Unbeaten

 Filmdokumentaristen Steven C. Barbers har lavet

en engagerende dokumentarfilm om det længste

kørestolsrace i verden, Sadlers Alaska Challenge.

Filmen, Unbeaten havde premiere i januar.

Den anerkendte og prisvindende filmmand, Steven C.

Barbers har lavet en inspirerende dokumentarfilm, der

skildrer 31 rygmarvsskadedes bedrift på håndcykler og i

racerkørestole gennem seks udmattende dage på, hvad der er kendt

som den mest anstrengende vejstrækning i verden, ”Challenge

Alaska”. Strækningen snor sig over 267 mil [430 km] gennem bjerg-

pas i Denali National Park mellem Fairbanks og Anchorage.

Udfordring

Under Alaska Challenge, der er verdens længste kørestols- og hånd-

cykelrace, fulgte filmholdet deltagerne fra bl.a. USA og Europa. For

mange af deltagerne, der også talte en håndfuld kvinder, blev Alaska

Challenge en udfordring af egen styrke og en demonstration af vilje

og beslutsomhed.

Denne energi og inspiration har Steven C. Barbers indfanget og

omsat til et vigtigt budskab til mennesker med fysiske begræns-

ninger. Fra ”hey, let’s get some video of these guys pushing their wheel-

chairs” er Unbeaten blevet en dokumentar, der rækker længere end

den enkeltes bedrift. Det er da også ét af Steven C. Barbers mål, at

filmen når frem til hvert eneste rygmarvsskadecenter i USA.

Odysse

Det har været en treårig odysse at færdiggøre denne film, der doku-

menterer verdens længste kørestols- og håndcykelrace, og i januar

havde Unbeaten premiere. Filmen tager os med på de krævende 55

miles-per-day gennem det fantastisk smukke landskab over ujævnt

og uvejsomt terræn. Blandt deltagerne er de tre kørestolsracere,

Chris Kohler, Geoffrey Erickson og Edwin Figueroa. Disse mænd

følger filmen på nært hold og stiller dem undervejs spørgsmål om,

hvilke udfordringer deres rygmarvsskade har sat dem overfor.

Filmen skifter også scene til De Paralympiske Lege i Beijing i 2008,

hvor vi følger elite-racerne fra det amerikanske hold, Oz Sanchez og

Alejandro i deres stræben efter medaljer. Oz Sanchez er nuværende guldvinder og den hurtigste mand i verden på håndcykel.

Mission

For Steven C. Barbers er Unbeaten også blevet en platform til at

løfte profilen på idrætsudøvere med handicap. Et engagement, der

blev forstærket af hans oplevelser under De Paralympiske Lege i

Beijing, hvor han erfarede, at der kun var mødt en håndfuld jour-

nalister op fra USA. Han kontaktede alle større TV-selskaber, men

hans opfordring til at dække paralympiaden faldt for døve ører.

”Der er ikke profit i atleter med handicap. Derfor går deres betydnings-

fuldhed ubemærket hen”, fortæller Steven C. Barbers, der ønsker, at

medierne får et anderledes og positivt syn på atleter med handicap

med plads til respekt og ærefrygt.

Det er nu blevet en drivende mission for Steven C. Barbers at få

vendt de amerikanske mediers fokus mod vinter PL i Vancouver,

(der netop afvikles i marts i år) og De Paralympiske Lege i London

i 2012.

Udfordring af egen styrke skal ikke nødvendigvis kanaliseres over i

atletisk heltemod. Livet kan udfordres på mange andre måder. For

Steven C. Barbers var det et møde med en rygmarvsskadet atlet i

Santa Barbara, der beseglede dokumentarfilmen af rygmarvsskade-

des udfordring af verdens længste kørestols- og håndcykelrace.