Sommerkursus

Tekst: Birgitte Bjørkman

 

Uge 30 er for mange synonymt med sommerkursus på

Egmont Højskolen. I år var ingen undtagelsen for de lidt

over 100 deltagere. Stemningen var som altid fantastisk, og deltagerne fandt udfordringer både til lands og til

vands.

 

 

Vejret kunne ikke være bedre, da

over 100 deltagere meldte

deres ankomst på Egmont Højskolen i uge 30. Ikke mindst for de fag,

der lagde sine aktiviteter udendørs - sejler-, idræts- og friluftsholdet - var vejret

en åbenbaring. UV indekset var højt, og

regntøjet kom aldrig op af rejsetasken.

Fra den første aften, hvor der var velkomstarrangement, var den gode

stemning sat. Den holdt hele ugen og

kulminerede med fest lørdag aften,

hvor Cover Up med forsangeren Nanna

Larsen sørgede for at hjulene ikke holdt

stille.

Aktive fag

Hvad enten man er erfaren søulk eller

ægte landkrabbe, var der udfordringer

at hente på sejlerholdet. Egmont Højskolen har tre bådtyper: 2,4 meteren,

hvor man sejler alene, Olsen Twin med

plads til to og den tre-fem personers

racer Sonar. Alle deltagere fik mulighed

for at afprøve alle bådtyper, og ugen

bød både på sømandsskab, øvelsessejladser og kapsejladser. For dem med

en spejder i blodet bød sommerkurset

på et hold under titlen Friluftsliv. Ugen

igennem fik deltagerne mulighed for at

udfordre sig i kajaksejlads, madlavning

over bål og orienteringsløb. På idrætsholdet blev der spillet op til leg, konkurrence og sved. Der blev spillet bold,

håndcyklet, sejlet kajak og siddet på

vandski.

Kunstneriske udfordringer

Indenfor i skyggen på skolens indendørs

lokaliteter svirrede der også af aktivitet

og kreativitet. Her var udfordringerne

mere af kunstnerisk og kulinarisk karakter, hvad enten man udfordrede sine

kunstneriske evner på glasholdet, lod

sig udfordre i det mere kulinariske

hjørne i køkkenet til frembringelse af

sundt fastfood, lod robotholdet vække

sit indre legebarn eller fandt sin indre

sprognørd frem på forfatterværkstedet.

Underholdende foredrag

Der var underholdende udfordringer

ved ugens to foredrag. Rapperen Per

Vers udfordrede deltagerne med sit

musikalske foredrag sammen med

beatboxeren Nappion (kendt af de fleste

fra Danske Banks TVreklame) og Dj'en

Turkman SoulJah. Sidstnævnte viste, at

han ikke alene mestrede sin mixerpult

men også festsalens piano. Det blev en

vild, funky aften med potent, poetisk

rapkunst, når det er bedst, krydret

med musikalske smagsprøver fra de

tre herrer. Aftenens højdepunkt var, da

Per Vers bad publikum komme med

spontane stikord. Den udfordring greb

salen og freestyle-rapperen demonstrerede overlegent, hvad der har gjort

ham til den dobbelte og ubesejrede

MCs Fight Night champ. Det var raplende, vanvittigt og morsomt, hvad Per

Vers kunne spytte ud i mikrofonen.

I en helt anden boldgade udfordrede

Holger Bech Nielsen deltagerne i en

grad, der fik de venstre hjerneceller til at slå fra hos de fleste. Men det gjorde

ikke noget, for de højreliggende overtog

straks og lod sig underholde af den berømmede fysiker, der kunne imponere

med sin store viden og teorier om universets tilblivelse fortalt med finurlige

paralleller fra hverdagslivet. Det var underholdning af høj energi. Holger Bech

Nielsen blev grebet af egen dynamik, så

han knapt nåede toget til København.

Wild West

Og ind imellem alt andet, sådan lige

præcist midtvejs, var der inviteret til

saloonstemning i festsalen. Wild West

var temaet for aftenens fest, og skulle

man have forvildet sig ind på skolens

matrikel denne sommeraften, kunne

man have risikeret at stå overfor geværløbet fra en cowboy; ikke på sin

hest men i sin el-stol. Deltagerne var

kreative, og udklædningerne kunne

snildt besætte rollerne i en

westernfilm; her var cowboys,

indianere, mexicanere, den sidste

mohikaner, en græstyggende farmer i

sine overalls for ikke at glemme: bedemanden.

Faste traditioner

Med mindre vejret ikke tillader det, er

bålaften og vanddag faste traditioner

på sommerkurset. Vanddagen er til

stor fornøjelse for både store og små,

og på stranden var der is til alle fra

Astra Tech.

Berigende erfaringsudveksling

Jeg slutter med en varm anbefaling til

medlemmer, der endnu ikke har deltaget på et sommerkursus. Prøv det! Ikke

mindst vil jeg særligt opfordre nyskadede og deres pårørende at tilmelde sig

næste års sommerkursus. Her finder

man udfordringer til lands og til vands,

underholdning til både latter og indsigt,

hyggeligt samvær og berigende erfaringsudveksling med andre rygmarvsskadede og pårørende. Også for børnene er det en god oplevelse. Der er

børnepassere, der har sammensat et

flot program for børnene opdelt i aldersgrupper, og for børn af en nyskadet

forældre har det stor betydning at mø-

de andre børn, hvis far eller mor sidder

i kørestol.

Vi ses i uge 30 næste år.

 

 

Praktisk info

Man indkvarteres i dobbeltværelser og

om muligt enkeltværelser. Egmont

Skolen råder over 19 værelser med

loftlift, og det er muligt at forhåndsbestille leje af el-seng. RYKs hjælpere,

der er fordelt på holdene og på skolen,

yder praktisk hjælp under hele kurset.

Har man hjælpeordning, skal man dog

selv have hjælpere med. Dækning af

kursusudgifter til egen hjælper kan

søges hos hjemkommune. Der er mø-

depligt til undervisningen. For yderligere praktiske oplysninger kan man

kontakte planlægningsgruppen ved

Vibeke Sørensen, tlf. 40 55 47 26