Senskader: Et seminar om forebyggelse og behandling

Tekst: Bente Ovesen

Emnet senskader sprudler ikkeligefrem af energi og livsglæde.Faktisk tegner der sig nok i deflestes hoveder et billede af løftedepegefingre og truende helbredsmæs­sige katastrofer. Efter første indlæg af afdelingslæge Berit Broholm, Klinik forRygmarvsskadede, kom det da ogsåbramfrit fra Lisbeth Jacobsen:

“Jeghavde det rigtig godt, da jeg kom”.

Ogmed et skævt smil fortsatte hun:

“Jegvidste slet ikke, at jeg var så syg!”

Knogler, aldring og livsstil

Berit Broholm talte om knogler, respira­tion, aldring og livsstilssygdomme.Som følge af rygmarvsskaden har viallerede efter det første år tabt 25 %af knoglemassen i hofterne og 50 % ibenene. Da knoglemassen også svindermed alderen, bør alle rygmarvsskadedetage kalktilskud med D­vitamin for atbevare så stærke knogler som muligt.Skoliose – sidekrumning af rygsøjlen –er en anden almindelig senskade, somdels kan skyldes bruddet, dels lammel­sen og endelig kan det også være enmedfødt tendens. For at undgå skolioseskal man holde ryg­ og mavemusklerstærke gennem træning og bruge derigtige rygstøttende hjælpemidler, evt.korset. Nogen udvikler en så skæv ryg,at eneste mulighed for at rette den oper en stivgørende rygoperation.Som kørestolsbruger oplever mangeoverbelastningssmerter i skuldrene.Her er det vigtigt at træne bagsiden af kroppen, og huske at trække skuldrenetilbage og ”stikke dem ned i baglom­men”, som hun udtrykte det.­ Det er vigtigt, at I spiser fornuftigt, føl­ger diætrådene og dyrker motion, poin­terede Berit Broholm. Hun anbefaledeseminardeltagerne at købe CharlotteHartvigs ”Den store skrumpebog”, og såi øvrigt et årligt tjek af kolesterol, blod­sukker og blodtryk hos egen læge.­ I lever lige så længe som gennemsnits­befolkningen, men I får også de sammelivsstilssygdomme, fortalte hun.

Hold kroppen på toppen

Således opløftet gik vi alle i seng. Næsteformiddag fortalte fysioterapeut JytteHansen og ergoterapeut Inge Steen,begge Klinik for Rygmarvsskader, omhvor vigtigt det er at lytte til sin krop, ogeventuelt foretage nogle små justerin­ger i hverdagen:­ Det er vigtigt, at man bliver ved medat gøre de samme ting som altid, mender skal måske ændres lidt med årene.Det kan være, at man skal dyrke enanden sportsgren, have et fleksjob isted et for et almindeligt job, skifte denmanuelle kørestol ud med en kørestolmed el­hjul eller hjælpemotor osv.Med disse gode råd i baghovedet blevvi sendt i grupper med spørgsmålet:Hvilke ændringer har du foretaget dig idit liv, som har givet dig større livskvali­tet? Det kom der flere gode råd ud af:­ Køb en robotstøvsuger eller en græs­slåningsrobot, kør kassebil i stedet forpersonbil, begynd at dyrke sport…

Krop og psyke

Når mange oplever, at det slet ikke er sålet at finjustere sit liv og sit aktivitetsni­veau, er det fordi identitet og aktiviteter tæt forbundet, fortalte Jytte og Inge. Mennesket er af natur aktivt, og vi ska­ber vores identitet ved at engagere osi en aktivitet. Derfor er det rigtig sværtfor de fleste at stoppe op, ændre ellerslippe en aktivitet. Det rokker ved vortselvbillede og ved vores roller. Men detændrer ikke ved, at det er vigtigt at tagekroppens signaler alvorligt i opløbet, dakonsekvenserne af at overhøre dem erendnu større.Fra oplægsholdernes side lød der enopfordring til, at vi hver især satte os etlille overskueligt mål på seminaret, somvi kunne tage med os hjem.

Smerte

Forskningslektor Nanna Brix Finnerup,Dansk smerteforskningscenter påÅrhus Sygehus, fortalte om neurogenesmerter. Der er forskellige medicinskebehandlingsmuligheder, men smerterneer svære at behandle. Hun fortalte bl.a.,at de håbede at få ny viden gennemet opfølgningsprojekt på Paraplegi­funktionen i Viborg. Her får en rækkepatienter målt deres smerter kort efteren traumatisk rygmarvsskade, ½ årefter, et år efter osv.

Tid til frisk luft

Efter en dejlig frokost, var der tid til atbevæge sig rundt. Først gik turen ud iområdet omkring Dronningens Feriebymed RYK’s formand Mikkel Bundgaardsom tropsfører. På turen havde fleregående para­ og tetra’er fundet køresto­len frem, og andre blev ”hjulpet på vej”af medbragte Minicrossere, WayUp’er,Speedy’er og hjælpere. Mikkel førte osad en lille omvej ned til havet, hvor denfriske luft, bølgerne og en lang badebrotog imod. En skøn tur, som burde gen­tages en sommerdag i solskin med barearme og en is i hånden.

Mere bevægelse

Hjemme igen var der afsat tre timertil at snuse rundt blandt udstillernesstande, høre oplæg om kost og mindful­ness, drikke kaffe og snakke med andreseminardeltagere. Der var lagt op til atden enkelte i sit eget tempo holdt kropog hjerne i gang og opsøgte de aktivite­ter, som måtte være interessante.Man kunne for eksempel vælge atopsøge kostvejleder Hanne Heinrich,som serverede sunde smoothies samti­dig med, at hun gav gode råd om hvor­dan man gennem kosten kunne påvirkesin vægt og sit velvære. Man kunneogså på bestemte tidspunkter gå ind ipejsestuen til mindfulnesslærer GeskeGlahn. Her samlede hun et par hold ogintroducerede dem til smertehåndte­rings­øvelser. Hun fik os til at stoppe op,slappe af, være i nuet og slippe automa­tiske tanker, hvor vi vurderer os selv ogsammenligner os med andre.Var man til fysisk aktivitet kunne manprøve Lemcos træningsredskaber, ogellers kunne man få inspiration og goderåd fra Coloplast, Handicare, Permobilog WayUp.

Tarm og blære

­ Min mor er tarmlæge, og så er hunogså lidt numselæge. Med dette citatfra sønnen indledte læge Lotte Fynne,Neurogastroenterologisk enhed, ÅrhusSygehus, sit oplæg søndag formiddag:­ Når han siger sådan, ved folk sim­pelthen ikke, hvordan de skal reagere.Tarmproblemer er tabu, men ikke formig. I må såmænd godt spørge migom, hvordan min afføring så ud her tilmorgen … Energien og entusiasmenlyste ud af Lotte Fynne, og tonen til etspændende oplæg om et alvorligt emnevar slået an.Tarmproblemer er et stort problem formange rygmarvsskadede, og de bliverkun værre med alderen. De gode råd og behandlingsmuligheder blev ridsetop, lige fra diæt over stikpiller og skyltil elektrisk stimulation og forskelligeformer for operation.Overlæge og urinvejskirurg Hans JørgenKirkebye, Århus Sygehus, tog tonen op isit efterfølgende indlæg:­ Jeg har arbejdet med rygmarvsska­dede i over 20 år, og populært sagt, såkan I hverken tisse eller lade være, fordiforbindelsen fra headquarter er defekt.Han mente, at urinen kun skal være tosteder – enten i blæren eller i potten,og enhver selv skal kunne bestemme.Selvkateterisering, botoxbehandlingog operation var for nogle vejene modmålet.Mange tog ordet ved den afsluttendeevaluering, og ytrede tilfredshed medprogrammets sammensætning og deenkelte oplæg. Dog blev der også givetudtryk for, at fredagens oplæg var nogettungt.