Udland - Honduras

Honduras

Troen på Gud skåner ikke medlemmer af AHLMYS, der er en forening af rygmarvsskadede i Honduras. I februar mistede de et bestyrelsesmedlem efter en skudepisode, der kostede ham livet.

Tekst: Birgitte Bjørkman og Henry Lind

Luis Enrique Alvarez Espinal havde været medlem af AHLMYS’ landsstyrelse siden 2004, hvor han kæmpede for rygmarvsskadedes rettigheder. Den daglige kamp for overlevelse er en udfordring i sig selv, når man lever i verdens mest voldelige land, der har den højeste mordrate i forhold til indbyggertal. Det blev da også Luis Enrique Alvarez Espinals skæbne. I 2002 blev han udsat for et væbnet overfald. Han overlevede, men fik en rygmarvsskade. Men i december sidste år betalte Luis den højeste pris. Endnu en skudepisode endte med at koste ham livet.

Alenefar i kørestol

Luis Enrique Alvarez Espinal flyttede som ung til Honduras’ hovedstad, Tegucigalpa fra en sydligere provinsby for at få bedre muligheder for at finde et arbejde, som så mange andre fra landet. Her mødte han Blanca. Parret blev gift, og Luis slog sig på handel og fik en bod på markedet. Det var her, at han blev udsat for et væbnet overfald. Blanca var netop blevet gravid med deres femte barn, og det var hårde tider for parret. Luis havde nu som kørestolsbruger endnu hårdere betingelser i sit forsøg på at forsørge sin familie, og i april 2006 besluttede de, at Blanca skulle søge lykken og tage til USA for at finde arbejde. Hun nåede aldrig frem. Blanca døde i ørkenen på vej til den amerikanske drøm, som for så mange ender med et mareridt.

Luis stod tilbage som alenefar til fem børn i alderen 3 – 20 år. Han gav dog ikke op, men knoklede videre med sin bod på markedet, og det lykkedes ham at give sine børn en god opvækst.

Fortaler for ligestilling

Luis blev også medlem af landets rygmarvsskadeorganisation, AHLMYS. Her var han aktiv, i de sidste mange år som medlem af landsbestyrelsen. Efter sin kones død, hvor han påtog sig rollen som eneforsøger, deltog han også på nogle af Dansk Handicap Forbunds kurser om kønsroller. Her blev han bevidst om mange kvinders dobbeltrolle som mor og forsørger. Han blev fortaler for mere ligestilling mellem kønnene, både i organisationen og i hjemmet, og han blev brugt som oplægsholder på workshops, hvor han fortalte sin personlige historie, og om hvordan han selv havde fået ændret sit syn på kvinder og kønsroller.

I klemme i bandekonflikt

I de senere år er volden i Honduras taget voldsomt til. Forskellige konkurrerende bander bekriger hinanden og kræver den såkaldte ”krigsskat” eller beskyttelsespenge af diverse erhvervsdrivende, heriblandt dem der har en bod på markederne. Det var en sådan konflikt, der kostede Luis livet. Om han ikke ville eller ikke kunne betale krigsskatten ved vi ikke, men den 1. december sidste år blev han skudt og dræbt af én af Tegucigalpas mange bander.

AHLMYS har mistet et bestyrelsesmedlem og et forbillede for de mange rygmarvsskadede i Honduras, der som Luis må kæmpe for ikke blot rettigheder for mennesker med handicap, men også for overlevelse i et land, hvor korruptionen råder, og hvor over 60 procent af landets otte millioner indbyggere lever på eller under fattigdomsgrænsen.

 

FAKTA

AHLMYS blev stiftet for 10 år siden. Den er DHF´s partner i Latinamerika programmet TUCAN. Dansk Handicap Forbund har siden 2006 støttet handicapbevægelsen i Honduras. Det giver dog store udfordringer i et land, der er præget af voldsom kriminalitet.

- Befolkningen er først og fremmest optaget af at overleve. Gå på arbejde eller i skole, komme hjem og låse døren efter sig. Det kan derfor være meget svært at få folk til at lave organisationsarbejde, forklarer Henry Lind, der er ulandskonsulent i DHF.

- Hvilken familie har lyst til at sende deres blinde søn eller deres datter, der er kørestolsbruger, ud på gaden under disse forhold?

Overbeskyttelse af mennesker med handicap i Honduras ses derfor ofte.

- Det betyder ikke, at DHF opgiver arbejdet i Honduras. Er der et sted, hvor der er behov for støtte til handicapbevægelsen, må det være her, også fordi der ikke findes andre udenlandske NGO´er, der har mod på opgaven, siger Henry Lind og fortsætter:

- Ved hjælp af en stor indsats fra personale på DHF kontoret i Tegucigalpa er det da også lykkedes lidt efter lidt at styrke vores partnere i handicapbevægelsen.