Tips og Tricks

Collage

I ILVA finder man dette sofabord på hjul, der både er sjovt og nemt og praktisk at flytte rundt. Bordpladen består af farvede og lakerede stykker genbrugstræ udført i et multifarvet mønster. Dimensioner: Højde 40 cm x dybde 60 cm x længde 120 cm. Bordet koster 3.999 kr. Set på ilva.dk.

BB

De Urørlige

Efter en paragliding-ulykke er den rige Philippe blevet tetraplegiker, og da han skal ansatte en hjælper, vælger han spontant den noget utraditionelle plejer, den sorte gadedreng Driss, der netop er blevet løsladt fra fængslet og har brug for et job. Den franske film De Urørlige er en feel good-komedie med en universel historie om to på hver sin måde prøvede mænd, der tilsammen er urørlige. I mødet mellem de to meget forskellige mænd opstår der et uventet og ganske enestående venskab, og filmen både rører og forfører med varme og humor. Filmen er da også blevet en kæmpe succes i Frankrig, og de danske anmeldere er også begejstrede. Den tidligere vært på det legendariske filmprogram ”Bogart”, Ole Michelsen siger om filmen: ”De Urørlige er en helt enestående film”. Intouchables, som er den franske titel, er i øvrigt baseret på virkelige begivenheder, der tidligere er fortalt i bogen 'You Changed My Life' af Abdel Sellou. I hovedrollerne ses Francois Cluzet (som rigmanden Philippe) og Omar Sy (den halvkriminelle gadedreng Driss).

BB