Tips og Tricks

Chop2Pot

Her er et ultimativt London-design fra Joseph Joseph. Det funktionelle Chop2Pot folde-skærebræt gør det nemt at snitte og hakke ingredienser til maden og på sikker vis få det videre over på panden eller i gryden. Med et enkelt klem om håndtaget folder brættes sig, og med et enkelt klem igen bliver brættet fladt. Brættet er lavet i et let materiale og findes i mange dejlige farver. Tåler opvaskemaskine og har tre års garanti. Findes i to størrelser: 38 x 22 cm og 48 x 27 cm, der vejer 100 og 150 g. Prisen er henholdsvis kr. 149 og kr. 249. Der henvises til følgende forhandlere: giving.dk, Illum Bolighus og Imerco. BB

Ølåbner

Det er blevet trendy at drikke øl, og i serien Atelier Function er der kommet en genial nyhed for øldrikkere – Atelier Capoff. Ølåbneren presses blot ned over flaskens hals, hvorefter kapslen løsnes. Atelier Capoff bruger hverken batterier eller lufttryk. Derimod er det en ganske enkel mekanisme med et fjeder-/skinnesystem, der gør åbningen nem uden brug af kraft. Det er lækkert og funktionelt, dansk design til hverdagspriser. Atelier Capoff er udført i en mat-sort, blød overflade kombineret med stållook. Vejledende udsalgspris kr. 99,95, købes hos isenkræmmere og i dagligvarehandelen. BB

Knæhøj fleece

Disse knæhøje, lune hjemmesokker i blød fleece skal nok holde kolde ben og fødder varme på kolde dage. Sålen er latexbehandlet og skridsikker. Materialet er 100 % polyester og fås i farverne sand, mokka og grå. Vælg mellem størrelserne small, medium og large. Vaskes ved 30°. Vejledende pris kr. 275. Læs mere på karmameju.com BB

Afsætningsbord

IKEAs sofabord Stockholm har en højde, der er velegnet som afsætningsbord i ”stolehøjde”. Her er plads til en bog og en kop kaffe eller et velskænket glas øl og en skål snacks. Under bordpladen, der er af hærdet glas, er der plads til lidt ekstra opbevaring. Benet er af sortmalet aluminium, bundpladen er af stål og skuffen under bordet er af sortmalet egetræsfiner. Findes også som hvidt bord med glasplade og gyldenbrunt træ. Bordet måler cm i diameter og er 62 cm højt. Pris 699 kr. Skal samles. Se ikea.com/dk. BB