Tips og Tricks

Affaldsspand med sensor

Brabantia Sensor Bin de luxe er en 45 liters affaldsspand med sensor. Den automatiske sensor aktiveres, når man placerer hånden over låget. Låget åbnes og lukker først, når hånden er fjernet. Smart og funktionelt, når man ikke kan bruge en pedalspand. Udført i flot børstet stål med såkaldt Fingerprint Proof overfladebehandling. Velegnet som affalds- og toiletspand samt papirkurv. Firmaet laver poser, der passer til spanden. Brabantia Sensor Bin de luxe koster 2.299 kr., og der gives fem års garanti.

Parkeringsur

Hvis det er svært at håndtere bilens parkeringsskive i ruden kan man overveje Jacob Jensens elektroniske og elegante parkerings-skive, der automatisk stiller tiden, hver gang bilen slukkes. Med skivens radiostyrede ur indstilles tiden efter verdensuret i Frankfurt. Når bilen slukkes, stopper tiden automatisk og viser med tydelige digitaltal tidspunktet, som stilles frem til nærmeste kvarter ifølge danske regler. Parkeringsskiven er ledningsfri og kræver derfor ikke værkstedsmontering. Parkeringsskiven benytter to stk. AA batterier og giver lyd og viser et symbol, når batteriet skal skiftes. Med diskrete klæbepuder er den efter udpakning klar til at sætte i forruden. Godkendt af Færdselsstyrelsen i Danmark. Vejledende pris 900 kr.

Elektrisk kværn

Med fire AA batterier i kværnen går det nemt at få friskkværnet peber på bøffen. Den elektriske peberkværn fra Schou fungerer upåklageligt. Den ligger godt i hånden og med et let tryk i toppen af peberkværnen får man en fin og præcis dosering peber; fin eller grov, som man har indstillet kværnen. Den lyser tilmed i bunden, når den kværner, så man kan se ned på bøffen eller i den simrende ret, hvor meget peber der kommer ud. Den lille opsamlingshætte i bunden sikrer, at der ikke kommer peber på dugen eller køkkenbordet. Har man svært ved at bruge en almindelig peberkværn er denne et hit – ikke mindst på grund af prisen, som er blot 50 kr. hos Føtex. Den kan rumme en halvdeciliter peber - eller salt – og da magasinet er i klar plast, er det let at se, hvornår den skal genopfyldes.

Smart krog

Bosigns nye serie med fleksible kroge til skabsdøre og -låger gør det nemt at skabe nye muligheder for ophæng i køkken og baderum. De kræver ingen skruer og ingen stropper. Viskestykket hænges nemt over krogen uden den store fingerfærdighed. Den findes som enkelt-, dobbelt og trippelkrog, både i hvidlakeret stål og i børstet rustfrit stål. Krogene kan let flyttes og efterlader ikke borehul. De kan hænges synligt på ydersiden eller skjult på indersiden af skabsdøren. Krogene er forseglet med en beskyttelsesfilm for at undgå ridser på dør og låger. Passer til skabsdør og lågefront med dybden 2 cm. Pris 78,75 kr.

Hvidløgshakker

Rosti Garliccutter fra Rosti Mepal er et nyt alternativ til de klassiske hvidløgspressere. Garliccutter hakker hvidløget i stedet for at presse og bevarer hvidløgets duft og smag ved sin hakkefunktion. Den er let og praktisk at anvende, nem at rengøre og tåler at komme i opvaskemaskine. Fås i farverne hvid, sort, rød og lime og koster vejledende 150 kr. Forhandles af F&H of Scandinavia. Se fhas.dk.

Til et godt formål

I Bolgatanga i det nordøstlige Ghana produceres disse populære Bolga-kurve, der er flettet af elefantgræs. Kurvene findes i flere farver og farvekombinationer og har en praktisk hank af læder. Kurvene indkøbes gennem den ghanesiske handicaporganisation Ghana Society of the Physically Disabled (GSPD), og indtægten går til den daglige drift af organisationen. GSPD køber kurvene gennem deres netværk af lokalorganisationer i området, og en del af kurvene er derfor produceret af mennesker med handicap. Kurven måler ca. 40 cm i diameter og ca. 35 cm i højden med hank. Mister de faconen, skal de blot gøres våde, hvorefter de er lige til at forme. Kurvene koster 195,- kr. og fragtes over hele landet. Læs mere om kurvene på Nibus.dk eller ring på tlf.: 2241 5959. BB