet meget bedre samlet i det nye hus. Det er nemmere for medarbejderne at arbejde sammen – fysioterapeuter, læger, ergoterapeuter, psykologer... Som patient oplever jeg, at huset har skabt nogle rammer, som gør det nemmere at sætte patienterne i fokus. Alle ved, hvad der er sket for mig – om jeg har en god dag eller en dårlig dag, og så tilrettelægger de indsatsen ud fra det, siger Klaus Benjaminsen, som har været indlagt på VCR siden januar.
De første måneder af Klaus Benjaminsens indlæggelse var i de midlertidige lokaler, hvor VCR var spredt over flere forskellige matrikler. Busser og logistik begrænsede fleksibiliteten, og medarbejderne måtte strække sig langt for at få ambitionerne om tværfagligt samarbejde til at hænge sammen med hverdagens realiteter. Derfor har det på mange måder været rart at flytte i nye lokaler – også selv om håndværkerne stadig havde travlt med at få de sidste lister banket på og jævnet jorden omkring centret, da de første kørestole trillede over dørtærsklen.

Mindre børnesygdomme

Den første tid i det nye hus har været præget af praktiske udfordringer og mindre børnesygdomme, som skal kureres, før det bliver helt optimalt. Det mener RYK's formand, Torben Holm Bach, som selv får lejlighed til at stifte bekendtskab med huset som en af de første indlagte patienter.
- Der er nogle ting, som skal rettes til hen ad vejen: Håndtag på skuffer, som er svære at åbne, udfordringer med al den nye teknik og den slags. Men i det store og hele ligner det færdige hus dét, som jeg have håbet og forventet, mener formanden.
Samme konklusion kommer klinikchef Rikke Middelhede Hansen og kollegerne til.
- Der er ting, som vi har været nødt til at opleve i virkeligheden for at kunne finde de mest optimale løsninger til. Men heldigvis er det ikke sådan, at vi ville ønske, at det kunne blive vendt på hovedet. I det store og hele har vi valgt rigtigt, og huset fungerer virkelig godt, vurderer klinikchefen.

Enestuer og fællesskab

For patienterne på VCR bliver en af de markante forskelle mellem det gamle og det nye center, at der fremover er ensengsstuer med eget bad og toilet til samtlige patienter. En kendsgerning, som ellers på forhånd havde bekymret Torben Bach Holm, der selv har haft stor fornøjelse af tæt samvær med andre patienter under tidligere indlæggelser. Men han behøver ikke være bekymret for, om patienterne fremover får mulighed for at støtte hinanden og lære fra sig, mener Klaus Benjaminsen.
- I det nye hus kan man nemt opsøge fællesskabet ved at sætte sig med avisen i et af de åbne rum. Til gengæld har man samtidig mulighed for at vælge at lukke helt af og trække sig tilbage til sit eget rum, når man har brug for det, siger Klaus Benjaminsen.

Fokus på forskning

Med de nye rammer får VCR samtidig langt bedre lokaler til den forskning, som foregår sideløbende med den daglige rehabilitering af patienterne.
- Og det betyder virkelig meget for os, at vi nu har gode og kliniknære faciliteter. Vores forskning hænger jo nøje sammen med den hverdag, der er på centret. Vi bruger klinikken i vores forskning, og samtidig bruger vi vores forskning i klinikken, forklarer Jørgen Vibjerg, der er forskningsassistent på VCR.
Ligesom patienternes optimale rehabilitering er også forskning et af fokusområderne for RYK, og det var baggrunden for, at foreningen oprindeligt ønskede det vestdanske center placeret i Aarhus.
- Men jeg fornemmer, at der virkelig er blevet gearet op for forskning og udvikling i forbindelse med byggeri og flytning, og det glæder vi os selvfølgelig til at følge med i, konstaterer Torben Bach Holm.

Hjemlighed og kunst

Samtidig med de nye rammer har VCR holdt fast i den unikke placering ved Søndersø i Viborg midtby, hvor omgivelserne rummer mulighed for både rekreative oplevelser og træning i en hverdag, som ligner den, patienterne skal hjem til.
- I det hele taget giver jeg tommelfingeren op for den hjemlighed, der også er tænkt ind i centret. At man har valgt at give væggene kulør og sætte flot kunst op mange stedet. Det er med til at fjerne fornemmelsen af sygehus. Så alt i alt er jeg sikker på, at vi står med et rigtig godt center her i Viborg, når vi får ryddet de første små børnesygdomme af vejen, siger Torben Bach Holm.

Fakta

Areal: 6.600 m2 
Indhold: 33 enestuer med eget bad og toilet, to træningslejligheder, varmtvandsbassin, træningsfaciliteter, forskningslokaler og fællesrum 
Pris: 101,1 mio. kr. 
Finansiering: Region Midtjylland og regeringens kvalitetsfond 
Bygherre: Region Midtjylland, Regionshospitalet Viborg 
Rådgivere: Arkitema Architects og Moe 
Baggrund: Byggeriet er en del af det samlede kvalitetsfondsbyggeri på Regionshospitalet Viborg
Læs mere:www.hospitalsbyggeri-viborg.rm.dk

 

På tæt hold

På grund af et alvorligt siddesår, som blev opereret på Viborg Sygehus, fik jeg lov som den første ”gamle rygmarvsskadet" til at afprøve det spritnye VCR med et opfølgende ophold.

Tekst: Torben Bach Holm

Da jeg er permanent sengeliggende på VCR, er der grænser for hvor mange af krogene, jeg har set, men ved at gøre mig gode venner med portørerne er jeg blevet kørt nogle omveje på vej til ergo- og fysioterapiområderne.
Jeg har benyttet mig af muligheden for at snakke med personalegrupperne om at skulle flytte i et nyt og uafprøvet hus. Selv om huset stadig myldrer med håndværkere, at man skal bevæge sig mere grundet arealudvidelsen, at der er mange nyansatte, og at man endnu ikke har fundet de rette arbejdsgange, så er holdningen til det nye hus meget positiv.
Fysioterapien er opdelt i tre rum. En stor fys.sal med brikse og to rum til træningsmaskiner. Ergoterapien har fået et stort lokale. Den nye forskningsafdeling har åbnet for nye muligheder, dels nye stillinger, nyt personale samt ny inspiration.
Portørdelen skal strammes op. Der har været for mange missere. Korpset af portører hedder nu i øvrigt  "Servicemedarbejdere". De skal flytte senge og lave andet portørarbejde, foruden at de skal gøre rent, hjælpe til med maden og andet forefaldende arbejde.
Personalet er glade for det nye samarbejde i teams. Alt personale spår de gode forhold til at blive endnu bedre, efterhånden som de bliver brugt til.
Som indlagt er det dejligt med eneværelse med eget badeværelse. Der er loftlifte i alle rum.