Stamceller - myter og realiteter

Tekst af: Viggo Rasmussen

En kollega snød i Sydkorea, men det kan stamcellerne ikke gøre for, siger fynsk professor. Dansk forskning støttet af RYK isolerer egnede stamceller i forsøg på reparation af rygmarvsskader.

Svindles der med stamceller? Det spørgsmål har svirret i mit hoved, siden den kendte sydkoreaner Hwang Woo-suk lillejuleaften blev taget i at svindle med stamcelleforskning. Beskyldninger, afsløringer og globale avisoverskrifter stod i kø, og jeg har tænkt: Er vi alle taget ved næsen?

Forfalskede informationer

Hwang var ellers udråbt til verdens fremmeste forsker i stamceller. Med ét slag gav han Sydkorea en førerposition, da han i 2004 klonede et menneskefoster og fremstillede stamceller fra det. Senere udviklede han de første embryonale stamceller (fra fostre) designet til at passe præcist med patienters gener. Hwang hævdede, at han var halvvejs mod målet om at kunne reparere ødelagte rygmarvsnerver. Siden har et undersøgelsespanel stemplet det hele som svindel og humbug. 
Resultater offentliggjort i tidsskriftet Science i maj sidste år indeholdt forfalskede og manipulerede informationer.
Hvordan det lader sig gøre, undres jeg over, men nu er Hwang også fyret og frataget sin professortitel.

Mediestorm i et glas vand

Tilbage til spørgsmålet, som jeg tager til Odense for at få svar på. Over en kop lunken kaffe på Syddansk universitet lyder lederen af Dansk Center for Stamcelleforskning, professor Jens Zimmer Rasmussens bestemte svar:
- Ja - Hwang snød desværre, men det kan hverken vi eller stamcellerne gøre for! Vi lader os ikke drive med af en mediestorm. Dem, der vil bruge den slags negativt, gør det. I alle systemer er der brodne kar, men det er først og fremmest et menneskeligt problem. Vi har en mission i at aflive myter og holde os til videnskabelige realiteter, forklarer Zimmer og nævner som eksempel:
- Min kollega Mustapha Kassem offentliggjorde i fjor undersøgelsesresultater, hvor det blev nævnt, at genmanipulerede celler fra bindevæv deler sig og kan udvikle sig til kræftceller. Det er kendt viden fra mange laboratorieforsøg. Men pressen opfattede det sådan: ”Stamceller giver kræft”. Så det kan nok være, at mediemaskinen rullede skandaleoverskrifter ud.
- Jeg udsendte straks en pressemeddelelse om, at risikoen var isoleret til det specifikke forsøg, og at det ikke har nogen betydning for fremdriften i stamcelleforskningen.
Sådan er det af stor betydning, at der kommer mere viden til offentligheden og medierne om stamceller. Vi ønsker os et videnscenter, som udelukkende arbejder med formidling af komplicerede forskningsresultater. Folk i almindelighed har krav på opdateret, letfordøjelig viden. Mange faglige specialer berører stamceller på forskellig vis, siger Zimmer omgivet af meterhøje papirbunker på afdelingen for Anatomi og Neurobiologi.

Nyfødte rotter med brud

Zimmer er en gæstfri og åben herre, som stolt viser rundt på sit laboratorium, hvor han har hersket i 15 år. Og hvem møder vi der, fordybet i et mikroskop med bittesmå rygmarvsskiver fra nyfødte rotter? Rosa Winther! Altså RYKs Rosa, som nu har forsket i ét af tre år i stamcellers betydning for reparation af rygmarvsskader. En oplagt chance til at spørge til status i det PhDprojekt, som RYK har samlet en lille million kroner til. Rosa retter sig op og fortæller ivrigt:
- Jeg har brugt meget energi på at opsætte en model med rygmarvslæsioner fra rotter og skal nu så småt til at forsøge reparation af skader. I første omgang in vitro - altså som isolerede laboratorieforsøg. Konkret sker der det, at jeg tager tynde skiver af rygmarv og dyrker dem på forskellige måder i forsøg på at efterligne in vivo situation - dvs. hvis rygmarven stadig var i det levende dyr. Herefter isoleres egnede stamceller, som kan overføres til skiver af rygmarv og forhåbentligt reparere de skader, jeg kan tilføre skiverne.
Rosa går i første omgang uden om embryonale stamceller fra tidlige fosteranlæg. Men når hendes model fungerer, kan hun eller kollegerne overføre erfaringerne til embryonale forsøg og stimulere med særlige vækstfaktorer.
- Næste skridt kan blive at skifte rottevæv ud med humane stamcellelinjer, som bl.a. Rigshospitalet ligger inde med. Det vil kræve en særlig tilladelse at arbejde med embryonale stamceller fra humant væv, men den danske lovgivning er på plads.
- Transplantation på levende dyr er længere ude i horisonten. Det er meget nemmere og færre dyr skal ofres, når man forsøger sig frem under mikroskopet først. Men når vi er parate til dyreforsøg, regner vi med at koble os på kollegers rottemodel. Der er jo ingen grund til at opfinde de dybe tallerkner to gange, siger Rosa med fortrøstningsfuld stemme.

Indtryk fra Hornbæk

Hvad får egentlig en 28-årig biolog til at fordybe sig i stamceller og gabe over den komplicerede gåde ”at kurere rygmarvslammelser”?
- For mig er det vigtigt, at forskningen realistisk set kan ende med at få afgørende betydning for mennesker med ellers varige lammelser. Jeg kan ikke sige mig fri for oplevelser og tanker i Hornbæk, hvor jeg har tilbragt mange ferier i mine forældres sommerhus. Det gjorde indtryk at se jævnaldrende rulle rundt på hospitalsgangene og gradvist vove sig ud på havnen.

Advarsel

Rosa og hendes læremester Zimmer advarer kraftigt rygmarvsskadede mod at opsøge mystiske udenlandske klinikker, som tilbyder stamcellebehandling for neurodegenerative lidelser.
- Vi ved, det sker, men det er penge ud af vinduet, forbundet med personlig risiko og bygger på et tyndt videnskabeligt grundlag.
- Husk på, at naturen har været millioner af år om at udvikle mennesket. Og det er ikke lige nemt at læse naturen af. Jeg er sikker på, det nok skal lykkes på et tidspunkt, men det vil kræve årelang forskning, understreger professor Jens Zimmer Rasmussen, mens han ser mig køre op på billiften.

Jeg fik det svar, jeg håbede på, og vender hjem - lettet og en hel del klogere.

Rosa Winther forsker i et tre-årigt PhDprojekt om stamceller og rygmarvsskader. Det er finansieret af Forskningsstyrelsen i kombination med 963.000 fondskroner, som RYK har modtaget fra: Fabrikant Mads Clausens Fond, Danfoss, Sahva Fonden og Vanførefonden. RYK er repræsenteret i projektets følgegruppe.

FAKTA

Den menneskelige organisme består af godt 200 forskellige typer celler, der alle er specialiserede til at løse en bestemt opgave.
Stamceller er kroppens reserve af celler, der endnu ikke har et speciale. De udgør et ”reservedelslager”, hvor fx nogle stamceller kan erstatte et blodtab og andre kan medvirke til at hele et brud.
Der skelnes mellem to typer af stamceller: Pluripotente stamceller kan blive til alle celletyper i kroppen, undtagen kønsceller.
Multipotente stamceller kan blive til mange forskellige celletyper. Målet for forskningen i stamceller er derfor at udnytte stamcellers evne til at reparere kroppen i behandlingen af eksempelvis Parkinsons sygdom, diabetes og med tiden læsioner på rygmarven.
Læs mere: www.ryk.dk/forskning og www.dascdoc.dk

Tilbage til oversigten