Sommerfest i Hornbæk

Alle nuværende og tidligere indlagt på klinikken i Hornbæk inviteres til fest.

Nyd en sommeraften i Hornbæk. Mød ham der snorkede, hende med øjnene eller hende der vred dig rundt på briksen i fys-salen. Hils på gamle medindlagte, pårørende og personale, og få en mundfuld havluft på havnen.

Kom til fest i Hornbæk, torsdag den 11. juni 2015 kl. 16:00 på  Afdeling for Rygmarvsskader, Havnevej 25, 3100 Hornbæk

Vi byder på god mad, musik og underholdning. Øl, vin og vand sælges til rimelige priser.

Du får lov til at medbringe max. en ledsager, og vi beder kun om 100,- kr. for hele arrangementet pr. person. Hjælpere deltager gratis. Der vil ikke være mulighed for overnatning på klinikken. Indlagte patienter og personale betaler 50,- pr. person.

Vi ses i højt humør den 11. juni!

Tilmelding til fysioterapeut Jytte Hansen, tlf. 38 63 19 44 eller ergoterapeut Kirsten Langebæk, tlf. 38 63 19 53 senest den 1. juni. Ring først for tilmelding og indbetal derefter beløbet på: konto: 3100 – 3100 130 815. VIGTIGT: Mærk overførslen ”L-17361-90001 RS Hornbækgruppen” samt dit navn.