Tilgængelighed: København for alle

Tekst: Gunnar Evers

I eftersommeren åbnede Københavns Kommune Strøgforbindelsen, som er den første af flere

tilgængelighedsruter, der skal gå på kryds og tværs gennem byen. Teknik- og miljøforvaltningen i kommunen

har det seneste år haft Janus Steen Møller ansat som programleder for tilgængelighedsområdet, og han

er tovholder på arbejdet. RYK! satte Janus stævne for at få en snak om kommunens fremtidige planer og

de foreløbige resultater af arbejdet

 

Vi mødes med Janus Steen Møller

på Hovedbanegården, hvor

Københavns nye tilgængelighedsrute, Strøgforbindelsen starter, og sammen går vi langs Tivoli, Vesterbrogade,

Rådhuspladsen og Vimmelskaftet. Ruten

fortsætter frem til Kgs. Nytorv.

Overtrædelse

Allerede overfor Hovedbanegården er der

problemer. I det nyrenoverede Nimb er der

åbnet hotel, økologisk grillbar og supermarked. Alle steder er der trin. (Det skal dog

siges, at efter RYK! tidligere havde researchet, blev der allerede efter to dage etableret permanente ramper hos Løgismose

supermarked. Læs også artikel i RYK! nr

3.08, red).

RYK!: Hvordan går det til, at der bliver givet

ibrugtagningstilladelse til virksomheder, der

helt åbenlyst overtræder Bygningsreglementet?

Janus: Ja, det ser ud til, at Bygningsreglementet ikke er overholdt i dette tilfælde,

hvor bygningerne er ombygget til en helt ny

funktion, og jeg har ikke nogen umiddelbar

forklaring på, hvorfor det er gået galt.

RYK!: Løgismose har på eget initiativ ændret

adgangsforholdene. Hvad vil kommunen gøre

for at sikre, at de øvrige virksomheder opfylder

kravene?

Janus: Jeg vil tage sagen op med kommunens byggesagsbehandlere i Center for

Byggeri. Så må vi have gransket, om der er

forhold, der skulle have været anderledes.

Dialog med virksomheder

Da vi drejer om hjørnet ved Vesterbrogade

ligger restauranter og butikker som perler

på snor – med trapper, der gør det umuligt for kørestolsbrugere at komme ind:

Tivolishoppen, Bryggeriet og A Hereford

Beefstow.

RYK!: Det er svært at se, hvad det er, der er

tilgængeligt på ruten. Den mest synlige forskel

er, at der er lagt ledelinier for blinde og svagtseende, men skulle man så ikke kalde det for en

blinderute i stedet?

Janus: Det er bestemt ikke kun en rute

for blinde. Mange steder har vi udbedret

fortovsbelægninger og mindsket niveauforskelle ved fodgængerovergange.

RYK!: For mig er det ikke nok at kunne færdes

på fortovet. Jeg forventer også, at jeg kan

komme ind i de bygninger, der ligger på en

tilgængelighedsrute. Hvorfor er niveauforskelle

til butikkerne ikke fjernet i forbindelse med

rutens etablering?

Janus: Kommunen har ikke magt til at kræve,

at etablerede firmaer ændrer deres adgangsforhold, men i forbindelse med arbejdet har

vi skrevet til alle virksomheder, at ruten nu

er en realitet. Efterfølgende vil vi gå i dialog

med virksomhederne for at se, om der kan

findes en løsning. Det har været vigtigt for

kommunen at kunne sige til de forretningsdrivende: ”Nu har vi gjort det grundlæggende arbejde, så ville det ikke være en god

ide, at I følger det op?” Vi vil også gerne være

behjælpelige med at fortælle, hvor virksomhederne kan søge om midler til at gøre

forretningerne tilgængelige.

Asfaltpølser er billige

RYK!: Ved langt de fleste fodgængerovergange

er det stadig en asfaltpølse, der skal gøre det

lettere at forcere kantstenen. Hvorfor nedsænker man ikke kantstene i København, som

man gør i langt de fleste andre storbyer?

Janus: Det har kostet fem mill. kr. at etablere Strøgforbindelsen, og det er meget

dyrt med forsænkede kantsten, så asfalten

er valgt for at få mest tilgængelighed for

pengene.

RYK!: Fra kørestolshøjde er det svært at se,

hvad de fem millioner er blevet brugt til?

Janus: Ud over at tilgængeligheden forhå-

bentlig er blevet bedre, har vi i Teknik- og

Miljøforvaltningen fået en stor viden om,

hvilke løsninger der fungerer og hvilke, der

ikke gør. Denne viden bruger vi i fremtiden

– både i forbindelse med nybyggeri og i

drift og vedligeholdelse af gader og pladser

i byen.

Ingen toiletter på ruten

Alle forretninger – med undtagelse af

Metropol biografen – i Rådhusarkaden er

fuldt tilgængelige, men der er ikke mulighed for at komme på toilettet. Ikke engang

Restaurant Copenhagen Corner har et handicaptoilet, og på hele Strøgforbindelsen er

der ikke et eneste handicaptoilet.

RYK!: En tilgængelighedsrute af denne længde

uden mulighed for at komme på toilettet lyder

ikke gennemtænkt?

Janus: Industriens Hus, hvor Rådhusarkaden ligger, står foran en gennemgribende ombygning, og i forbindelse med

ombygningen vil vi naturligvis sørge for, at

Bygningsreglementet bliver overholdt.

Der er et eksisterende handicaptoilet på

Rådhuspladsen, men jeg er enig i, at det slet

ikke er tilstrækkeligt. Vi er helt klar over,

at netop handicaptoiletter er noget, der

efterspørges, og som virkelig er med til at

løfte tilgængeligheden i byen.

Stor tilfældighed

Gennem hele Strøget afsløres mangler

og tilfældigheder i tilgængeligheden: En

forretning har fine adgangsforhold, mens

naboforretningen har trin. Det gælder også

nyetablerede forretninger som fx TDC, der

bestemt ikke har brugt mange minutter på

tilgængeligheden. BR legetøj er i gang med

en stor ombygning, og det ser ud til, at de

får løst niveauforskellen på en flot måde,

mens Danske Bank, hvor gadebelægningen

er fjernet på grund af ledningsarbejder, ikke

efterfølgende etablerer tilgængelig adgang.

Slående er det dog, at de virksomheder, der

er etableret af amerikanske kæder, gennemgående har den bedste tilgængelighed.

RYK!: Hvorfor denne store forskel?

Janus: Flere ting gør sig gældende: Ved

Danske Bank er det private aktører, der

udfører arbejdet. Ofte er kommunen ikke

involveret i grave- og reparationsarbejder,

og de private entreprenører reetablerer blot,

som det så ud før.

Anvendelsen af TDCs lokaler er ikke anderledes end den var tidligere – det er stadig

en detailforretning. Var brugen af lokalerne

ændret, så der fx var etableret en restaurant,

skulle tilgængelighedsproblemet være løst

ifølge Bygningsreglementet, men det krav

findes ikke, når virksomheden ikke ændrer

funktion. Hos BR legetøj er der tale om

en gennemgribende renovering, der også

omfatter indgangspartiet, så her kræver

Bygningsreglementet, at niveauforskelle

fjernes.

Købmagergadeforbindelsen

Næste etape bliver strækningen fra Nørrevold over Kultorvet ad Købmagergade til

Amagertorv.

RYK!: Vil den strækning også kun blive forsynet med ledelinier og asfaltpølser på udvalgte

steder?

Janus: Købmagergadeforbindelsen er en

helt anden – og meget større – historie.

På denne strækning er belægningen i så

dårlig en forfatning, at der bliver tale om

at skifte hele belægningen ud på strækningen. Derfor vil det være naturligt at gå i

dialog med de forretningsdrivende inden

arbejdet går i gang, så vi får fjernet de fleste

niveauforskelle samtidig. Det bliver et stort

projekt, hvor arbejdet allerede er startet på skrivebordet og afsluttes i 2011, og derefter forventer

vi at åbne en eller to nye tilgængelighedsruter om året. Som det ser ud i øjeblikket, er

den planlagte forbindelse fra Amagertorv

via Torvegade til Christmas Møllers Plads i

forbindelse med budgetforliget udskudt til

efter 2009.

Samarbejde med organisationer

RYK!: Hvor er handicaporganisationerne

henne i dette arbejde?

Janus: Vi er i stadig dialog med interesseorganisationerne og bruger også de gode råd

og input, vi får derfra. Når det kommer til

en endelig godkendelse af krav

og virkemidler,

bruger vi Statens

Byggeforsknings

Institut og

Vejdirektoratet,

fordi vi ikke mener

handicaporganisationerne skal

bruges som gidsler i disse sager.

RYK!: Hvordan kan du sikre, at

en ny ”Nimb” sag ikke opstår – og

dermed undgå efterfølgende dyre

og halvdårlige løsninger?

Janus: Nu må vi først se på, hvad der er sket

i forbindelse med byggesagsbehandlingen

af Nimb, men vores fokus er at blive endnu

bedre til at sikre tilgængelighedskravene

opfyldt i tæt samarbejde mellem bygherre,

vejmyndigheder og byggemyndigheden.

Vi tager afsked med Janus Steen Møller,

og ser os forgæves om efter en café, hvor

vi kan komme ind og få en tiltrængt

kop kaffe. Lidt absurd, når vi befinder

os midt på Strøget på Københavns nye

tilgængelighedsrute.

RYK! sætter sin lid til, at

Købmagergadeforbindelsen bliver meget

bedre, når indsatsen koordineres med de

forretningsdrivende.

 

 

Rutens end  nu

ene ste køre stols -

toi let ligger på

Rådhus pladsen.

Kommu nen har

ud  arbejdet en

hand  leplan for

offentlige toiletter i København, men ifølge

Monica Thon (Miljø- og Teknikudvalget

for R i Borgerrepræsentationen,

red.) betyder budgetforliget, hvor

Socialdemokraterne pludselig vendte

på en tallerken og indgik forlig med V, K

og O, at den handleplan er lagt tilbage i

skrivebordsskuffen til efter 2009. Det har

betydet, at oprettelsen af 25 nye handicaptoiletter, der indgik i planen, foreløbig

er skrinlagt

 

 

Byforalle.dk

BY FOR ALLE programmet under Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, har

lanceret en ny hjemmeside: kk.dk/byforalle. Den nye hjemmeside skal fungere som opslagsværk

og informations- og inspirationsportal for tilgængelighed i byen. Herunder eksempler på de tilgængelighedsprojekter, BY FOR ALLE er engageret i samt generelle målsætninger og baggrund for By FOR ALLE

programmet. Desuden kan man finde inspiration til tilgængelighedsløsninger i forbindelse med anlægsarbejde og links til diverse

organisationer, der har med tilgængelighed at gøre. Det er kommunens ønske, at hjemmesiden kommer til at fungere som et pejlemærke

i arbejdet med tilgængelighed i København. Siden skal kunne benyttes af alle, der ønsker information eller inspiration indenfor emnet.

Derfor er det afgørende, at der bliver linket til siden fra diverse organisationer på samme måde, som BY FOR ALLE sørger for at linke

til dem. Over tid er målet, at siden bliver en ’interaktiv håndbog’ i tilgængelighed. Det vil sige, at siden vil blive formet på baggrund af de

forskellige brugeres behov