Uland - Uganda

Flaben, bondepigen, den studerende og forretningsmanden

Tekst: Sven gårn hansen

Uafhængighed starter i hjemmet

Vi er i Uganda. Rygmarvsskadeforeningen SIA er på husbesøg hos Rose. Hun er enlig mor, bor hos sine forældre på landet. Hun vågnede en dag og var lam. Om morgenen bærer hendes familie hende ud på gårdspladsen. Om aftenen bærer de hende ind igen.
- Du skulle bede din bror sænke dørtrinnet og lave en rampe til dig, er Joseph fra SIAs kommentar til hende. - Så behøvede du ikke bede om hjælp, bare fordi du skulle ind eller ud.
Rose er den eneste paraplegiker i landsbyen. Hun kan ikke tage en motorcykel til byen, og den lokale minibus stopper ikke for hende. Hvem skal hun snakke med for at få mod og viden, om hvad hun kan og hvad hun har ret til?

Joseph importerer elektronik

Da jeg igen møder Joseph, er vi til selvhjælpskursus i hovedstaden for folk, der er kommet ud af hospitalets traumeafdeling. Folk, der har overlevet ulykken, og nu skal til at overleve livet med et handicap. Joseph sidder i kørestol, fordi han engang stod for tæt på et røveri, der gik galt. Han er marathonløber, med i bestyrelsen af SIA og underviser nye medlemmer i kørestolsteknik. I dag er holdet på en halv times morgentur igennem et almindeligt storbykvarter med jordveje, vandpytter og bakker. For mange er det første gang, de bruger deres stol til at komme et sted hen.
- Jeg føler mig som en hybridkylling i den her stol. Men det var rart i dag. Jeg lærte, at jeg kan hjule på egen hånd, siger en deltager.
- Jeg har godt nok brug for mere kondi, hvis jeg skal kunne bevæge mig langt!, siger en anden.
- Jeg har aldrig kørt så langt. Det var et tilskud til min moral.
- Jeg har ikke hjulet før. Det var lidt skræmmende.

Myleen leder slaget

Myleen leder kørestolsgruppen over landevejen. Det sker med røde flag og trafikstop.
- Mange var forbløffede. De troede det var en demonstration, er der en, der siger bagefter.
- Der var altså nogle af dem i bilerne, der ikke havde lyst til at vente.
- Jeg blev klar over, hvor vigtigt det er at gøre landevejen sikre for kørestolsbrugere, siger faren til James på 10, der faldt ned fra et træ for et år siden.
Myleen var studerende, da den taxa hun sad i, lavede en lidt for hasarderet overhaling. Hun kæmpede sig tilbage, og studerer nu igen. Universitetet kunne ikke rigtig se pointen i, at hun vendte tilbage til studiet. Det første år semester måtte hendes studiekammerater bære hende rundt fra klasselokale til klasselokale. Så gav universitetsadministrationen sig. Næste semester var hendes undervisning blevet flyttet til stueetagen. Myleen er bestyrelsesmedlem i SIA.

Henry er en flab

Efter køretræningen er der træning i rettigheder, selvrespekt, hygiejne, brug af kateter. En detalje fra gruppearbejdet:
- Jeg havde lyst til at slå mig selv ihjel, siger en flot mand i skinnende hvid t-shirt og pressede busker, med moderigtig glatbarberet kranie.
- Jeg tog ud til Gayaza Road og bad min hjælper efterlade mig der. Så kiggede jeg efter en bil at lægge mig under. Du skulle have set mig dengang, snavset, lang skæg, hår over det hele. Jeg stank.
- Det er derfor, jeg altid har slips på, svarer Henry. 
Henry er formand i SIA og jeg har været til flere møder med ham. Han fører sig altid frem som en rockstjerne ved møderne.
- Jeg dresser altid sådan her, som om jeg skal til bestyrelsesmøde.  Hvis jeg lugter, hvis jeg ikke gør noget ud af mig selv, gider folk ikke være sammen med mig, og de gider ikke høre, hvad jeg har at sige.

 

Boks 1:

Nyt projekt på vej i Uganda

SIA er Spinal Injury Association of Uganda. Altså Ugandas RYK.
Det var SIA, der pressede igennem, at der blev oprettet en rygmarvskade afdeling på hospitalet, og som har påtaget sig at træne paraplegikere i at leve og overleve med deres handicap. Det betød et radikalt ryk i overlevelsesprocenten for paraplegikere i Uganda. 
SIA arbejder nu på at tage springet fra selvhjælpsgruppe til rettighedsforkæmper. Der skal arbejdes for rehabilitering, for adgang til hjælpemidler, for økonomisk selvstændighed, og for tilgængelighed. Og der skal arbejdes for at komme ud af hovedstaden Kampala og ud til Ugandas mange andre byer og landdistrikter. Det kan SIA ikke gøre alene. Derfor er SIA gået sammen med to andre ugandiske handicaporganisationer og tre danske organisationer om et stor samarbejdsprojekt. Det drejer sig om:
- Den ugandiske rygmarvsskadeforening SIA
- Den ugandiske hjerneskadeforening BISOU
- Den ugandiske organisation af fysisk handicappede UNAPD
- Dansk Handicapforbund (”søster” til UNAPD)
- Hjerneskadeforeningen (Dansk ”søster” til BISOU”)
- Dansk Handicapidrætsforbund
Projektet er på 13 millioner kroner og skal vare fire år. Projektansøgningen ligger lige nu til høring i Danida og hvis alt går vel, kan arbejdet starte i 2014.

Boks 2:

Tag med på besøg til SIA

Vil du med på besøg i Uganda i januar 2014?
Interesserer du dig for organisationsarbejde, rettighedsarbejde og ulande? Er du medlem af RYK? Aktiv i din forening? Måske aktiv i sport? Har du erfaringer, som medlemmer af Ugandas RYK kan bruge, når de skal opbygge deres forening og styrke deres rettighedsarbejde?
Så er du måske ham eller hende, der skal med på projektbesøg til Uganda i januar. Send en mail til sven@dhf-net.dk eller ring på 24980588.