Tilgængelighed til vores kulturarv

Værdig entré til kulturarven

Nu skal den manglende tilgængelighed til kulturarven kortlægges. Tillidsfolk fra RYK er initiativtagere til den enestående kortlægning. De har samlet landets ypperste inden for området for at tage første skridt til forbedringer.

Tekst: Anders J. Andersen og Viggo Rasmussen

”Du må nøjes med at se slotsgården,” fik en gæst i kørestol oplyst, da han ville besøge kulturskatten Kronborg i sommeren 2015. ”Og hvad mere – kan jeg ikke se slottets udstillinger, Frederik 2.s unikke festsal og Holger Danske?” spurgte den rullende gæst ved billetlugen. ”Tja, du kan altså kun se slotsgården og så slotskirken,” fik han tilbudt for en enhedspris på 90 kr.
Kronborg er karakteriseret som et slot i særklasse og udnævnt til verdensarv af UNESCO. Men den er altså kun forbeholdt den gående del af befolkningen. Noget så simpelt som en elevator integreret i den gamle slotsbygning findes ikke. Brugere af kørestol og rollator må med andre ord vende om. Og der er ikke udsigt til forbedringer.

Lukket land

Sådan halter det med tilgængeligheden til store dele af den danske bygningsarv. I mange af vore nabolande gør man tydeligvis en dyd ud af nødvendigheden af at lave værdig entré tilpasset historiske bygninger, der er åbne for offentligheden.
Når det handler om nybyggeri i Danmark, er bygningsreglementet og tilhørende vejledninger med til at sikre, at vi som hovedregel bygger niveaufrit og tilgængeligt for alle. Det understøttes af, at uddannelsesniveauet, når det drejer sig om tilgængelighed, blandt arkitekter og ingeniører er højnet i de seneste år. Og en holdning om, at vi bygger tilgængeligt for alle, er efterhånden godt udbredt blandt landets kommuner, der udsteder byggetilladelser. Nuvel – der kan forekomme svipsere, men generelt er vi godt med inden for nybyggeri.
Det store dilemma er tilgængeligheden til bygningsarven. Her bliver bygningsreglementets tilgængelighedsbestemmelser ofte tvunget til at vige for fredningsmæssige hensyn. Og disse regler bruges også til ikke at ville foretage ændringer. I dag har kørestolsbrugere eksempelvis ikke adgang til Tøjhusmuseet, Faaborg Museum, Medicinsk Museion, Thorvaldsens Museum, store dele af den Gamle By og kapellerne i Roskilde Domkirke. Sidstnævnte er ligesom Kronborg på UNESCO-listen.
Omvendt er der overvejende tilgængelighed ved Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot, Amalienborg og endda Christiansfeld (Søsterhuset), der også er på UNESCO-listen.

Kortlægning af problemstillingen

Hvorfor er nogle steder lukket land? Og andre ikke? Det er baggrunden for, at en arbejdsgruppe på tværs af Vanførefonden, Bevica Fonden og eksperter fra Realdania samt Slots- og Kulturstyrelsen har sat sig for at tage temperaturen på tilgængeligheden til den byggede kulturarv. Ud fra en fælles finansiering har arbejdsgruppen bestilt Dansk Bygningsarv til at lave en forundersøgelse, der skal føre til en indledende kortlægning af problemstillingen. Hensigten er, at analysen skal kan kvalificere en efterfølgende indsats for at gøre kulturarven mere tilgængelig.

Benspænd giver kreative løsninger

Med i arbejdsgruppen er arkitekt Lars Juel Thiis. Foruden at være medejer og medstifter af Cubo Arkitekter i Aarhus er han tidligere formand for Statens Kunstfond og nyudnævnt formand for Det Særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen. Det Særlige Bygningssyn har en rådgivende funktion, når det handler om bygningsfredning og -bevaring. Bygningssynet er en meget vigtig aktør, når der tales om fredede ejendomme. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er den forening, der arbejder hårdest for fredninger. I deres blad ”By & Land”, januar 2016, kan man læse følgende: ”Lars Thiis har arbejdet meget med tilgængelighed på forskellige niveauer. Et område, hvor han mener, at bygherrer alt for hurtigt kaster håndklædet i ringen: - Der er udfordringer ved at bygge i fredede bygninger, men det er ofte den slags benspænd, der giver arkitekten mulighed for en særlig kreativ løsning, der højner helheden. Det stiller også krav til bygherrerne om, ’at være professionelle og sikre kvaliteten af deres investeringer’ – hvis man skal undgå ubegavede og utilpassede standardløsninger. Ifølge Lars Thiis kan fredede bygninger både være markante værker, der ikke må røres, men på den anden side skal der også være plads til tidssvarende udvikling.”

Dét er helt nye toner fra ’fredningsfolk’ – så der er måske håb for Kronborg?

Læs mere om foranalysen af tilgængeligheden til den byggede kulturarv i et af de kommende numre af RYK!

Arbejdsgruppen består af: Marianne Kofoed, direktør i Bevica Fonden, Lars Juel Thiis, formand for Det Særlige Bygningssyn, Eske Møller, projektleder i Realdania, Anders J. Andersen, medlem af RYK og Vanførefondens bestyrelse, og Viggo Rasmussen, medlem af RYK og Vanførefondens bestyrelse. Analyse udføres af  Dansk Bygningsarv.