Tips og Tricks

Sidebord i siddehøjde

Hos BoConcept finder man dette lille, smarte sidebord med glasplade og hjul. Bordet har god “kørestolshøjde” og er velegnet til at placeres i stuen eller i soveværelset, hvor der er brug for afsætning til en kop the og en god bog. Bordet er 60 cm højt og 51 cm i diameter. Pris 1.199 kr. På boconcept.dk finder man nærmeste butik eller ring tlf. 70 13 13 66. BB

 Roadbag

En roadbag er en engangskolbe til mænd. Den er nem og hygiejnisk at anvende, og kan let medbringes overalt. Roadbagen, der er designet som en bil, indeholder et superabsorberende materiale (polymer krystaller), der hurtigt optager op til 700 ml urin og binder dette til en gel uden hudkontakt. Den vejer blot 48 gram og leveres i en lommepakning med vådserviet til håndvask. Ringåbningen er Ø 5,5 cm. Se yderligere oplysninger på nettomedical.dk. BB

 Majskolbehøvl

Hvis man ikke kan gnave af en majskolbe på bedste Anders And vis, men gerne ønsker frisk majs, så er der råd. Med OXO Good Grips nye majskolbehøvl kan man høvle majskornene af kolben og ind i en 125 ml beholder - lige til at hælde ud på tallerkenen eller i salatskålen. De bløde nonslip belægninger sikrer et godt greb, og høvlen af rustfrit stål bliver ikke sløv. Majskolbehøvlen er let at skille ad, når den skal rengøres, og alle dele kan gå i opvaskemaskine. Majskolbehøvlen kan købes hos førende isenkræmmere til vejledende udsalgspris kr. 119. Se også brixdesign.com. BB

 Mobile håndgreb

Det danske firma, Trappetjeneren ApS forhandler det mobile håndgreb, Mobeli fra Roth i Tyskland. Håndgrebet sættes op uden brug af værktøj og er derfor særligt velegnet til ferier og rejser, hvor håndgreb mangler ved fx toilet og bad. Håndgrebet har to sugekopper på hver 120 mm i diameter, der presses mod en glatte overflade, låsegrebene trykkes ned og grebet sidder fast. Grebene har høj sugeevne og kan bære fra 60-70 kg. Kan hæfte på alle glatte overflader og kan flyttes nemt og enkelt. Findes som et- og tohåndsgreb, i flere længder og som teleskop. Til serien findes yderligere stokke-, bruse-, føn- og spejlholder. Yderligere oplysninger på tlf. 31 72 85 00/31 72 85 01 eller på trappetjeneren.dk. BB