Sport sitski paraol.

Ulrik ville videre i livet

Det handler om at se muligheder og ikke begrænsninger. Det gør Ulrik Nyvold. Efter en motorcykelulykke i 2005 blev han lam fra brystet og ned. I dag er han topatlet på ski.

Tekst: Per Vinther

38-årige Ulrik Nyvold deltog for første gang i de Paralympiske Vinterlege, der i marts blev afholdt i Sochi, Rusland. Det var også første gang, at Danmark var repræsenteret i sitskiløb ved vinterlegene.

Helt unikt

Ulrik begyndte på sitski 2007.
– Jeg havde stor lyst til at komme tilbage i sneen efter ulykken i 2005. Jeg vidste godt, jeg ikke kunne køre off piste igen, men jeg meldte mig til et kursus i Østrig i 2008. Der oplevede jeg at være helt fri igen, og jeg fik blod på tanden med sitski.
For halvandet år siden mødte Ulrik skiinstruktør og landstræner Peter Balle på en skicamp for mennesker med handicap og skadede soldater. Campen var i DHIF-regi, og Ulrik var primus motor sammen med Soldaterprojektet. Ulrik mærkede straks, at Peter brændte for det.
– Vi slog hånd på, at vi skulle gå ind sammen til åbningen i Sochi. Og nu er det sket, det er fantastisk!
Det var meget følelsesladet at gå ind som fanebærer, fortæller Ulrik begejstret og fortsætter:
– Det var helt unikt at være i centrum for en begivenhed med så mange mennesker fra hele verden, helt vildt, ubeskriveligt. Det giver i den grad et sus.
Landstræner Peter Balle har været medvirkende til, at Ulrik har udviklet sig og kommet tættere på konkurrenterne. Bl.a. optager han video af løbene og træningen, og det er værdifuldt.
– Når du ser dit løb i slowmotion kan du tydeligt se, hvad der sker, og vi kan rette til. Det bruger vi rigtig meget, fortæller Ulrik og fortsætter:
– Jeg var ikke en medaljekandidat, fordi feltet var utroligt stærkt. Men jeg nærmer mig stille og roligt.

Dyr idræt

For Ulrik koster det op mod 100.000 kr. af egen lomme om året i ophold, transport, liftkort mm. Sitskien har han købt for 55.000 kr. Ulrik fortæller, at han har en god aftale med Salomon, hvor han køber sine ski til fordelagtig pris.
– Men det kræver også meget ekstraudstyr, fx voks, slibeudstyr og krykkeski, der koster 1.900 kr. stykket. Det er dyrt, fordi de brækker og bliver bøjede, fortæller Ulrik Nyvold.
Dertil kommer, at gearet til sitski hele tiden bliver udviklet.
– Mit udstyr er ikke toppen af poppen men ok.
Støddæmper og affjedring er det vigtigste i forhold til det optimale skiløb. Det er gear, som amerikanerne skifter efter hvert løb.
– Jeg må klare mig med det, jeg har råd til.

En stor familie

Ulrik er både smilende og imødekommende, og han har mange venner blandt atleter fra mange lande. Ulrik fortæller, at fællesskabet mellem atleterne i skiverdenen er stort og varmt.
– Der er en virkelig god stemning i miljøet, og alle hjælper hinanden. Det er jo de samme, der konkurrerer, men folk er rigtig gode til at lære fra sig og være åbne. Det er rigtig fedt. Vi er venner på kryds og tværs, hjælper hinanden, og vi er meget sammen.
Han er lidt ærgerlig over de svære forhold, der var på pisterne i Sochi:
– De var meget svære at køre, og mange gik ud. Det er synd for sporten. Det er ikke inspirerende for andre handicappede, fordi det er en kamp fra start til slut, og vi ligner en flok begyndere på tv. Det er ærgerligt, når man ved, hvor fedt det kan se ud.

Nybagt far

Sammen med kæresten bor Ulrik på Frederiksberg i en stuelejlighed med en lille have. Han arbejder til daglig som administrativ leder i Levinsen & Abies A/S, der leverer frø til træer og buske til landets planteskoler. Og i januar blev han far til datteren Ingrid.
– Det er det største, der er sket i mit liv.
Ulrik var derfor også splittet mellem at være væk fra datteren og kæresten og være til PL.
– Jeg ville hellere være hos dem derhjemme, men PL var en mulighed, jeg bare ikke ville gå glip af. Vi skypede flere gange om dagen … det var dejligt og rørende.

Huller i livets vej

Ulrik blev uddannet forstkandidat i 2003. I 2004 flyttede han til London, hvor han arbejdede i den finansielle sektor som konsulent i marketing og management. Men i 2005 ændrede Ulriks liv sig.
– I en frokostpause kørte jeg stille og roligt på min motorcykel. Men jeg var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og en bil kørte ud foran mig. Det var ikke noget voldsomt styrt, fordi det var ved lav hastighed, jeg var bare død uheldig.
Lægerne sagde, at Ulrik ville begynde at bevæge tæerne igen i løbet af få dage. Men det skete ikke.
– Jeg fik indstillet mig på, at sådan er det. Hvad er der så af muligheder, tænkte jeg. Det var et af de dybere huller i livets vej, og det blev ikke en motorcykel men en kørestol. Nu også en sitski!

– For mig handler det om – både dengang og i dag – at se mulighederne og ikke begrænsningerne. Min familie og venner har været længere ude i tovene end jeg. Jeg har bare villet videre, og det er altså en oplevelse for livet at have været med til PL i Sochi. Den ville jeg ikke have været foruden, slutter Ulrik.

Ulrik var den ene af de to danske deltagere, hvor lårbensamputerede Line Damgaard var den anden.