Symptomer

Det varierer meget fra person til person, hvilke symptomer rygmarvsskaden giver, og hvor omfattende disse er. Nogle har stort set ingen symptomer, mens andre har mange.

Symptomerne er nævnt for at give et indtryk af de samlede udfordringer, som gående rygmarvsskadede kan have. Ønskes en mere uddybende beskrivelse af symptomer, behandling m.m. henvises til bogen ”Para- og tetraplegi – håndbog for rygmarvsskadede.”

Symptomerne kan være:

Lammelser

Afhængigt af skadens omfang og placering i rygmarven medfører skaden forskellige grader af lammelser. Disse lammelser kan hos nogle være udbredte, så flere muskelgrupper er ramt, mens de hos andre kun medfører let nedsat kraft eller udholdenhed.

Lammelserne kan være meget uens placeret i kroppen. Begge arme og ben kan hos en inkomplet tetraplegiker være meget svækkede, mens der hos andre måske er god gangfunktion, men manglende styrke i armene.

Tilbage

Udtrætning/udmattelse

Mange gående rygmarvsskadede er plaget af voldsom udtrætning (udmattelse). Denne udtrætning skyldes populært sagt, at når der ikke er det fulde antal nervetråde til at sende impulser ud i kroppen, skal de resterende arbejde ekstra. De bliver ”trætte”. Det samme gælder i musklerne. Hvis dele af en muskel er lammet, skal den resterende del af musklen lave hele arbejdet.

Dagligdagsting, der før skaden ikke krævede store fysiske anstrengelser, kan efter skaden være nærmest uoverkommelige. Det kan være udtrættende at gå selv mindre ture, at stå op i lang tid, at lave mad osv. Denne voldsomme udtrætning kommer bag på mange, fordi den ikke er synlig og målbar.

Udtrætning giver forskellige symptomer fra person til person.

Mange får en dårlig eller dårligere gangfunktion med smerter og stramme muskler (spasticitet), hvis de går for langt. Andre oplever en altovervældende træthed, tunge arme, hovedpine, kvalme, smerter osv.

Omfanget af udtrætningen kan veksle meget fra dag til dag, og det kan derfor være meget svært at forudse, hvornår udtrætningen opstår.

Tilbage

Smerter

En rygmarvsskade kan medføre nervesmerter
(neurogene smerter) af meget varierende styrke. Der er store individuelle forskelle i smerteoplevelsen, der kan svinge meget fra dag til dag og time til time.

Nervesmerter kan opleves som stikkende, strammende, prikkende og brændende.

Som følge af den dårlige gangfunktion kan der opstå smerter og slid i ben, knæ og hofter samt i skuldre, albuer og håndled, hvis der benyttes ganghjælpemidler. Forstoppelse på grund af nedsat tarmfunktion kan også medføre smerter.

Nogle smerter kan behandles på forskellig vis, men rigtig mange rygmarvsskadede har smerter, der ikke kan fjernes eller reduceres. Især nervesmerter kan være vanskelige at behandle medicinsk.

Læs mere:

Menupunktet ”Det psykiske

RYK! magasin 1-2009: Smertedag.

RYK! magasin 4-2008: Forskning i formålsløse smerter

Tilbage

Føleforstyrrelser

Føleforstyrrelser optræder på mange forskellige måder spændende fra nedsat eller ophævet følsomhed til overfølsomhed, hvor selv en blid berøring opleves smertefuld. Kulde og varme opleves ofte ”forkert”. Helt ophævet følesans i områder af kroppen kan medføre sår og forbrændinger.

Tilbage

Spasticitet

Spasticitet er en tilstand med unormalt høj spænding i musklerne pga. skaden i rygmarvens nerver.  Normalt sender hjernen hele tiden både signaler, der fremmer muskelspænding, og signaler, der hæmmer muskelspænding. Sker der en skade i rygmarven, vil det som regel medføre ubalance, så de impulser, der fremmer muskelspænding, er større end de impulser, der hæmmer muskelspænding. Det giver stive bevægelser, såkaldt spasticitet.

Spasticitet findes i alle grader fra den helt lette, der opleves som stive, spændte muskler og/eller små ufrivillige rytmiske bevægelser i f.eks. en fod, til voldsomme ufrivillige muskelbevægelser. Hos nogle giver spasticitet smerter, ubehag og forringet nattesøvn. Hos andre er den smertefri.

Spasticitet kan opstå i mange forskellige og uventede situationer. Et ben eller en arm kan f.eks. pludseligt blive helt stift, og et spjæt i benet kan bringe kroppen ud af balance.

Spasticitet kan fremprovokeres eller forværres ved f.eks. blærebetændelse og sår samt stress, udtrætning og bekymringer.

Let spasticitet i form af klonus (rytmiske små muskelkramper) i en fod eller ben kan den rygmarvsskadede i en vis grad bryde selv, f.eks. ved af bøje ben eller knæ op eller ved at stå på benet (vægtbæring). Voldsom spasticitet kan derimod ikke umiddelbart modvirkes.

Spasticitet kan i nogle tilfælde behandles medicinsk.

I visse tilfælde kan spasticitet udnyttes positivt, idet nogle kan bruge spasticitet i benene til at stå, hvor de uden den ikke har muskelkraft nok.

Læs mere:

RYK! magasin 1-2012: Medicinsk benspænd

RYK! magasin 2-2011: Udfordringer ved spasticitet

Tilbage

Påvirket blærefunktion

Rygmarvsskadede kan have manglende eller nedsat evne til at holde på vandet (inkontinens) eller manglende eller nedsat evne til at tømme blæren. Der er desuden en del, der ikke kan mærke vandladningstrang.

Den nedsatte blærefunktion kan påvirke nyrerne, og det er derfor vigtigt at få tjekket disse med jævne mellemrum.

Hos nogle gående rygmarvsskadede er blærefunktionen så lidt påvirket, at de ikke selv umiddelbart er opmærksomme på det. Den nedsatte blærefunktion kan f.eks. give sig udtryk i meget hyppig vandladning eller blærebetændelse. Disse problemer kan i mange tilfælde afhjælpes ved den rette behandling.

Der findes forskellige metoder til at afhjælpe problemerne. For nogle vil det være nok at tømme blæren på faste tidspunkter. For andre er det nødvendigt at tømme blæren med et engangskateter. Den metode kaldes RIK (ren intermitterende kateterisation).

Læs mere:

Udfordringer på grund af nedsat blære- og tarmfunktion i menupunktet ”Det psykiske”.

Tilbage

Påvirket tarmfunktion

Når tarmen er mere eller mindre lammet som følge af rygmarvsskaden, får de fleste problemer med at tømme den. Der kan være en tilbøjelighed til forstoppelse, opspilet mave pga. luft og problemer med at tømme tarmen. Nogle oplever desuden ufrivillig tarmtømning (inkontinens) og problemer med at holde på luft.

Problemerne med tarmfunktionen opleves ofte som nogle af de værste problemer, man har som rygmarvsskadet. Dels fordi de kan medføre social isolation. Dels fordi tarmtømning, og til dels også inkontinens, kan være endda meget tidskrævende.

Der er forskellige behandlingsmuligheder, der kan afhjælpe problemerne helt eller delvist.

Læs mere:

Udfordringer på grund af nedsat blære- og tarmfunktion i menupunktet ”Det psykiske”.

RYK! magasin 3-2011: Når tarmen slår knuder

RYK! magasin 4-2007: Behandling: Langtidsopfølgning på afføringsproblemer

RYK! magasin 4-2007: Behandling: Analirrigation

RYK! magasin 4-2007: Jeg skulle have gjort det for længe siden

Tilbage

Påvirket seksualfunktion

En rygmarvsskade kan bl.a. medføre nedsat følesans, som gør det sværere at få orgasme. Mænd kan have problemer med manglende eller nedsat evne til at få rejsning.

En del af den medicin, man bruger til personer med rygmarvsskade, f.eks. smertemedicin, medicin mod spasmer osv., kan også påvirke seksualfunktionen.

Læs mere:

”Sex – en guide for rygmarvsskadede og deres partnere”

Tilbage

Kognitive problemer

Visse typer rygmarvsskader som f.eks. syringomyeli og rygmarvsbrok kan give kognitive problemer som hukommelses- og koncentrationsbesvær samt manglende overblik.

Smerter kan også give kognitive problemer.

Tilbage

Problemer med vejrtrækning og blodtryk

Vejrtrækning og blodtryk kan være påvirket ved skader fra og over 6. brysthvirvel (th6).

Tilbage