Sommerfest i Hornbæk

Alle tidligere og nuværende ”kunder” på Hornbæk inviteres til sommerfest på Afdeling for Rygmarvsskader torsdag den 12. juni 2014 kl. 17:00.

Nyd en sommeraften i Hornbæk. Mød ham der snorkede, hende med øjnene eller hende der vred dig rundt på briksen i fys-salen. Hils på gamle medindlagte, pårørende og personale og få en mundfuld havluft på havnen. Vi byder på god mad, musik og underholdning. Øl, vin og vand sælges til rimelige priser.

Du får lov til at medbringe max. en ledsager, og vi beder kun om 100,- kr. for hele arrangementet pr. person. Hjælpere deltager gratis. Der vil ikke være mulighed for overnatning på klinikken. Indlagte patienter og personale betaler 50 kr. pr. person.

Tilmelding til fysioterapeut Jytte Hansen, tlf. 3545 1954 eller ergoterapeut Kirsten Langebæk, tlf. 3545 1953 senest den 2. juni. Ring først for tilmelding og indbetal derefter beløbet på: konto: 2260 – 1945620713. Husk at skrive dit navn på indbetalingen.

Vi ses i højt humør den 12. juni på Havnevej 25 i Hornbæk.

JBS