Tips og Tricks

Køkkenhave på hjul

Med Odlarbänken, som denne praktiske køkkenhave hedder, kan du dyrke krydderurter, blomster og grøntsager. Køkkenhaven står på fire hjul og er let at flytte rundt på terrassen eller på altanen. Kummens materiale er 9mm støbekrydsfiner med galvaniserede stålbuer. Den er beklædt indvendigt med flamingoplader og fiberdug, der er UV-bestandig. Benene er udført i ubehandlet fyr. Køkkenhaven måler 100 x 50 cm og er 90 cm høj. Dybden varierer mellem 15 og 35 cm. Den koster 2.365 kr. Læs mere på odlarbanken.se

BB

Gå tur med bordet

Bag det lille bord Pond står den svenske designer Mia Cullin. Bordet har praktiske hjul og et læderbeklædt håndtag, så man nemt kan flytte det rundt. Pladen er fremstillet i formstøbt ask i farverne sort og natur. Findes i forskellige højder og diameter. Bordet koster fra 2.950 kr. Blå Station.

BB

Ramper af genbrugsgummi

Den danske virksomhed, ErgoFloor, har designet en serie nemt-håndterlige ramper. Rampen er udført i genbrugsgummi fra bildæk og er skridsikker, vejrbestandig og slidstærk. Den praktiske og miljørigtige rampe tåler et tryk på 400 kg. Standardprogrammet omfatter 10 ramper i forskellige højder og bredder, og det er muligt at afkorte, stable og lægge ramper i forlængelse af hinanden til individuelle løsninger. Læs mere på ergofloor.dk eller kontakt ErgoFloor A/S for yderligere oplysninger på tlf. 7690 2001eller mail: ergofloor@ergofloor.dk

BB

Smart holder til shampooflasken

Her er en nem og praktisk løsning til at have sin shampoo og bodysæbe tæt ved bruseren, så den er lige ved hånden. Reenberg forhandler en justerbar, magnetisk silikone rem, der gør det muligt at hænge flasken op uden at bore huller. Med en kraftig vægmagnet, der påsættes væggen eller fliserne, og en fleksibel silikonerem, der spændes om din flaske, klikkes den nemt af og på væggen. Vægmagneten placeres lige nøjagtig der, hvor man har brug for sin flaske, og bliver fastsat med selvklæber.
Remmen er i silikone og kan nemt justeres til forskellige flaskeformer. Den sidder diskret om flasken, leveres i sort og perlemorshvid og kan holde som minimum en flaske på 250 ml.
En pakke indeholder to stk. fleksibel silikone remme (23.5 cm) plus to stk. klæbbare vægmagneter og koster 229 kr. Se flere oplysninger på reenbergs.dk/shop/dk

BB

Smart Drive

Nu introduceres SmartDrive i Danmark. Det er Langhøj Live, der forhandler denne lille men kraftige batteridrevne motor til fastramme-kørestole. Den er nem og praktisk at anvende. Monter batteriet under sædet, hægt motoren på kørestolens tværaksel, og du er klar til at køre derhen, hvor du gerne vil. SmartDrive giver dig den hjælp, du har brug for til lange strækninger, op af bakker og over græs og den skåner din krop for overbelastningsskader.
SmartDrive aktiveres ved hjælp af drivringene eller ”boost”-knappen på batteriet. Motoren overtager den hastighed, du sætter af sted med, og holder farten, indtil stolen bremses. Motoren har en rækkevidde på 16 km ved fuldt opladet batteri og med 6 km/t.
SmartDrive er diskret, simpel at bruge og nem at tage af og på. Man kan slå motoren til og fra, som det passer en, og den er så mobil, at den nemt kommer med op og ned over kantsten mm. Med en vægt på 3,8 kg for batteri og 5 kg for motoren kan SmartDrive nemt tages med i bilen, når man skal på tur. 
For en demonstration eller information om SmartDrive, kontakt Martin Fog, fysioterapeut hos Langhøj Live på tlf. 2077 5238 eller på mail: martin@langhoej.dk

Se mere på langhoej-live.dk

BB