Sommerkursus- et godt skub til at komme videre

Tekst: Birgitte Bjørkman

Det var hos værelseskammeratenJan, at Henrik Aundal første ganghørte om RYKs sommerkursus.Henrik var ny patient og Jan var indlagttil kontrol på Klinik for Rygmarvsskader.­ Han havde været på sommerkursetover 30 gange, fortæller Henrik, derblev rygmarvsskadet efter et fald fra sincykel i april 2009.

Du skal da med!

Men det var en anden episode, der varudslagsgivende for at 44­årige Henrik etpar uger efter sad på Egmont Højskolenblandt over 100 andre deltagere.Henriks kone Karina Christensen ogdatteren Sofie var en dag på vej for athente storesøsteren Helene fra en fod­boldturnering i Grøndal Centret.­ Pludselig siger Sofie til mig:

”Se mor,han har sådan en bil, som far også skal have!”

. Hun havde fået øje på en mand,der sad på en lift på vej ud af sin bil,fortæller Karina og fortsætter:­ Vi faldt i snak, og jeg fortalte, at minmand var blevet rygmarvsskadet og varindlagt i Hornbæk.

”Jamen, så skal handa med på vores sommerkursus. Jegkommer forbi en dag og besøger ham”

,sagde han frisk og fik Henriks navn.­ Og det gjorde han, tilføjer Henrik.Manden på liften var Kenneth Ørbæk.­ Han fortalte mig om RYKs sommerkur­sus og sagde:

”Du skal da med!”

Inden uge 30 kan du selv

Selv var Henrik endnu ikke overbevist.­ Min holdning var vist lidt: Så pyt da!Kenneth holdt fast og ringede dagenefter til Henrik og fortalte, at han havdefået en plads til ham.­ Jeg delte min bekymring med Kennethom, hvordan jeg skulle klare mig påsommerkurset med toiletbesøg.

”Indenuge 30 kan du selv!”

var Kenneths tørrekommentar. Han slap mig ikke, fortællerHenrik og trækker på smilebåndet medtanke på, hvor nervøs han var.Personalet talte også positivt om RYKssommerkursus, men de pressede ikkepå, forklarer Henrik.­ Måske syntes de, at jeg var fornyskadet.Da uge 30 oprandt, havde han blot otteuger bag sig på Hornbæk. Selv er Henrikoverbevist om, at hvis ikke Kennethhavde bidt sig fast, var han ikke kommetaf sted.

Kæmpe motivationsfaktor

­ Det blev en uge, der rykkede rigtigmeget. Det er en kæmpe motivations­faktor at møde så mange andre ryg­marvsskadede, der er totalt selvhjulpne.Henrik kom på sejlsportholdet og sej­lede Mini 12’er hele ugen.­ Det var en fantastisk uge. Og hjæl­perne gjorde også sit til, at det blev engod uge. Jeg snakkede med en massedejlige mennesker – snakke, der komtil at fylde meget. Der var så meget, jeggerne ville vide om, hvordan man klarersig. Jeg mødte Niels med sin SwissTrack, som jeg nu selv har fået bevilget.Og jeg mødte Peter Marx, der var påsommerkurset med sine to døtre. Hanhar også støttet mig og bl.a. hjulpet migmed at komme til rugby.­ På sommerkurset fik jeg en oplevelseaf, at livet går videre. Da jeg tog hjem, var det med ønske om, at min kone ogbørn var med næste gang.

Fælles familieoplevelse

Og i 2010 var Henrik igen på som­merkursus. Denne gang med sin koneKarina og døtrene Helene og Sofie påni og seks år. For dem blev det også enfantastisk uge.­ Det var fedt. At se så mange, der haret godt liv. Det gav så meget, fortællerKarina, der dog har et lille men:­ Jeg savnede flere pårørende og at selidt flere familier på sommerkurset. Jegtænker også, at man kunne samle ospårørende ved kursets start – bare entimes tid. Jeg savnede at vide, hvem jegkunne gå hen og snakke med … maner jo så sårbar som ny pårørende. Jegblev lidt ked af det, da nogle deltagerespurgte mig, om jeg var Henriks hjæl­per, fortæller Karina og fortsætter:­ Alt andet fungerede så fint. Også medvores børn. Det var dejligt at være af sted sammen som familie om en fæl­les oplevelse. Det gav os alle rigtigmeget ….. vi skulle jo finde sammenigen som familie efter Henriks ulykke.Sommerkurset er et godt sted at gørenoget sammen, fordi alt er indrettet, sådet bare fungerer.

Som en familie

Henrik og Karina er ikke i tvivl. Sommer­kurset var et godt skub, og de skal af sted igen i år.­ Vores piger glæder sig også. De mødteen masse andre børn, de har et fæl­lesskab med. Ja, det er jo som én storrygmarvsskadefamilie, som er samlet tilfest og samvær, siger Karina og ler.­ Der er en helt speciel energi. Alle ermeget åbne og positive. Man snakkerom alt …. også om det, der er svært,fortæller Henrik, der fik masser af godeideer og tips med hjem til dagligdagen.Særligt er der én oplevelse, han husker­fra det første seminar:­ På Hornbæk kom jeg i bassin udstyretmed krave, vinger og bælte …. og såkommer jeg over på sommerkurset ogser en ung kvinde i kørestol hoppe ihavet fra badebroen …. uden vinger. Såtænkte jeg: ”Når hun kan, kan jeg også”,fortæller Henrik og griner.­ Uge 30 bør være obligatorisk, som en delaf genoptræningen, slutter Henrik, dervarmt kan anbefale andre nye ryg­marvsskadede og deres familier at tageaf sted.­ Man får så meget godt med hjem til atkomme videre i livet.

Henrik Aundal er uddannet kemotek-niker og er i dag tilbage i et fleksjobpå Novo Nordisk, der har været hansarbejdsplads gennem 20 år. Han spiller kørestolsrugby og håber også at kommei gang med at håndcykle. I februar flyt-tede familien fra lejlighed til et nyindrettet hus i Skovlunde