Smerter: Forskning i formålsløse smerter

Tekst: Nanna Brix Finnerup

Kroniske smerter, herunder neurogene smerter, er et livsvilkår, som forringer livskvaliteten for mange rygmarvsskadede. I Sverige og Australien viser forskning, at omkring 50 % har neurogene smerter.   

De såkaldte neurogene smerter efter en rygmarvsskade er ofte svære at behandle og er i mange tilfælde kroniske. I modsætning til ”almindelige” smerter, tjener de ikke noget formål og er således ikke et advarselssignal om noget potentielt skadeligt. Smerterne beskrives ofte som brændende, prikkende/stikkende, jagende, isnende eller strammende. I nogle tilfælde kan en let berøring eller noget koldt på huden give anledning til smerter. Hos nogle er sådanne vedvarende eller udløste føleforstyrrelser ikke smertefulde, men alligevel meget generende. Smerterne, eller de ubehagelige føleforstyrrelser, kan være lokaliserede ud for eller neden for rygmarvsskaden, i større eller mindre områder.

Behandling er ofte vanskelig, typisk bruges medicin, der benyttes til behandling af epilepsi eller depression. Det er dog ikke i alle tilfælde, at disse behandlinger virker tilstrækkeligt.

Følsomme celler

Noget af det, der har optaget os, er, hvorfor nogle rygmarvsskadede får svære smerter, mens andre med helt lignende skader ikke får smerter. Ved at sammenligne rygmarvsskadede personer med og uden neurogene smerter har vi kunnet se, at skadens lokalisation eller omfang (fx komplet/inkomplet) ikke er afgørende. Til gengæld har vi set, at rygmarvsskadede med smerter nedenfor skadesstedet oftere har en øget sensibilitet ud for skadesstedet, således at fx et prik eller en berøring føles ekstra kraftigt i dette område.

Det tyder altså på, at der findes nogle celler omkring skadesstedet, der er blevet mere følsomme for stimuli. Det er muligt, at visse celler i dette område bliver aktive uden stimuli og konstant sender beskeder til hjernen, der så opfattes som smerte. 

Fokus på hjernen

Udover ændringer omkring brudstedet ved vi, at der sker ændringer i hjernen, som kan bidrage til neurogene smerter. Vi er derfor i gang med et PET skanningsstudie, hvor vi indsprøjter et stof, der binder sig til nogle specielle celler (mikroglia) i hjernen. Derved kan vi se, om cellerne er mere aktiverede i hjernen hos rygmarvsskadede med smerter end ikke-rygmarvsskadede og rygmarvsskadede uden smerte. Er dette tilfældet, er der grundlag for at undersøge, om behandlinger, der er rettet mod disse støtteceller, kan mindske smerterne.

Mavesmerter

Smerter i maven kan også være invaliderende for nogle rygmarvsskadede. Sammen med Klaus Krogh fra Kirurgisk afd., Århus Sygehus samt RYK lavede vi en spørgeskemaundersøgelse for at belyse omfanget af denne komplikation. Smerter inde i abdomen opstod typisk mange år efter skaden og faktisk rapporterede 34 % i undersøgelsen kroniske smerter/ubehag i maven. Mekanismerne bag disse smerter er uklare, men hos nogle hænger de formentlig sammen med nedsat tarmfunktion og forstoppelse.

Vi har afprøvet forskellige medicinske behandlinger af neurogene smerter efter rygmarvsskade. For nylig afprøvede vi effekten af levetiracetam (keppra). Desværre var der ingen effekt sammenlignet med kalktabletter (placebo), hverken på smerter eller spasmer. 

Smerteudvikling over tid

Sammen med Karolinska Sygehuset i Stokholm er vi i gang med et studie, der skal følge den tidsmæssige udvikling af både neurogene smerter og andre typer af smerter efter rygmarvsskade. Vi vil også se på, om der er faktorer i det tidlige forløb, der kan forudsige, om man får smerter i det senere forløb. Dette foregår ved, at vi følger indlagte rygmarvsskadede med en række spørgsmål og en mindre undersøgelse af følesansen for både nedsat og øget følsomhed. 

Internationalt samarbejde

For at styrke smerteforskningen har Dansk Smerteforskningscenter startet en Europæisk gruppe af eksperimentelle og kliniske forskere med interesse indenfor området. Centeret deltager også i internationale samarbejder omkring udarbejdelse af dataset indenfor smerte og etablering af en international anerkendt klassifikation af smerter efter rygmarvsskade.

Farmaceut Cathrine Baastrup er i gang med et ph.d.-studie på smerteforskningscentret og forsøger at bedre metoder til vurdering af smerter efter en rygmarvsskade hos rotter og forskellige mulige behandlinger. Hun er aktuelt i Gainesville, Florida, hvor man har stor erfaring med eksperimentel rygmarvsskade og smerter. Med en bevilling fra Veluxfonden er det gjort muligt, at Dansk Smerteforskningscenter også fremover kan forske i dette område.

Nanna Brix Finnerup er cand.med. ved Aalborg Universitet. Den 12. december holdt hun et offentligt forsvar for sin doktorgrad med titlen "Central pain in spinal cord injury".