Styr med tungen

Tekst: Bente Ovesen og Viggo Rasmussen

Nyt elektronisk tunge-ganesystem med utallige muligheder for styring. Forsker i Aalborg er langt i udviklingen af et hjælpemiddel, som giver mennesker med høje rygmarvsskader mulighed for selv at styre kørestolen, skrive på computer og skifte kanaler på fjernsynet

Et let klik med tungen og døren springer op. Et andet klik i højre side af ganen og 50 Tv-kanaler toner frem. Eller 25 hurtige klik på ganetastaturet og du har sendt en SMS eller en email.Det lyder måske som fjern science fiction, men er ikke desto mindre inden for meget nær rækkevidde. Helt uden at røre en finger.

Lidt ligesom en piercing

På Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet er forskningslektor Lotte Andreasen i fuld gang med at udvikle et tungestyringssystem. Systemet består af et tastatur, der ligner en ganebøjle eller et gebis. Det er udstyret med ca. 20 elektriske spoler, som kan aktiveres af et stykke magnetisk materiale på tungespidsen - fx ved en form  for piercing eller et stykke metal indopereret i selve tungen. Tastaturet og ”piercin-gen” danner tilsammen en sensor, som registrerer brugerens kommando. På samme måde som SMS-teknologien, skal hver enkelt tast have flere funktioner. Systemet skal kunne kommunikere trådløst med omgivelserne og bliver dermed usynligt. - Indtil videre er systemet afprøvet i forhold til at afgive signaler til en computer, og til at aktivere en stemmeprotese til folk, der har fået fjernet struben. Nu satser vi på at afprøve  mulighederne for at personer med høje rygmarvsskader kan anvende systemet til forskellige funktioner. Det er meningen, man uhindret skal kunne snakke og spise med ganetastaturet i munden, siger Lotte Andreasen.

Fordele og ulemper

Til KVINFOs Webmagasin Forum for køn og kultur, udtaler Lotte Andreasen: - Hvis man kigger på de styringsmuligheder, der findes for mennesker med lammelser, vil man se en lang række mere eller mindre elegante løsninger. Nogle er baseret på fx bevægelser med tungen, kæben eller hovedet. Andre bygger på øjenselektionsmetoder, sugepustemetoder, og for dem, der har et intakt sprog, også på talens brug. Alle metoderne har fordele og ulemper, forklarer Lotte Andreasen. - Fx kræver brug af øjnene
en meget høj grad af koncentration, mens talestyring kræver, at man taler tydeligt. Hovedstyringen giver ofte nstem, som kan købes på markedet i USA, kræver et decideret tryk med tungen - lidt ligesom når man bruger tungen til at spise. Et centralt problem er, at mange af systemerne er æstetisk uacceptable, de kræver besværlig tilslutning eller placering af elektroder, og kan kun anvendes til at styre en ting ad gangen. Forskningsprojektet er nået så langt, at den rigtige hardware er ved at blive udviklet.

Der er også etableret en virksomhed, TKS A/S, hvis formål det er at modne tungestyringssystemet som produkt, så det kan markedsføres. Virksomheden er stiftet med udgangspunkt i det patent, der er søgt på systemet, og i et fællesskab bestående af Sahva Innovation A/S, Novi Innovation A/S og Aalborg Universitetakkesmerter.

Tilbage til oversigten