Tetra: Ebbe Espersen

Livspoesien ligger i samlivet og naturen

- Hvis folk ikke får en dybere indsigt, fortjener de ikke at have brækket ryggen. Udtalelsen kommer fra Ebbe Espersen, som er sikker på, hans liv ville have været mindre rigt, hvis han ikke som 20-årig havde brækket nakken. Og det, selvom hans liv også har været bøvl og besvær.

Af Bente Ovesen

To timers kørsel fra Århus mod sydvest. Ikke så langt fra Varde og med kort afstand til Skjern å, Ringkøbing fjord, Tipperne og Skallingen. Der bor Ebbe Espersen på et ombygget husmandssted sammen med sin kone Ella. Det har de gjort i 35 år. Rundt om på husmurene i gårdspladsen hænger adskillige, beboede keramiske fuglekasser, helt unikke, og i haven er der et fantastisk liv omkring foderbrættet. Katten virker mærkeligt nok ikke særlig interesseret. Det er et hus med sjæl, her ånder af fred og ro.
Det er Bededag, solen skinner, men det er hundekoldt. Efter en overdådig frokost er Ella gået i haven, mens Ebbe fortæller om sit liv. Han bliver 75 år til november, og i 54 af dem har han været rygmarvsskadet. Der er meget at fortælle.
- Hun er et jern, siger Ebbe, mens han kigger på Ella, som går rundt i haven i en blå kedeldragt. Det ene øjeblik med havefræseren, det næste inde i drivhuset, som allerede rummer forspirede kartofler og frisk salat. I baggrunden går otte får. Ellas får. For år tilbage, da Ebbe endnu var erhvervsaktiv, gik der mange flere. Ebbe og Ella opdrættede, og han opkøbte får til videre salg. Han var god til at handle og købte og solgte får i hele landet.  Senere udvidede han med hegn – fåre- og skovhegn – som han købte i Tyskland og solgte videre i Danmark, Sverige og Grønland. Han havde lange arbejdsdage, og han havde en kontordame ansat på deltid og en lagerarbejder på fuld tid.
- Jeg fik afløb for min evne til at arrangere, organisere og handle, fortæller Ebbe, og fortsætter med et skævt smil:
- Og så var jeg nok den eneste – bortset fra luderne på Halmtorvet - som har kunnet ligge ned og tjene penge. Han hentyder til, at han tog et hvil på to timer hver middag med telefonen åben, for at kunne holde til en arbejdsdag fra kl. 6 om morgenen til hen på aftenen, fem dage om ugen.

Forandringer

Ebbe er hvad man kan kalde en god tetraplegiker. Han kunne klare det meste fra sin manuelle kørestol. Han kørte i personbil, slæbte selv kørestolen ind og ud af bilen – i starten en letvægts Ortopædia-kørestol på ikke mindre end 22 kg – han havde bankeblære og forflyttede selv til og fra toilet og seng. Om morgenen havde han hjemmehjælp til at komme op og i tøjet. Det har han altid haft, fordi hans fingre ikke kunne få ordentlig fat i buksekanten og det betød, at han skulle bruge rigtig meget tid på det, og så var det en aflastning, når hjemmehjælperen kom.
I dag bruger Ebbe el-kørestol, han har fortsat hjemmehjælp om morgenen, men som en del af en BPA-ordning. Han har kassebil – en stor Mercedes Sprinter, som han kan køre siddende i el-stolen – og så bruger han kateter og har stomi. Umiddelbart lyder det, som om der har skullet sluges mange kameler gennem de 53 år.
- Jeg tror, jeg har fået en god madpakke med hjemmefra i form af selvtillid, siger Ebbe,
- Jeg har ikke været bange for at miste færdigheder og værdighed. Når jeg ser en begrænsning, så handler jeg for det meste på det.

Senere i samtalen supplerer Ella denne udtalelse ved at sige:
- Vi er meget praktisk tænkende, og Ebbe har aldrig været helt nede i kulkælderen, sådan som andre måske har.
De supplerer også hinanden, da talen falder på det disciplinerede liv, Ebbe altid har levet. Han står op kl. 6 hver morgen. Han drikker te i afmålte mængder flere gange om dagen, og på samme tid for at få væske nok. Nu, hvor han har døjet med tryksår på hoften igennem tre år, aflaster han liggende i kørestolen med benene op og ryglænet ned 10 minutter i hver time. Og han overholder det – næsten til perfektion.  

Hjælp og aflastning

Forandringerne kom oveni hinanden i 2002/03. Skuldrene kunne ikke længere klare forflytningerne, og samtidig tog toiletbesøgene længere og længere tid.
- Jeg var helt udaset, når jeg steg ned fra tronstolen efter 1½ time, husker Ebbe og fortæller, at Ella engang ringede 112, fordi han besvimede på toilettet. En grim oplevelse for dem begge.
For at undgå forflytningerne og bevare selvstændigheden fik Ebbe el-stol, kassebil og stomi. Han søgte også mere hjælp. Først en ledsageordning, som senere blev til en hjælpeordning. I starten var hjælpeordningen på 16 timer pr. uge plus en weekend pr. måned og 14 dages ferie om året.
- Det var dejligt at kunne aflaste Ella, siger Ebbe, mens Ella fortæller om, hvor svært det var i starten at sidde i køkkenet og nyde sin kaffe, når der var hjælpere i huset.

Ebbe har siden 2010 søgt flere hjælpetimer. Sagen har i flere omgange været i Det Sociale Nævn, hvor den er blevet hjemvist til kommunen til fornyet behandling.  Det har ikke været nemt. På et tidspunkt i sagsforløbet vurderer kommunens visitator ligefrem, at han slet ikke er berettiget til BPA efter Servicelovens § 96, og han bliver bedt om at opsige hjælperne. For et halvt år siden slog ankenævnet dog fast, at han er berettiget, og om en uge kommer den femte sagsbehandler, som skal udmåle behovet. Forhåbentlig bliver hun den sidste.

Om det helbredsmæssige bøvl gennem de sidste godt ti år citerer Ebbe frit en gammel bøn:
- Vorherre, giv mig kræfter til at bære det, der ikke kan være anderledes, styrke til at ændre det, der kan ændres, og forstand til at skelne mellem de to ting.
Vise ord, som kunne have været sat sammen af Ebbe selv.

Livspoesi

- Netop i dag for 38 år siden blev Ella og jeg forelsket i hinanden, og i morgen drager vi til Café Stranden på Henne Strand for at fejre vores ”forelskelsesdag”, fortæller Ebbe under samtalen.
Han fortæller også, hvordan han forførte kvinden i sit liv ved at sende hende tre får. Hun boede i Nørre Lydum, ikke så langt fra Ringkøbing Fjord, og han var ansat som socialrådgiver på Egmont Højskolen. Sammen med et par elever var han begyndt at opdrætte får på det sted, hvor den netop indviede svømmehal, Vandhalla, ligger. Af dem udvalgte han tre, som han sendte til Ella.

Hurtigt viste det sig, at Ella ikke var flytbar, og da han samtidig huskede tilbage på sine barndomsferier på landet med stor glæde, købte de husmandsstedet med 33 tønder land tre år senere.  Han skiftede socialrådgiverjobbet, foredragsvirksomheden og det handicappolitiske arbejde ud med det praktiske arbejde omkring fåreavl.  Kort tid efter tog de en 12-årig, understimuleret og meget kontaktsøgende dreng i familiepleje, og året efter en psykisk skadet dreng på ni år. Ella søgte tre års orlov fra sit job som børnehaveklasseleder. Da den store dreng senere kom på Ålbæk Efterskole, og senere fik et ophold på Egmont Højskolen, forsatte de som ”baggrundsforældre”. Drengen er nu 45 år, gift og har et godt liv.

Hvert efterår tager de til Oksbøl Statsskovdistrikt for at høre kronhjorten brøle, og de tager på fugle-kigger-ture til blandt andet Manø, Skallingen og Tipperne.  De brækker vinteren over i to ved at tage 14 dage til Tenerife i slutningen af februar, og de tager i sommerhus på Fyns Hoved, hvor der er en skøn natur og et rigt fugleliv, og og og…
Livet bliver ved med at være fuldt af oplevelser.

Ebbe summerer værdierne i sit liv op med følgende sætning:

- Livspoesien ligger for mig i samlivet og naturen omkring os.

Husmandsstedet med fuglekassen, katten, de otte får og - med Ebbes egne ord: En mand, der har gjort sig fortjent til at brække ryggen, forlades.

Den blå bog:

1938: Født i Odense
1953: Afsluttede folkeskolen lige før skoleåret sluttede efter 7. klasse, fordi han fik arbejde ved landbruget.
1956-59 Bagerikarl, bybud, jord-og betonarbejder, sukkerkogeriarbejder, soldat, herregårdbisse, hotelkarl, forsikringsagent, bogsælger og vinduespudser.
1959: Kørte galt på motorcykel, NSU Fox. Indlagt fire måneder på Neurokirurgisk afdeling i Odense.
1960: Udskrevet efter otte måneders ophold fra Fysiurgisk Hospital i Hornbæk til plejehjem i Odense.
1960 – 66: Tog præliminær- og studentereksamen på aftenkursus med to års sygdomsafbrydelse (siddesår).
1962: Tre måneders ophold på Egmont Højskolen. Flyttede på kollegie i Odense.
1963: Flyttede i egen bolig – lille pensionistlejlighed i Odense og fik bil.
1966: Blev nysproglig student og formand for LAVUK i Odense.
1967: Forpraktik til socialrådgiveruddannelsen på Ungdomsfængslet Søbysøgård.
1971: Uddannet socialrådgiver i Århus og arbejdede freelance for Spastikerforeningen og Vanføreforeningen. Boede i kollektiv syd for Århus.
1972 – 1978: Ansat som socialrådgiver på Egmont højskolen + foredragsholder og handicappolitisk aktiv.
1975: Mødte Ella.
1973: Modtog Legat fra tidligere socialminister K.K. Steinckes mindelegat til studier i Norge og Sverige vedrørende unge handicappedes selvstændiggørelse.
1978: Købte husmandssted og flyttede til Vestjylland. Etablerede fårebrug med 120 moderfår.
1978 – 1998: Selvstændig med fåreavl, professionel familieplejer og handel med får samt im- og export af fåre- og skovhegn.
1998: Pensionerede sig selv som 60-årig og er bl.a. ivrig slægtsforsker og naturdyrker.