Soldat på hjul

Tekst: Birgitte Bjørkman

Som den første militære kørestolsbruger har overkonstabel Niels Kristian Brinth Nielsen fra

 

Jydske Dragonregiment i Holstebro deltaget i årets Nijmegenmarch i Holland. Niels Kristian

 

Brinth Nielsen blev rygmarvsskadet i 2006, men det forhindrer ham ikke i at kæmpe for sit

 

næste mål: At blive udsendt som soldat i kørestol.

 

 

 

 

 

 

 

En af de danske deltagere i den

 

traditionsrige Nijmegenmarch

 

i Holland har vakt opsigt. Det er

 

den 23-årige overkonstabel Niels

 

Kristian Brinth Nielsen fra Jydske

 

Dragonregiment i Holstebro, der

 

som den første militære deltager

 

i kørestol har gennemført årets

 

Nijmegenmarch. Sammen med 418

 

andre danske soldater fra bl.a. Hæren,

 

Søværnet og Flyvevåbnet tilbage-

 

lagde han 160 km over fire dage i

 

slutningen af juli måned.

 

For Brinth var det anden gang. I

 

2005 gennemførte han marchen som

 

fodgænger.

 

 

 

Tilbage i uniformen

 

I december 2006 blev Brinth, som

 

han kaldes af de fleste, hårdt såret, da

 

han var soldat i Afghanistan. Under

 

et baghold blev Brinths jeep ramt

 

af en pansermine, og han vendte

 

hjem med en rygmarvsskade og til

 

mange måneders rehabilitering på

 

Paraplegifunktionen i Viborg. I dag

 

er han forlængst tilbage i uniformen.

 

Som forsyner tjener han dagligt

 

Jydske Dragonregiment i Holstebro.

 

Hver morgen lidt før syv tager han

 

sin håndcykel og kører turen til

 

kasernen, der ligger blot få kilometer

 

fra hans hus, hvor han bor sammen

 

med kæresten Rebecca og datteren

 

Thea på fire år.

 

 

 

Ønske om at blive udsendt

 

Brinth har modtaget Forsvarets

 

medalje for Faldne og Sårede i

 

Tjenesten. Men Brinth har en drøm

 

om at blive udsendt igen og gøre

 

tjeneste i danske styrker i udlandet.

 

For som han siger:

 

- Dér er der også brug for soldater i

 

forsyningsenheden.

 

Kørestolen ser Brinth ikke som

 

en forhindring, da han mener, at

 

han sagtens kan udføre de samme

 

funktioner på missioner i udlandet,

 

som han i dag klarer på kasernen i

 

Holstebro. Men foreløbig har Brinth

 

fået to afslag på at blive udsendt til

 

den danske styrke i Kosovo.

 

- Men jeg giver ikke op, fortæller

 

overkonstablen, der svarer igen med

 

nye ansøgninger, når han får afslag.

 

Og han fortsætter:

 

- I USA er man meget bedre til at

 

sende krigsveteraner i tjeneste igen

 

i udlandet. Herhjemme skal sagen

 

sikkert op på politisk plan.

 

Som soldat må man kæmpe. Og det

 

gør Brinth, der håber at blive den

 

første soldat i kørestol, der bliver

 

udsendt til tjeneste for det danske

 

forsvar.

 

 

 

Og hvad angår marcher, så har Brinth

 

planer om at deltage i den 600 km

 

lange Makonimarch fra København

 

til Holland i 2012.