Tips og Tricks

Sæbedispenser med sensor

Denne automatiske sæbedispenser er udstyret med en lille sensor, der automatisk doserer sæben, når hånden nærmer sig sensoren. Den doserer en passende mængde sæbe og er funktionel både på toilet og i køkken. Sæbedispenseren er udformet i et solidt design med underdel i metal og overdel lavet i hård plast. Kan slukkes, så den ikke tænder ved rengøring eller flytning. Den måler 19 cm i højden og er syv cm i diameter. Leveres uden batterier. Set hos dubuy.dk til 119,20 kr. BB

Opladelig hygge

Vinterens mørke aftener inviterer til hygge ved stearinlysets skær. Her er et nemt alternativ til lys, der ikke brænder ned. Candela lys er prisbelønnede, genopladelige LED lamper fra Vessel. De hvide, bloklyslignende lamper, Demi Glow spreder et hyggeligt, stearinlyslignende skær uden at forurene og kan benyttes både indendørs og udenfor. Et sæt består af fire eller otte hvide lamper med tilhørende, cremefarvet oplader. Candela lamperne oplader via induktion på den patenterede SafeCharge oplader. Et intelligent strømsystem gør, at lamperne automatisk tændes, når de løftes fra opladeren. Når de sættes retur, slukkes lampen automatisk, mens der oplades. Candela lyser ca. otte timer ved fuld opladning. Benytter NiCd Batterier. Lamperne måler H 57 mm x Ø 50 mm og oplader måler 170 x 170 mm. Et sæt med fire lys koster 899 kr. Se mere på designdelicatessen.dk. BB

Smart til skødet

Denne flotte kurv i skind er tidligere omtalt i RYK! for dens funktionalitet til os i kørestol på grund af den flade, kvadratiske bund uden skarpe kanter eller generende dupper. Smart og praktisk som kurv til indkøb, som magasinholder eller til opbevaring. Designet er flot og enkelt udført i en lækker skind-kvalitet og monteret med rem, så den er let at flytte. Den måler34 x 34 x 48 cm, vejer 2,5 kg og findes i følgende farver: sort, brun, rød, natur, guld og sølv samt i dyreskind. Design: Jørgen Møller. Priser fra kr. 750 til 1.099. Læs mere på skagen-shop.dk. BB

PC bakke

Her er løsningen, når du mangler et underlag foran dig til din bærbare computer eller morgenkaffen på sengen. PC bakken Lap Tray Antislip er en stabil og smart bakke i mat, skridsikker gummi, hvorunder der er en formbar pude fastgjort med velcro. Den flot designede bakke er funktionel og kan også bruges som bakkebord til sofaen eller lænestolen. Puden indeholder små kugler, der gør bakken fleksibel, og betrækket kan let tages af og vaskes ved 40 grader. Bakken findes i flere farver. Lap Tray bakken udføres også i mørk og lys lakeret piletræ, dog uden den skridsikre funktion. Bakken måler 46 x 38 x 7 cm. Vejledende pris 420 kr. Se mere på bosign.se. BB

Skræller

Microplane grøntsagsskræller er med det patenterede Microplane skær, der skærer i stedet for at flå, er lette at rengøre, og ikke stopper til ved brug. Skrælleren er forsynet med et stort og skridsikkert ergonomisk gummihåndtag, har tovejsskær og kan bruges af både højre- og venstrehåndede. Skrælleren findes i sort med glat skær til grøntsager og i rød med skær med mange fine små tænder til frugter. Kan gå i opvaskemaskinen. Pris 99 kr. Set på plus.politiken.dk. BB

Når julen skal knækkes

Man klemmer fingrene og skaller flyver overalt. Og allerhelst holder man sig tilde nemme valnødder, når der skal knækkes. Nødder hører julen til, og her er der en nøddeknækker, der lover nem håndtering, også af de genstridige paranødder. Læg nødden i tragten, dæk åbningen med din hånd og tryk let på håndtaget. Mere skal der ikke til, hvis du vil have en velknækket nød uden at fingrene i fare. Den svenske nøddeknækker Drosselmeyer er produceret i pulverlakeret zink og fås i farverne hvid, rød og sort. Det unikke design og den gedigne konstruktion hargjort Drosselmeyer til en favorit blandt nøddeelskere og vinder af talrige nøddeknækkertests i sit svenske hjemland. Drosselmeyer måler H 11 cm og B 9 cm og vejer 400 g. Pris 299 kr. Er set hos skagen-shop.dk. BB