Tungestyring

Aalborg-forskere udvikler tungestyring til personer med høje rygmarvsskader.

Nu kan lammede styre kørestolen med tungen - Videnskab.dk 04-06-2012

Tungen til hjælp - 02-2007

Et nyudviklet dansk hjælpemiddel vil give høje rygmarvsskadede mulighed for at skrive på computer, styre kørestolen og skifte kanaler på fjernsynet ved brug af tungen. Det er forskere fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet, der står bag udviklingen af ganetastaturet. Tastaturet, der ligner en ganebøjle, er udstyret med elektriske spoler, som aktiveres magnetisk af et lille stykke metal på tungespidsen. Det kan først og fremmest anvendes som tastatur til en pc. Tasterne kan bruges, som man i dag bruger smsteknologi, men forskerne er stadig ikke helt afklaret med den endelige udformning af tastaturet. Universitetet har dannet et aktieselskab sammen med Sahva Innovation og Novi Innovation, så tastaturet kan sættes i produktion.

Dermed er der efter års forskning banet vej for en kommerciel udgave. Det ny firma hedder TKS A/S, og forskerne arbejder nu på at vælge de teknologier, der skal fyldes i det såkaldte tungestyringssystem.

Det forventes, at den første færdige udgave er klar om et år.

(RYK! - 03-2006)