Symposier

I 1990 samlede RYK (dengang Paraplegikerkredsen) verdens mest fremtrædende aktive forskere og klinikere til et internationalt forskertræf i Danmark. Intet mindre end et symposium, hvor 65 forskere gjorde status over nye forskningsresultater og drøftede fremtidige forskningsstrategier. En succes, som gav genlyd i vide kredse. Det skete i samarbejde med Jens Zimmer Rasmussen og PTU. Resultaterne er bl. a. beskrevet i bogen "Kommer vi til at gå?" udgivet i 1991.

I 1998 kaldte vi tropperne sammen igen og stillede spørgsmålet: "Hvor langt er forskningen nu, og er der et reelt håb om helbredelse?" Endnu engang samledes entusiastiske forsker med succes. Også denne gang fandt vi det nødvendigt at informere medlemmerne. Vi skrev derfor temahæftet "Vi vil gå".