Styr med tungen

Tekst: Bente Ovesen og Vigge Rasmussen

Nyt elektronisk tunge-ganesystem med utallige
muligheder for styring. Forsker i Aalborg
er langt i udviklingen af et hjælpemiddel,
som giver mennesker med høje rygmarvsskader
mulighed for selv at styre kørestolen,
skrive på computer og skifte kanaler på
fjernsynet.

Et let klik med tungen og
døren springer op. Et
andet klik i højre side af
ganen og 50 Tv-kanaler toner
frem. Eller 25 hurtige
klik på ganetastaturet og du
har sendt en SMS eller en email.
Det lyder måske som
fjern science fiction, men er
ikke desto mindre inden for
meget nær rækkevidde. Helt
uden at røre en finger.

Lidt ligesom en piercing
På Center for Sanse-Motorisk
Interaktion på Aalborg
Universitet er forskningslektor
Lotte Andreasen i fuld
gang med at udvikle et tungestyringssystem.
Systemet
består af et tastatur, der ligner
en ganebøjle eller et gebis.
Det er udstyret med ca.
20 elektriske spoler, som
kan aktiveres af et stykke
magnetisk materiale på tungespidsen
- fx ved en form
for piercing eller et stykke
metal indopereret i selve tungen.
Tastaturet og ”piercin-gen” danner tilsammen en
sensor, som registrerer brugerens
kommando. På samme
måde som SMS-teknologien,
skal hver enkelt tast
have flere funktioner. Systemet
skal kunne kommunikere
trådløst med omgivelserne
og bliver dermed usynligt.
- Indtil videre er systemet afprøvet
i forhold til at afgive
signaler til en computer, og
til at aktivere en stemmeprotese
til folk, der har fået fjernet
struben. Nu satser vi på
at afprøve mulighederne for
at personer med høje rygmarvsskader
kan anvende
systemet til forskellige funktioner.
Det er meningen,
man uhindret skal kunne
snakke og spise med ganetastaturet
i munden, siger
Lotte Andreasen.

Fordele og ulemper
Til KVINFOs Webmagasin
Forum for køn og kultur, udtaler
Lotte Andreasen:
- Hvis man kigger på de styringsmuligheder,
der findes
for mennesker med lammelser,
vil man se en lang række
mere eller mindre elegante
løsninger. Nogle er
baseret på fx bevægelser
med tungen, kæben eller
hovedet. Andre bygger på
øjenselektionsmetoder, sugepustemetoder,
og for dem,
der har et intakt sprog, også
på talens brug.
Alle metoderne har fordele
og ulemper, forklarer Lotte
Andreasen.
- Fx kræver brug af øjnene
en meget høj grad af koncentration,
mens talestyring
kræver, at man taler tydeligt.
Hovedstyringen giver ofte
nstem, som kan købes på
markedet i USA, kræver et
decideret tryk med tungen -
lidt ligesom når man bruger
tungen til at spise. Et centralt
problem er, at mange af
systemerne er æstetisk uacceptable,
de kræver besværlig
tilslutning eller placering
af elektroder, og kan kun anvendes
til at styre en ting ad
gangen.

Forskningsprojektet er nået
så langt, at den rigtige hardware
er ved at blive udviklet.
Der er også etableret en
virksomhed, TKS A/S, hvis
formål det er at modne tungestyringssystemet
som produkt,
så det kan markedsføres.
Virksomheden er stiftet
med udgangspunkt i det
patent, der er søgt på systemet,
og i et fællesskab
bestående af Sahva Innovation
A/S, Novi Innovation
A/S og Aalborg Universitetakkesmerter. Det tungesy-