Sommerhilsen fra RYK
Ny bestyrelse
Den 24. maj 2014 holdt RYK sin årlige generalforsamling i Coloplasts lokaler i Humlebæk.
Den tidligere næstformand, Torben Bach Holm fra Hobro, blev valgt som ny formand. Mikkel Bundgaard fra Aarhus blev valgt som ny næstformand, og som nye bestyrelsesmedlemmer indtrådte Ann Jensen fra Skanderborg samt Astrid Bøgh fra Holstebro. Camilla Bach-Didriksen fra Silkeborg og Henrik Aundal fra Skovlunde blev valgt som suppleanter.
Christian Sørensen, Aalborg, Kenneth Ørbæk, Allerød, og Helle Schmidt, Haslev, var ikke på valg og fortsætter i bestyrelsen.
Bestyrelsen med suppleanter er herefter sammensat af personer fra både det østlige og vestlige Danmark, og både personer med og uden gangfunktion samt deres pårørende er repræsenteret.
Kommende arrangementer
Sommerkursus
Sommeren står for døren, og med sommeren kommer RYKs tilbagevendende begivenhed, som for mange er et højdepunkt i juli måned.
Der er selvfølgelig tale om RYKs sommerkursus, som afholdes i årets 30. uge på Egmont Højskolen. Sommerkurset starter mandag den 21. juli og slutter søndag den 27. juli.
Foruden de mange fag, som bl.a. idræt, svømmesport og livshistorier, er der i år to spændende foredrag til deltagerne. Den første foredragsholder er den danske psykolog og forfatter Bent Hougaard, som angiveligt fandt på ordet ”curlingbørn”, og foredraget omhandler de tre P’er: Professionel, personlig og privat. Desuden gæster Morten Høeg kurset for at fortælle om et stort mysterium – nemlig smerter.
Ugen kommer til at byde på meget sjov og hyggeligt samvær fra morgen til sen aften - lige meget om du er gammel eller ung, gående eller rullende, garvet RYK'er eller nyskadet.
Hvis du af forskellige grunde ikke har tilmeldt dig eller bare har glemt det, så frygt ej! Om fredagen er der nemlig besøgs- og vanddag, hvor alle, som ønsker det, har mulighed for at være kursist for en eftermiddag.
Læs mere om sommerkurset her.
Friluftsarrangemnet
Lørdag den 30. august afholder RYK og Vestdansk Center for Rygmarvsskade et friluftsarrangement, hvor der bliver mulighed for at sejle, padle og ro, cykle, vandre og klatre og meget andet.
Arrangementet er for alle både rygmarvsskadede og pårørende, store og små. Vi sørger for instruktører, hjælpere og hjælpemidler, således at alle aktiviteter er tilgængelige for alle.
Arrangementet foregår på og ved Søndersø og Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.
Hjælp os og tilmeld dig allerede nu, så vi har god tid til at planlægge alle de praktiske ting, der er afhængige af deltagerantallet.
Læs mere her.
Sensommerbrunch: debat om fremtidens behandling og kontrol
Lørdag den 6. september hos Coloplast og søndag den 14. september i Vingsted Centret viser RYK i samarbejde med Coloplast filmen The Best of Men. Bagefter er der paneldebat om fremtidens behandling og kontrol af rygmarvsskadede. I panelet vil være repræsentanter fra landets regionsråd, fra ledelsen på hhv. Afdeling for Rygmarvsskader og Vestdansk Center for Rygmarvsskade samt repræsentanter fra RYK.
Invitationer sendes ud til RYKs medlemmer i løbet af sommeren.
Efterårsseminar
Det planlagte efterårsseminar om senskader i november er blevet aflyst af praktiske årsager. Det forventes, at det afholdes i foråret 2015.
Jeg håber, at se rigtig mange af jer til efterårets arrangementer og ønsker jer alle en rigtig god sommer.
Mange hilsner
på bestyrelsens vegne
Mikkel Bundgaard
næstformand
- Rådgivning
- Bliv medlem
- Viden
- Forum & debat
- Arrangementer
- Støt RYK
- Bilguide
- Med gangfunktion
- Anders J. Andersen
- Bliv aktiv i RYK
- Et lille rotteskridt
- Freehand - thumbs up! - 2-2001
- Fremtiden i Vest
- Helge Halvas Jensen
- Hvem kan hjælpe?
- Hvilken bil skal jeg vælge?
- Hvor går FES-forskningen hen? - 3-2000
- Jeg fik ikke handicapbil
- Jeg søger bil
- Jeg søger reparation
- Jens Helby
- Kan jeg køre bil?
- Kom i stødet
- Kunne jeg bare åbne døren
- Leder
- Leder RYK! 2-2011
- Love & regler
- Materialer
- Mikkel Bundgaard
- Praktiske oplysninger
- RYK indsamler million til stamcelleforskning
- RYK! 4-2011
- Rygmarvsskader
- Ny servicelov
- Sommerkursusgruppen
- http://ryk.dk/info-og-tilmelding-til-ryks-generalforsamling-2017-0
- http://www.altinget.dk/artikel/flertal-oensker-handicap-venlige-erhvervsuddannelser?ref=newsletter&refid=23663&SNSubscribed=true
- Stamcelleforskning
- Stamceller - myter og realiteter
- Stamceller -kroppens reservedelslager
- Styr med tungen
- Særligt for bilister med handicapbil
- Hjælp & netværk