Studerende på AAU søger personer til interview om brug af kørestol og computer :-)

Pernille Olesen
Offline
Joined: 22/10/2012

 

Hej :-)

Vi er en gruppe på seks studerende, der studerer Teknoantropologi på 3. semester på Aalborg Universitet. Vi er i gang med at skrive et semesterprojekt, der omhandler iTongue. iTongue er en ny teknologi til tetraplegikere, og er et tungestyret system, der kan kontrollere kørestol og computer ved hjælp af en ganebøjle med indbyggede sensorer.

Projektet omhandler hvilke forventninger rygmarvsskadede har til iTongue. Vi vil blandt andet se på hvordan hverdagen fungerer for rygmarvsskadede med fokus på brugen af kørestol og computer. Vi får i uge 43 kontakt med to rygmarvsskadede, der deltager i forsøg med iTongue, som kan hjælpe os med at besvare spørgsmål der konkret omhandler iTongue. Som supplement til disse to personer vil vi gerne i kontakt med rygmarvsskadede, som kan give os et indblik i deres hverdag. Derfor kontakter vi jer for at høre om der er nogen, der kunne være interesserede i at hjælpe os.

Dette indebærer: at vi ønsker at komme i kontakt med 2-3 tetraplegikere. Vi er interesserede i at finde ud af hvordan I bruger deres computer og kørestol i jeres hverdag. Vi er yderligere interesseret i at foretage et interview med jer, hvor vi vil spørge ind til jeres forventninger til iTongue-produktet. Undersøgelserne kommer naturligvis til at foregå på jeres præmisser, og I vil være anonyme.

Resultaterne fra vores undersøgelse vil blive præsenteret for TKS og forskerne, tilknyttet iTongue, på Aalborg Universitet.

Vi håber I har tid og lyst til at hjælpe os.

Hvis I er interesserede kan I kontakte Pernille Olesen

Mail: polese11@student.aau.dk

Mobil: 30554155


Mvh. Jeppe Vejen Nielsen, Anette Friis Hansen, Johanne Nørgaard Jensen, Pernille Olesen, Kathrine Skaanning Rasmussen & Heidi Simone Kristensen