RYK!1-2016

Embedded Scribd iPaper - Requires Javascript and Flash Player

magasin
for rygmarvsskadede
1 · 2016 · 38. årgang
ryk.dk
Senskader
Frihed gennem ny teknologi
20 års tarmundersøgelse
Du skal passe på DIG
Noget om familieliv
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
de bedste hjælpere
Det betyder meget
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
de bedste hjælpere
Det betyder meget
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
de bedste hjælpere
Det betyder meget
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HVEM ER VI
HandicapAssistance er en mindre virksomhed som har
eksisteret i 8 år.
Vi har haft stor succes med at vedligeholde og bevare vore
ordninger og har et nært kendskab til alle brugere og ydelser.
BPA
Er du visiteret efter § 95 eller § 96 om BPA (Borgerstyret
Personlig Assistance), har du mulighed for helt eller delvist
at overdrage dit arbejderleder/arbejdsgiveransvar til os.
• Er du far eller mor til et handicappet
støttetimer, og herunder ansætte en
• Voksne med et permanent eller
midlertidigt handicap, kan også tilbydes
hjælp til at varetage de daglige
opgaver mm.
• Ordningen vil også kunne bruges til
• Støttetimer kan også ydes til dig som har været igennem et
langvarigt sygdomsforløb, og nu skal tilbage til hverdagen.
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance.dk
www.handicapassistance.dk
De har fundet
de bedste hjælpere
til min dreng.
Det betyder meget
for familien
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
BPA – Borgerstyret Personlig Assistance
Aflastnings- og støttetimer
HandicapAssistance ApS
v/Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37, 3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 – også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
BPA – Borgerstyret Personlig Assistance
Aflastnings- og støttetimer
HandicapAssistance ApS
v/Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37, 3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 – også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Vi glæder os til at samarbejde med dig
Med venlig hilsen
Charlotte Møller & Susanne Kotte
HandicapAssistance ApS
Kontakt os på telefon 70 22 16 48 og hør nærmere.
Vi kommer også gerne ud til en uforpligtende samtale.
BPA – Borgerstyret Personlig Assistance
Aflastnings- og støttetimer
Det betyder meget
for familien
HandicapAssistance ApS
v/Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37, 3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 – også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
Personlig og
professionel hjælp
til handicappede og
deres pårørende
De sender aldrig
en vikar som jeg
ikke kender – og
ikke er oplært
Charlotte Møller & Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37
3650 Ølstykke
Kontortid kl. 9 - 15
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance
www.handicapassistance.dk
AFLASTNINGS- OG STØTTETIMER
HandicapAssistance
www.handicapassistance.dk
HandicapAssistance ApS
v/Charlotte Møller og Susanne Kotte
Sperrestrupvej 37, 3650 Ølstykke
Kontortid: Kl. 9.00 - 15.00
Tlf. 70 22 16 48 - også akut
info@handicapassistance.dk
WAYUP • Niels Horsbøl • 20 40 63 18
For dig der vil selv - hele livet !
Klik på og kør
Kørestolstraktor
Forhandler
WAYUP v. Niels Horsbøl - www.wayup.dk
Tlf. 20 40 63 18
Klik på og kør ... hvorhen du vil!
www.wayup.dk
Telefon 7542 3156 · info@ribekarosseri.dk
www.ribekarosseri.dk
Telefon 7542 1711 · info@minibusdanmark.dk
www.minibusdanmark.dk
Opbygning af handicapbil - en tillidssag.
Alle bilmærker.
Opbygning af minibusser.
Alle bilmærker.
Vi leverer over hele landet!
2 1 · 2016 RYK!
RYK! 1 · 2016 3
I november holdt RYK et weekendseminar om
senskader. Programmet bød på mange interes-
sante indlæg, som vi i dette nummer af RYK!
formidler videre til vores læsere. Det er blevet
til et tema om senskader og om, hvad vi kan gøre
ved dem. Læs også om Hannes gode råd til et
godt helbred og om Bentes træningsophold på
PTU i Rødovre.
Familielivet bliver sat på prøve, når en BPA er
en fast del af hverdagen; i særdeleshed, når
der kommer børn til. Læs om Niels og Julies
erfaringer.
Hvordan er det at være barn og vokse op med
en forældre, der sidder i kørestol? Tre søskende
giver deres historie til RYK!
Dette nummer bringer også nyt om teknologi-
ens landvindinger, om en helt unik tarmunder-
søgelse, der har fulgt de samme personer med
rygmarvsskade over 20 år, og om en toneangi-
vende australsk terapeut, som Vestdansk Center
for Rygmarvsskade har ladet sig inspirere af.
Du finder indkaldelse til RYKs generalforsamling
i Viby, opfordring til at deltage i Wings for Life
World Run i Aarhus, invitation til nordjyderne
om en dag med fokus på “Kend spillereglerne”
og ikke mindst påmindes læserne om årets til-
bagevendende begivenhed i RYK: Uge 30 på
Egmont Højskolen i Hou.
Tilbage er blot at vente på foråret.
Birgitte Bjørkman, redaktør
Kære læser
16
Leder: Brug din stemme
Tips & Tricks
Seminar om senskader
Den brede pensel
Du skal passe på DIG
Skuldersmerter
Smerter er komplekst
Manuel lymfedrænage
Tarmens slyngede vej
DAMP-ramt blære
Et tiltrængt boost
Sådan var det bare ...
Noget om familieliv
Sport med fart
Frihed gennem ny teknologi
Nyt fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Toneangivende australier
Nyt fra Klinik for Rygmarvsskader
Nyt fra mentorkontakterne
20 års followup: Tarmundersøgelse
Hvad betyder din bil for dig?
Støt Wings for Life løbet
Sommerkursus
Indkaldelse til generalforsamling
Kend spillereglerne
Kort Nyt
5
7
8
11
12
15
16
16
18
18
20
22
24
27
28
30
30
32
32
33
34
35
35
36
37
38
1
·
2
0
1
6
Indhold
Seminar om
SENSKADER
16
8
20
15
24
Familieliv
Et tiltrængt
BOOST
S
k
u
l
d
e
r
p
r
o
j
e
k
t
LYMFEDRÆNAGE
Sådan var det bare ...
22
Klitmosevej 2 · No · 6950 Ringkøbing
Tlf. 9733 0095 · Mobil 6160 3325 / 2232 3165
larsenautoindretning.dk · info@larsenautoindretning.dk
Larsen autoindretning
Vi står for specialindretning samt salg og service
af alle bilmærker og modeller.
Vi producerer individuelle kvalitetsløsninger,
der passer til den enkelte bruger af bilen.
Vi
opbygger
alle
mærker
HUSK!
Frit valg af
opbygger
Bandagist Jan Nielsen A/S • 33 11 85 57 • klinik@bjn.dk • www.bjn.dk
Har du funktionsproblemer i din hånd eller dit ben på grund af en
hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre
centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og
mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddelsystemer
kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret
med lårmuskelsvækkelse eller en paretisk hånd.
Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne
type ortose er velegnet til dig.
Bandagist Jan Nielsen – En verden fuld af muligheder
Vil du vide mere besøg www.fes-center.dk eller www.bjn.dk
– Vi vil så gerne dele vores viden!
Genvind din funktion
og få din frihed tilbage
Handyfex
Dropfodmdialock
Handyfex
Dropfodmdialock
Handyfex
Dropfodmdialock
SKÅNSOM OG SIKKER
IQ-CATH er et overfladebehandlet engangskateter. Det er udviklet
for at give optimal tryghed og sikker hed i brugen. Katereret har en
unik blød og fleksibel spids, der sikrer nem passage gennem blære-
halskirtlen. Overfladebehandlingen mindsker risikoen for urinvejs-
infektioner.
OneMed har eneforhandling af IQ-CATH i Danmark. Hos os får du
personlig, diskret og uforpligtende rådgivning. Vi har sygeplejersker
ansat og vi stiller alle høje krav til os selv. Det vil du opleve, når du
kontakter os!

Flexibel spids

Phtalat-fri

Glat overflade
OneMed A/S
P.O. Pedersens Vej 16
DK-8200 Aarhus N
CVR/VAT 19846679
Tel. (+45) 86 109 109
Fax (+45) 86 109 209
info.dk@onemed.com
www.onemed.dk
Bestil en
gratis vareprøve
af IQ-CATH hos os,
og mærk selv
forskellen.
Fra manuel til
elektrisk kørestol
på få sekunder!
-se en demonstration på:
www.mobility4you.dk
tlf 40404495
mail@automax.dk
4 1 · 2016 RYK!
RYK! 1 · 2016 5
udgives af RYK – Rygmarvsskadede i Danmark. RYK! kan læses på ryk.dk/magasin. De enkelte artikler findes også i et artikelarkiv på
ryk.dk. Redaktionens adresse: Birgitte Bjørkman, Syvendehusvej 61A, 2730 Herlev • tlf. 2625 8181• mail: redaktion@ryk.dk Redaktør:
Birgitte Bjørkman Korrek tur: Birgit Dahl og Mikka Lee-Andersen Layout og grafisk tilrettelæggelse: Birgitte Bjørkman Tryk:
Rosendahls Annoncesalg: Rosendahls, tlf. 7610 1171 eller mail: hhr@rosendahls.dk • Forsidefoto: Anita Graversen • Deadline for nr. 2.2016: 25. april 2016.
RYK er den landsdækkende interesseorga ni sation af og for de 2500-3000 danskere, der har en rygmarvsskade. RYK udgiver medlemsbladet RYK!, håndbøger,
pjecer, afholder seminarer og arbejder bl.a. for at forbedre behandlingstilbuddene for mennesker med en ryg marvs skade. RYK er en special kreds i Dansk Han dicap
Forbund Hjemmeside: ryk.dk Formand: Helle Schmidt • tlf. 2250 0762 • mail: hcs@ryk.dk
E
t liv som rygmarvsskadet bringer masser af udfordringer med
sig. Én af forudsætningerne for et godt liv er sikkerhed for,
at vi har adgang til specialiseret behandling, rehabilitering
og livslang kontrol. Siden RYKs stiftelse har vi gennem alle årene
rettet fokus mod det sundhedspolitiske felt for at sikre fortsat spe-
cialiseret behandling for landets rygmarvsskadede. Også fokus på
forskning har altid haft en høj prioritet i RYK, ligesom RYK har øje
på forringelser i de sociale ydelser, der påvirker vore medlemmers
hverdag. Dertil har vi oparbejdet et godt samarbejde med behand-
lingssteder, sponsorer og firmaer, hvorfra vi henter god støtte.
Parallelt med det politiske arbejde har det været RYKs ”varemærke”
at tage vare på den så vigtige erfaringsudveksling og vidensdeling,
som særligt kommer nyskadede til gode, men som generelt er af
stor værdi og afspejles i RYKs arbejde. Vores forening bygger på
erkendelsen af, at vi i fællesskab kan bryde grænser og åbne nye
muligheder for os selv og hinanden. Det er omdrejningspunkt for
vores aktiviteter: udgivelse af RYK! magasin og en lang række bøger
og foldere og afholdelse af seminarer og sommerkursus. Gennem
alle årene har RYK således givet sine medlemmer en platform at
støtte sig til.
Set i lyset af, at RYK består af frivillige, er det imponerede, hvad
foreningen har udrettet siden sin stiftelse. Men RYK har mange
bolde i luften, og der er forholdsvis få til at gribe dem – man kan
populært sige, at vi presser citronen i forhold til vores arbejdskraft.
For at kunne fortsætte det vigtige arbejde i RYK er der derfor altid
behov for nye frivillige, der har tid og lyst til at løfte de mange
opgaver. Det er vigtigt, at vi organisatorisk står sammen og kæmper
for de ting, der berører os.
Heldigvis har vi mange frivillige ildsjæle, der i dag bruger mange
timer på at gøre en forskel for os alle, men RYK har brug for flere.
Det handler ikke om at kunne afse mange timer, men om at yde
det bidrag, man har lyst og overskud til. Det frivillige arbejde
omhandler alt fra bestyrelsesarbejde og sundhedspolitiske poster
til arrangering af temadage, pasning af vores hjemmeside eller en
håndsrækning, når vi har et arrangement.
Vores årlige generalforsamling står for døren (se indkaldelsen på
side 36), og som medlem af RYK er den din mulighed for at få ind-
flydelse på, hvad der skal ske i foreningen, hvilke områder der skal
fokuseres på, og hvilke aktiviteter RYK skal prioritere. Du har mulig-
hed for at komme med idéer og for-
slag samt give din mening til kende.
Generalforsamlingen er også din
mulighed for at mødes med besty-
relsen og andre medlemmer. Her
udveksler vi synspunkter og debat-
terer, så vi i fællesskab får taget de
rigtige beslutninger for RYK.
Ikke mindst er det på generalfor-
samlingen, at bestyrelsen vælges, og du kan gøre din stemme
gældende. RYK har brug for en bestyrelse med engagerede med-
lemmer, som både har tid, lyst og evner til at varetage de opgaver,
som arbejdet i foreningen kræver. Du kan være med til at beslutte,
hvem der skal sidde i bestyrelsen, og du kan selv stille op.
Vi glæder os til at se rigtig mange
medlemmer til generalforsam-
lingen den 28. maj. Langhøj i
Aarhus har velvilligt sagt ja til at
være vores værter igen i år. Som
optakt til dagen har vi inviteret
Tommy Krabbe, som vil holde
et spændende foredrag, ”Tænd
ildsjælen og gør en forskel”, lige-
som De Bedste igen i år kommer
og spiller for os. Sæt derfor alle-
rede nu kryds i kalenderen, og
mød op, så vi i fællesskab kan
give RYK de bedste rammer for
det kommende års arbejde.
Vel mødt.
Helle Schmidt
formand
Ønsker du at stille op til valg,
men har du ikke mulighed for
at være til stede på generalfor-
samlingen, kan du stille op pr.
fuldmagt. Du kan læse mere på
ryk.dk, og du er også velkom-
men til at kontakte bestyrelsen
for yderligere oplysninger.
Brug din stemme - giv din mening til kende
L
e
d
e
r
coloplast.dk
Hovedsponsor for RYK:
Invitation til en verden af muligheder på
Skandinaviens
største fagmesse
10.-12. maj 2016 i Bella Center · København
Oplev tre fantastiske dage på Health & Rehab Scandinavia. Her samles nøglepersoner
fra hele social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, som præger området - og i sidste
ende livskvaliteten og hverdagen for os alle.
Slip for at stå i kø!
Udfyld og udskriv dit gratis adgangskort hjemmefra på www.health-rehab.com
Læs mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.health-rehab.com
Livskvalitet
E
t
s
e
l
v
s
t
æ
n
d
i
g
t
l
i
v
Produktnyheder
I
n
s
p
i
r
a
t
i
o
n
Innovation
G
R
A
T
IS
E
N
T
R
E
Kost og trivsel
Livskvalitet
I
n
s
p
i
r
a
t
i
o
n
Produktnyheder
Pleje
N
e
t
w
o
r
k
i
n
g
10.-12. maj 2016
Bella Center · København
Health & Rehab Scandinavia
Health & Rehab Scandinavia er fagmessen for sundheds- og velfærdsteknologi,
rehabilitering, hjælpemidler, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr.
Health & Rehab messen er ikke kun en traditionel fagmesse; en lang række
faglige konferencer og seminarer, gør messen til et vigtigt forum for inspiration,
faglig udvikling og vidensdeling.
For yderligere information info@health-rehab.com | www.health-rehab.com
Skandinaviens største fagmesse
Workshops
P
l
e
j
e
6 1 · 2016 RYK!
RYK! 1 · 2016 7
&
Tips Tricks
Redaktionen modtager gerne
gode ideér til Tips & Tricks. Skriv
til redaktion@ryk.dk.
Affaldsspand
Fodbetjente affaldsspande nytter ikke, hvis man ikke kan bruge fødderne eller man
skal benytte spanden fra toilettet. Med Eva Solos stilfulde affaldsspand i rustfrit stål
er det nemt og enkelt at benytte en affaldsspand, og så er den helt uden mekanik.
Låget stikker 1 cm ud over spandens åbning, og selv med en lillefinger kan man vippe
det elegante vippelåg op. Låget, som er aftageligt, kan åbnes fra alle sider, og det
bliver stående åbent, indtil man lige så nemt vipper det ned igen. Indvendigt er der
en simpel, gummibelagt metalring, som holder affaldsposen på plads. Den findes
som 7-literspand, der måler 31 cm i højden med en diameter på 23 cm. Koster 999
kr. og er set hos evasolo.com.
BB
Stokkeholder
Alle, der går med stok, har oplevet at mangle en ekstra hånd ved f.eks. kassen
i supermarkedet og ikke mindst erfaret, at stokken vælter, når man sætter
den fra sig. Nu kommer en lille, dansk opfindelse stokkebrugerne til hjælp.
Magni er en innovativ, magnetisk stokkeholder, der er specielt designet til
at gøre dagligdagen lettere. Den unikke stokkeholder er opfundet af Carsten
Sønderskov, der selv bruger stok. Magni består af to dele: En clipsedel med
en kraftig magnet, man sætter fast i buksekanten, på kjolen eller tasken, og
en velcrodel med endnu en magnet, som man sætter omkring stokken. Med
et enkelt klik sætter man stokken fast til magneten på buksekanten, og man
har begge hænder fri uden at skulle bekymre sig om, at stokken vælter. Man
kan også hænge stokken på magnetisk materiale. Besøg magnicane.dk, hvor
du finder videopræsentation af stokkeholderen, webshop og oversigt over
forhandlere. Vejledende pris 299 kr.
BB
Smart hakker
Nicer Dicer er ifølge en kvindelig læser et vidunderhjælpemiddel, som
kan købes hos Tvins. Med en vis husmorskepsis modtog hun Nicer Dicer,
men mod forventning er apparatet blevet det husholdningsredskab, som
hun har brugt mest, og som er en kæmpe hjælp til dagligdagens madlav-
ning. Finhakning af løg, udskæring af kartoffelbåde og andre skære- og
snittearbejder kan være besværlige og tidskrævende, når man har nedsat
håndfunktion. Men med Nicer Dicer’en er det nemt at skive, snitte, rive
og hakke på ingen tid. Den store fordel er, at der er en beholder, som
samler det op, man tilbereder. Nicer Dicer er af god kvalitet, og der er
ingen mekanik i apparatet. Man trykker låget ned, evt. med et godt slag
på låget med håndroden. Kan vaskes i opvaskemaskine. Beholderen
rummer 1,5 l. Leveres med 6 knivindsatser af rustfrit stål. Set til 299 kr.
på tvins.com/dk
BB
8 1 · 2016 RYK!
Under overskriften ”Hvorfor får
vi senskader – og hvad kan vi selv
gøre?” afholdt RYK et veltilrettelagt
og spændende efterårsseminar i
fantastiske rammer på Musholm
ved Korsør. Der var fuld valuta for
pengene, som en deltager rosende
kommenterede under evalueringen.
Tekst: Birgitte Bjørkman
Foto: Camilla Back
R
YKs efterårsseminar i den sid-
ste weekend i november var
en flot opfølgning på rækken
af de mange, mange semina-
rer, som RYK har afholdt gennem mere
end 30 år. Og de positive tilkendegi-
velser og tilbagemeldinger bekræfter
vigtigheden af afholdelse af seminarer,
hvor vi mødes og bliver klogere, udveks-
ler erfaringer og afdækker nye områder,
mod hvilke RYK skal rette sit fokus.
En af de tilfredse deltagere er Hanne
Forsmann Skuldbøl fra Viborg:
- Jeg føler mig meget privilegeret, at
jeg gennem alle årene har fået mulig-
hed for i RYK at blive opdateret om de
nyeste tiltag af landets dygtigste folk
på hver deres områder. Det er da fanta-
stisk. Tak skal I have, alle I utrættelige.
Intet manglede
Det veltilrettelagte seminar bød på
både faglige og aktive indslag over
weekenden. De mange foredrag af dyg-
tige fagfolk var spændende og gav ind-
sigt og lyst til at vide mere. Det vidnede
også den store spørgelyst efter hvert
foredrag om. Så de 60 minutter, der var
afsat til hvert indlæg, var knappe, når
der også skulle svares på spørgsmål fra
deltagerne.
Pauserne blev også brugt flittigt - og til
mere end blot kaffe og kage. En række
sponsorer gav hver deres bidrag til
paletten af indslag med præsentation af
deres produkter.
Senskader
Der var latter, lydhørhed, alvor og dialog blandt deltagerne på RYKs seminar.
Seminar:
RYK! 1 · 2016 9
Dertil var der et tiltrængt og forfri-
skende indslag med instruktør Cathrine
Guldberg, der sørgede for, at vi fik
pulsen op med siddende træning til høj
musik.
Weekendens program blev krydret
med en flot festmiddag og tilhørende
live band lørdag aften, og weekenden
bød såmænd også på en RYK-bar. Intet
manglede!
Spørgeskemaundersøgelse
RYK havde forinden seminaret lagt et
spørgeskema med fokus på senskader
på RYKs hjemmeside, som medlem-
merne blev opfordret til at svare på. Det
havde 265 gjort, og en del af undersø-
gelsens resultater præsenterede Stig
Langvad. Han indledte fredag aften med
et humoristisk glimt i øjet:
- Jeg er kommet til det rette sted. Jeg
har det hele: forhøjet blodtryk, blære-
betændelse, en stiv nakke, ondt i skuld-
rene, og jeg vejer for meget. Kig blot på
mig!
Derefter gennemgik Stig en række resul-
tater af spørgeskemaundersøgelsen.
Stig havde trukket svarprocenter ud, så
de var sammenlignelige, og hvoraf man
bl.a. kunne konkludere, at de rygmarvs-
skadede, der havde svaret på undersø-
gelsen, både ryger og drikker væsentligt
mindre end ”normalbefolkningen”. Så
langt så godt. Derfra gik det knap så
godt, for 42 % svarede, at de havde
skulder- og nakkeproblemer, og 70 %
oplevede afføringsinkontinens – dagligt
eller et par gange årligt – og nok til, at
det afholdt dem fra deltagelse i sociale
aktiviteter.
Undersøgelsen afdækker, hvilke sen-
skader de adspurgte har, og om de
har været behandlingskrævende.
Undersøgelsen kommer også omkring
dækning af behov for hjælp og effekt
af vederlagsfri behandling hos fysiote-
rapeut. (RYK! bringer i næste nummer
flere resultater af undersøgelsen).
Lyt til din krop
Weekendens sidste faglige indlæg, om
åndedrætsteknik, var en ren lise efter
weekendens godt pakkede program.
- Lyt til din krop, sagde instruktør
Annika Johansson.
Og det gjorde vi så. Med et par øvelser
guidede hun os gennem enkle teknikker
med indånding og udånding, og det blev
nærmest helt meditativt.
- Åndedrætsteknik påvirker det sympati-
ske nervesystem og kan reducere smer-
ter. Det åbner dine sanser og hjælper
dig til at flytte fokus.
Og lidt fest gik der også i søndagens
sidste indspark om senskader, da Annika
uddelte blå, gule og røde balloner til
alle. Og så blev der pustet og prustet,
som var vi ulven i De Tre Små Grise –
nogle havde vejr nok til at puste mur-
stenshuse omkuld, andre kunne knap
nok puste en pind omkuld.
Fuld valuta for pengene
Helena Rosenberg fra København var
med på et RYK seminar for første gang,
og hun er fuld af lovord:
- Jeg har ikke prøvet at være på sådan
et weekendseminar tidligere, men jeg
lover jer, at det ikke bliver mit sidste.
Som gående, inkomplet paraplegiker –
dog mest drønende rundt på 3 hjul – fik
jeg fuld valuta for alle pengene.
Helena er til daglig ansat som fysiote-
rapeut på Klinik for Rygmarvsskader i
Hornbæk og fandt Annikas indlæg om
åndedrættet særligt interessant:
- Krop og sjæl er jo forbundne med
hinanden. Her er det min oplevelse, at
åndedrættet spiller en nøglerolle.
Det vil jeg bruge meget mere i mit virke
- Jeg fik fuld valuta for pengene ... det
bliver ikke mit sidste seminar.
10 1 · 2016 RYK!
som fysioterapeut fremover.
Også Jesper Kondrup Christensen fra
Gistrup i Nordjylland var glad for, at
han havde tilmeldt sig weekenden på
Musholm:
- Jeg har ikke deltaget i RYK-arrange-
menter tidligere, men vil helt sikkert
gøre det fremover. Det var et super
seminar med mange interessante
indlæg af dygtige fagpersoner. Det var
meget spændende at høre, hvor langt
lægerne er kommet, siden jeg forlod
Vestdansk Center for Rygmarvsskade
(dengang Hald Ege) for 45 år siden.
- Og ikke mindst var seminaret tilrette-
lagt og gennemført meget professionelt,
fortæller Jesper Kondrup Christensen,
som også synes, at det var dejligt at
være sammen med de mange andre
deltagere.
Hvad kan vi selv gøre?
Endnu inden deltagerne kunne vende
hjemad, var der gruppedialog over
emnet: ”Hvad kan vi selv gøre?” Og som
Stig Langvad føjede til:
- I skal tænke på, at vi ikke får flere
ressourcer, så hvordan kan vi bedre
udnytte de ressourcer, der er til rådig-
hed i samfundet?
Der blev peget på etablering af
temaplejehjem for beboere med
rygmarvsskader.
- Vores behov for specifik pleje vil der
ikke være tid til eller indsigt i, vi bliver
en del af ”ældremassen” og risikerer
tryksår og infektioner.
Andre ønskede tilstrækkelig hjælp til at
blive længst mulig i egen bolig og fore-
slog, at ledsageordningen blev udvidet
til generelt at kompensere for det, man
ikke kan.
Den vederlagsfri fysioterapibehandling
fik et grundigt spark, for 75 % af de
adspurgte i spørgeskemaundersøgel-
sen fandt ikke tilstrækkeligt udbytte af
træningen. Der blev efterspurgt spe-
cialisering blandt fysioterapeuter på
landets klinikker og foreslået, at man
kunne give en RYK-smiley til de gode
steder. Generelt var der et ønske om, at
flere af landets lokale centre blev rustet
med specialiseret viden og etablering
af en slags RYK-træningsmodel. Der
var idéer til at etablere et samarbejde
med landets store fitnesscentre, f.eks.
Fitness DK og Fitness World, som nogle
deltagere har god erfaring med.
Også landets sundhedshuse glimrer
med manglende viden, mente mange
af deltagerne. Det giver bekymring, når
alderdommen venter om hjørnet.
Også bekymringen om mangel på
egnede boliger blev nævnt. Flere til-
gængelige boliger bør etablereres i
nybyggeri. Og så bør RYK få indflydelse
på kommunernes udliciteringer, når det
gælder hjælpemidler.
Af den mere kreative slags blev nævnt
en app med 10 gode råd til at leve godt
med en rygmarvsskade.
Stor ros
Og så blev dagen afsluttet med stor
ros til arrangørerne for deres planlæg-
ning og gennemførelse. Værtsparret
Helle Schmidt og Kenneth Ørbæk tog
imod deltagernes applaus og takkede
deltagerne:
- Det har været hårdt, men også en stor
fornøjelse, fortalte RYKs formand Helle
Schmidt, der glædede sig over, at der
var stor tilfredshed blandt både delta-
gere, oplægsholdere og sponsorer.
Også Musholms nye rammer fik ros
med på vejen. Musholm var meget
velegnet og levede til fulde op til vores
forventninger. Dertil et meget imøde-
kommende og venligt personale, der
sørgede for, at intet manglede.
Det var på alle måder en meget givende
weekend, og jeg er sikker på, at RYK
snart inviterer til seminar igen på
Musholm. For det var en kæmpe suc-
ces, og en sådan succes lægger op til en
fortsættelse, som tager tråden op, hvor
vi slap. Om senskader, det gode liv og
en masse andet. Måske i foråret 2017.
Lad os håbe det.
Følgende sponsorer støttede RYKs
seminar:
Bruger – Hjælperformidlingen:
formidlingen.dk
TA Service: ta-service.dk
Auto Mobil: auto-mobil.dk
Wellspect Healthcare: wellspect.dk
Coloplast: coloplast.dk
Wolturnus: wolturnus.dk
Lemco: lemco.dk
Roltec: roltec.com/da
Sponsorer
- Det var et super seminar med
mange interessante indlæg af dygtige
fagpersoner.
RYK! 1 · 2016 11
B
irgitte Hansen er til daglig ansat
som overlæge på Klinik for
Rygmarvsskader, herunder også
ambulatoriet på Glostrup Sygehus. Her
ser hun dagligt de komplikationer og
senskader, som patienterne med ryg-
marvsskader kommer med.
På seminaret præsenterede hun de
mest velkendte: blære/nyre – hjerte/kar
– skuldre – tarm – tryksår – osteopo-
rose, og blandt dem skulle deltagerne
vælge, hvilke Birgitte Hansen skulle
pensle ud.
Penselstrøg
Det første valg faldt på osteoporose,
eller knogleskørhed på dansk, som vi
har en væsentlig øget risiko for at få.
- Risiko for benbrud i underben og
lårben er 23 gange større end hos ikke-
rygmarvsskadede. Vidste I, at osteopo-
rose kan have større indflydelse på det
sociale liv end f.eks. diabetes? Det er
tankevækkende.
På spørgsmålet om, hvordan man kan
diagnosticere osteoporose, svarede
Birgitte Hansen:
- Det kan man med en knoglemineral-
scanning, hvorefter man kan iværksætte
behandling.
Og der skal kalk, sol og D-vitaminer til,
forklarede Birgitte Hansen, der anbe-
faler et dagligt kosttilskud af kalk og
D-vitamin.
- Husk på, at vi også bliver dårligere
med alderen til at optage f.eks. kalk.
Er man over 60 år, skal man have 50 %
mere kalktilskud.
Et penselstrøg mere
Valget af næste senskade blev tarm. Og
forståeligt, mente Birgitte Hansen, der
i ambulatoriet møder mange kontrol-
patienter, hvor tarmproblemer fylder
meget.
- Tarmfunktionen bliver sløv med tiden,
men en acceptabel tid til at tømme
tarm bør ikke være mere end 30 minut-
ter. Tager det længere tid, bør man
overveje andre metoder.
Birgitte Hansen kom omkring skylleme-
toden, analirrigation og stomi. I forbin-
delse med stomi var hun opmærksom
på, at det kan være en udfordring, at en
stomioperation hos rygmarvsskadede
ikke er knyttet til et specialafsnit, men
foretages på nærmeste lokalsygehus.
- Her har de ikke nødvendigvis den
forståelse og indsigt i rygmarvsskadedes
daglige udfordringer.
Der blev stillet spørgsmål til, om brug af
Klyx kan være skadelig ved mange års
brug.
- Nej, det er ikke dokumenteret.
På spørgsmålet, om analirrigation har
indflydelse på optagelsen af nærings-
stoffer, var svaret også nej.
Flere penselstrøg
Dernæst kom turen til blæren.
- Efter 45 år ser man moderat nedsat
nyrefunktion hos 58 % og svært nedsat
nyrefunktion hos 29 %. Derfor er det
så vigtigt at få kontrolundersøgelser af
nyrerne, forklarede Birgitte Hansen.
Penslen fløj videre til forhøjet blodtryk.
Ingen tvivl om, at motion, bevægelse og
vægt har afgørende betydning for blod-
trykket. Og Birgittes budskab var knap
så feterende i denne søde juletid:
- Rygmarvsskadedes BMI (Body Mass
Index) bør være 15-20 % mindre end
normalbefolkningens. Vægtmæssigt
betyder det for paraplegikere 7,5 % (ca.
5 kg) mindre end normalvægt og for
tetraplegikere 12,5 % (ca. 8 kg) mindre
end normalvægt.
Og skuldre, det er noget sart noget,
fastslog Birgitte Hansen.
- Det er godt at tænke sig om og indse,
at hjælpemidler er en god aflastning.
Den proces kan nogle så bruge flere år
på. Og det skal heller ikke være nemt,
for samtidig skal vi bevæge os.
Afslutningsvis citerede Birgitte Hansen
et velkendt citat af Jim Roth: ”Take care
of your body. It is the only place you
have to live in”.
Seminar:
RYKs efterårsseminar blev indledt med den brede pensel ført af overlæge
Birgitte Hansen fra Klinik for Rygmarvsskader. Hun lod det være op til
deltagerne at vælge blandt de velkendte senskader.
Tekst: Birgitte Bjørkman • Foto: Colourbox
Tip:
Dagligt anbefales 35 mikrogram
D-vitamin og 1.000 milligram kalk til
forebyggelse af osteoporose.
Den brede pensel
T
A
R
M
B
L
O
D
T
R
Y
K
O
S
T
E
O
P
O
R
O
S
E
B
L
Æ
R
E
V
Æ
G
T
N
år man spørger mig, hvad jeg
har gjort for at undgå senska-
der, må jeg gå helt tilbage til
begyndelsen.
Jeg blev tetraplegiker som 19-årig
efter en trafikulykke i 1969. Jeg havde
min genoptræningstid på Fysiurgisk
Hospital i Hald Ege, hvor vi havde nogle
fantastisk dygtige fysioterapeuter:
Steffensen, Malmros og Helbo m.fl. Ud
over selve den fysiske del af optrænin-
gen gik de meget op i at lære os, hvor
meget det ville komme til at betyde for
os på sigt, at vi hele tiden var opmærk-
somme på vores krop og dens signaler.
Aldrig kun at stole på hverken læger
eller andet plejepersonale, men hele
tiden selv være 100 % til stede. Ja, jeg
vil gå så vidt til at sige, at vi næsten blev
hjernevasket med mantraet: Du skal
passe på DIG.
Jeg blev gift, endnu inden jeg var ble-
vet udskrevet, og overlægen sagde i
den anledning til mig, at jeg skulle få
alle andre end min mand til at gøre så
meget som muligt for mig, for så skulle
ægteskabet nok gå. Dermed mente
han selvfølgelig, at det ikke er ens
ægtefælle, som skal hjælpe med f.eks.
personlige ting, nej, det skal hjemme-
plejen, og det er meget vigtigt at huske
på i et forhold. Vores ægteskab holdt
i 33 år. Min mand blev syg og døde af
lungekræft, men et år efter traf jeg igen
en dejlig mand, som jeg er gift med i
dag.
Rent lavpraktisk har jeg lige fra starten
gjort meget for at holde øje med min
hud, og jeg mener altså hver eneste
morgen i alle årene. Rundt i sengen på
begge sider og smøre huden bag på, og
i det hele taget bodylotion over hele
kroppen for at sikre, at huden er hel,
ren, smidig og sund. Det er vigtigt, fordi
vi ikke selv fugter huden. Se efter, at
tåneglene ikke går ned i huden, hold øje
med, at tøjet ikke strammer, og at sko-
ene sidder rigtigt. Jeg har et par gange
observeret små rifter i lårkrogen, fordi
tøjet enten har strammet eller været for
varmt, og så skal der altså aflastes med
det samme og ikke måske i morgen. Her
og nu. Jeg har erfaret, at medicinsk hon-
ning er godt til mindre sår/rifter.
Jeg har altid levet nogenlunde regel-
mæssigt. Gennem 30 år havde jeg et
fast deltidsjob. Det krævede, at jeg
kom op til tiden for at blive klar. Det
krævede også, at jeg hele tiden var
opmærksom på, at jeg sad på den
rigtige pude og i den rigtige stol. Mit
job bestod i arbejde, hvor arme og
skuldre var meget involveret. Jeg skulle
tit bruge tunge ringbind, men ellers sad
jeg fast i alle årene foran en computer.
Mangeårigt computerarbejde kan være
invaliderende, så hvis ikke jeg havde
været opmærksom på at træne med
mine skuldre og skuldermusklerne, så
havde jeg ikke haft mine egne skulder-
led i dag.
I den forbindelse vil jeg nævne, at da
jeg havde haft almindelig personbil i 25
år, var jeg klar over, at fra da af hed det
kassebil for at skåne mine skuldre. Jeg
ved godt, at det kræver en vis overvin-
delse at se i øjnene, at den lille, fikse
bil er passé, men alternativet er altså
værre.
Det, der har drillet mig mest, har været
tarm og blære. Jeg havde i mange år
næsten kronisk blærebetændelse.
I 1996 hørte jeg om Mitrofanoff-
operationen, og i 1997 fik jeg selv en
Mitrofanoff. Det var en ubeskriveligt
stor lettelse for mig. Men efter alt for
mange blærebetændelser, måtte jeg
samme år have endnu en stor opera-
tion. Min venstre nyre var færdig.
I de seneste år har jeg taget Vagifem,
som er en stikpille, man lægger i ske-
den et par gange om ugen. Den styrker
slimhinderne i hele ”trekantsområ-
det” (undskyld udtrykket), og jeg har
Du skal passe på DIG
12 1 · 2016 RYK!
Forebyggelse:
I mange år har Hanne gået til styrke- og kredsløbstræning i et fitnesscen-
ter to gange om ugen. Her er det opvarmning på håndcykel.
RYK! 1 · 2016 13
ikke haft blærebetændelse, siden jeg
begyndte at bruge den.
I rigtig, rigtig mange år døjede jeg med
afføringsinkontinens, og det var ikke
ualmindeligt, at det var to – tre gange
om ugen, og næsten altid, når jeg var
i byen. Det var meget belastende.
En dag i 2006 fik jeg pludselig meget
voldsomme mavesmerter, og en under-
søgelse viste, at jeg var meget tæt på
tarmslyng. Det betød, at jeg fra da af
begyndte at lave tarmskylning. Jeg skyl-
ler lidt hver dag, men to gange om ugen
bliver jeg skyllet igennem, og på den
måde har jeg faktisk ingen uheld. De
tre ting – tarmskylning, Mitrofanoff og
Vagifem – har virkelig gjort så meget for
mig i min hverdag, at jeg næsten føler,
at jeg har fået et helt nyt liv.
Foruden masser af vitaminer og god
mad, så skal maskineriet jo holdes i
gang. OG DET ER VIGTIGT. Bortset fra at
jeg altid har passet mit arbejde, så har
jeg været meget aktiv med så mange
andre ting. Bl.a. har jeg i mange år gået
fast til styrketræning i et fitnesscenter
en time to gange om ugen. Derudover
har jeg en cykel med motor, så jeg kan
65-årige Hanne Skuldbøl fra Viborg har været rygmarvsskadet i snart fem årtier, efter at hun i en
trafikulykke i 1969 blev tetraplegiker. Hanne deltog også i senskadeseminaret, og RYK! magasin
har stillet Hanne spørgsmålet: Hvad har du gjort for at undgå senskader?
Tekst: Hanne Skuldbøl • Foto: Jens Bjerrekær
Du skal passe på DIG
Nederst: Udstrækning af
forside.
Til højre øverst: Massage af
ben. Foregår normalt på bar
hud påsmurt lidt olie.
Til højre nederst: Udstræk-
ning af natspasmer.
Privatfoto.
Forebyggelse:
14 1 · 2016 RYK!
lave passiv træning med benene. Jeg får
den desværre ikke brugt så meget, som
jeg gerne ville. Hver morgen strækker
jeg benene igennem for at arbejde nat-
tens spasmer ud, ligesom jeg bearbej-
der benene med et massageapparat for
at styrke kredsløbet og dermed prøve at
undgå amputationer og blodpropper.
For omkring 20 år siden kunne jeg se,
at mine ben dag for dag blev mere og
mere blå, og de var altid koldere end is.
Tilfældigt mødte jeg en dygtig sports-
fysioterapeut, som sagde til mig, at jeg
med det samme skulle gå i gang med
massage på benene. Siden har jeg brugt
nogle minutter hver morgen med et lille
massageapparat på benene, og nu har
jeg – i al beskedenhed – de sundeste,
lune ben. I øvrigt er det jo også med til
at forebygge ødemer. I den forbindelse
vil jeg gerne slå et slag for Cathrine
Guldbergs DVD med siddende træning.
Der vil nok være en del tetraplegikere,
som føler, at de ikke kan følge den, for
der er fart på. Brug den alligevel - i det
tempo, du kan.
Svømning og anden form for aktiv sport
er selvfølgelig også godt, men det er
bare ikke min historie.
Jeg er nødt til at sige, at hvis man ikke
gider at afse tid og energi til regelmæs-
sig styrke- og kredsløbstræning, så er
det min overbevisning, at man før eller
siden bliver tvunget til at bruge tid på
diverse skader.
En sidste meget vigtig ting for mig er,
at jeg har sørget for ikke at komme til
at veje for meget. Det er bestemt ikke
altid lige sjovt at skulle holde øje med
vægten, men det er altså en stor belast-
ning for hud, vejrtrækning, kredsløb og
knogler, hvis man er for tung.
Jeg har i alle årene brugt manuel stol,
men i forbindelse med overgangsal-
deren begynder vi jo at afkalke endnu
mere, end vi gør i al almindelighed, så
på grund af at jeg måtte se i øjnene,
at jeg havde fået osteoporose, fik jeg
for snart fem år siden en elstol. Mine
skuldre og albuer var ved at være godt
slidte. Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at
mine 42 år i manuel stol også har bidra-
get til mit gode helbred og min gode
kondition i alle disse år – altså fordi jeg
samtidig har passet på mine led, den
begrænsede muskelmasse i armene, og
nakkemusklerne for den sags skyld.
Bortset fra et par større operationer
synes jeg egentlig, jeg er gået gennem
livet uden de større skader. Aldrig svære
tryksår eller knoglebrud og altid med
fuld damp fremad. Masser af kærlighed,
masser af aktivitet, fester og rejser og
alt, hvad der tilsammen gør et godt liv.
Jeg kunne sagtens have undværet alle
mine forbandede kampe med systemet,
og når jeg nu ser tilbage, kan jeg slet
ikke forstå, hvor det overskud kom fra,
for der har været mange, og jeg har sik-
kert ikke haft den sidste.
– Men trods alt … ELSK DET NU, DET
SATANS LIV.
Hanne Skuldbøl, født 1950, tetra 1969,
ingen børn, men 3 bonusbørn og 4
børnebørn.
- Hvis man ikke gider at afse tid og
energi til regelmæssig styrke- og
kredsløbstræning, så er det min over-
bevisning, at man før eller siden bliver
tvunget til at bruge tid på diverse
skader.
Hannes 6 gode råd til at passe på sin
krop:
1. Tjek hud, tånegle, og at tøj og
sko ikke strammer.
2. Sid på den rigtige pude og i den
rigtige stol.
3. Styrk krop og kredsløb med styr-
ketræning og ”cykeltræning”.
4. Undgå ødem med massage.
5. Reducér spasmer med
udspænding.
6. Pas på vægten.
Pas på dig
RYK! 1 · 2016 15
F
ormålet med projektet er at
opbygge et solidt videnskabeligt
grundlag for at videreudvikle og
dokumentere kliniske anbefalinger for
forebyggelse og behandling af skul-
dersmerter hos rygmarvsskadede, der
benytter en manuelt drevet kørestol.
- Vi ved, at kørestolsbrugere på grund af
overbelastning kan have op til tre gange
så hyppige skulderproblemer som den
almindelige befolkning, så projektet har
stor berettigelse, fortalte Camilla M.
Larsen og tilføjede, at problemerne er
endnu større hos tetraplegikere.
Det var da også i kørestolsrugbyverde-
nen, hvor mange af spillerne er tetra-
plegikere, at behovet for at sætte fokus
på skulderproblemer opstod.
Ny viden
Blandt nogle af deltagerne kunne
der spores en lille skuffelse over, at
Camillas indlæg ikke kom med nogen
anbefalinger til træningsmæssige og
forebyggende tiltag. Men projektet er
jo blot lige påbegyndt. Andre fandt det
interessant at få del i processen og se
bag om et videnskabeligt projekt. Og
det fik vi lov til. Camilla fortalte om hele
processen med at oversætte et ameri-
kansk spørgeskema til danske forhold,
inden det blev brugbart for den danske
målgruppe.
- Vi ved, at skuldersmerter kan forår-
sage nedsat mobilitet, funktionsniveau
og selvstændighed, og der er peget på
flere risikofaktorer som eksempelvis:
rygmarvs-skadestidspunkt, -skadesni-
veau, alder, omfang af vægtbærende
aktiviteter/forflytninger, øvrige gen-
tagne bevægelser, vægt, siddestilling
og muskel-ubalance. Vi ved, at der kan
opstå vævsforandringer i, afklemning og
læsion af skuldersenerne samt hævelse
i skulderens slimsæk. Det er skader,
der sker over længere tid, og som kan
have indvirkning på både helbred og
livskvalitet, fortalte Camilla M. Larsen
og tilføjede:
- Men i litteraturen er der endnu ikke
et klart overblik over årsagssammen-
hænge. Spørgsmålet er f.eks., hvornår
aktivitet og træning er en beskyttende
eller forværrende faktor for skulderen,
og hvilken rolle muskelstyrke og -koor-
dination omkring skulderen spiller i
relation til udvikling/forebyggelse af
skuldersmerter. Det er der meget lidt
viden om.
Tre faser
Projektet er inddelt i tre faser. Når
projektet er færdigt, vil der tegnes et
billede af omfanget af skuldersmer-
ter blandt personer med rygmarvs-
skade i Danmark, herunder hvordan
skuldersmerter, aktivitetsniveau og
livskvalitet hænger sammen, og dette
vil dokumentere nødvendigheden af et
større fokus på dette område.
Projektets anden fase vil vise, hvorfor
nogle får skuldersmerter, mens andre
ikke får, og hvordan muskel-styrke-
balancen kan være sammenhængende
med udvikling af skuldersmerter.
Den sidste del af projektet vil kritisk
vurdere den tilgængelige litteratur og
ud fra dette nå frem til anbefalinger
for forebyggende og behandlende
træningstiltag.
Indtil da må vi væbne os med tålmodig-
hed og følge med på sidelinjen.
Projektet udføres i samarbejde med
lektor, ph.d., fysioterapeut Birgit Juul-
Kristensen, leder af Center for Forskning
i Handicap og Bevægelse, Institut for
Idræt og Biomekanik på Syddansk
Universitet. Bag forskningsprojektet står
Syddansk Universitet i et samarbejde
med University College Lillebælt og eks-
terne samarbejdspartnere.
Tekst: Birgitte Bjørkman • Foto: Syddansk Universitet
Fra Syddansk Universitet havde RYK inviteret postdoc og fysioterapeut Camilla M. Larsen til at komme og fortælle
om universitetets igangværende projekt om skulderskader og -smerter hos rygmarvsskadede. Deltagerne på
senskadeseminaret fik et særligt indblik i processen bag projektet, som er det første af sin art i Danmark.
Seminar:
Skuldersmerter
FORSØGSPERSONER
Projektet vil undervejs få brug for
opbakning, bl.a. fra personer med
rygmarvsskade, der melder sig som
interesserede i at deltage i undersø-
gelserne. Annoncering vil bl.a. ske i
kommende numre af RYK! magasin.
16 1 · 2016 RYK!
Behandling mod ødem:
N
edsat bevægelse, statisk belast-
ning og dermed en inaktiv pumpe
i muskelfunktionen hos personer
med rygmarvsskade påvirker blodkredslø-
bet og lymfesystemet, som transporterer
kroppens væske. Med andre ord er lymfe-
systemets evne til at transportere lymfevæ-
ske rundt i kroppen nedsat.
Manuel lymfedrænage
- Når afløbet reduceres, skabes der en
væskeophobning i vævet i ben og fød-
der. Jo mere væske, jo mere stresser man
huden. Derfor vil man over tid se hudfor-
andringer, trykmærker og øget ødemdan-
nelse, hvilket igen kan give følger som
svamp, infektion og rosen. For at undgå det
skal der god stimulation til, fortæller lymfø-
demterapeut Patricia Braun-McKnight.
Der er brug for gennemløb af kroppens
væske for at genoprette en sund tilstand
i det berørte område. Det kan man opnå
med manuel lymfedrænage, som er en
speciel massageform.
- Ved at stimulere kroppens lymfesystem
med rytmiske bevægelser og moderat tryk
forbedres lymfevæskens flow gennem
systemet, forklarer Patricia Braun-Mcknight
og påpeger, at kontraindikationer bør ude-
lukkes inden behandling, herunder svært
nedsat nyrefunktion og hjerteinsufficiens.
Lymfødemterapeut Patricia Braun-
McKnight gav et spændende indlæg
om inaktivitetsødem som en senfølge
af en rygmarvsskade. RYK!s redaktør
har besøgt Dansk Lymfødem Klinik i
Skodsborg.
Manuel lymfedrænage
Smerter er komplekse
R
YK havde inviteret forsk nings an-
svarlig overlæge Helge Kasch fra
Vestdansk Center for Rygmarvsskade
til at komme og fortælle om kroni-
ske smerter - én af de udfordringer,
som rygmarvsskadede slås med i
dagligdagen.
Infammatorisk og neuropatisk
- Vi taler om både inflammatori-
ske og neuropatiske smerter, som
er hyppigt forekommende hos
rygmarvsskadede.
De inflammatoriske smerter opstår
pga. vævsskade.
- Så når vævet bliver beskadiget,
frigives der forskellige signalstoffer,
som kan ændre blodtilførslen og
opleves som smertefulde. Typisk er
der en betændelseslignende reak-
tion med varme, smerte og hævelse
af vævet, og der kan være synlig
rødme. Den form for smerte findes i
den akutte fase, men man kan også
i det senere forløb have irritation i
vævet, muskler/knogler/led/sener,
hvor inflammatorisk smerte kan
være til stede.
- De neuropatiske smerter opstår
efter en beskadigelse af nervevæv,
enten i hjernen, rygmarven, rygmar-
vens nerverødder eller de nerver
som løber ude i kroppen, til eller
fra hjernen, fortalte Helge Kasch og
tilføjede:
- Vi ved, at de neuropatiske smerter
kan ændre sig over tid, og at forlø-
bet ofte er meget komplekst. Ofte
betyder det for den enkelte reduce-
ret livskvalitet, hvis man har kroni-
ske, neuropatiske smerter.
Indfydelse på smerte
Helge Kasch fortalte om påvirknin-
ger, der har indflydelse på oplevel-
sen af smerter: beskyttende adfærd,
tidligere oplevelser, angst, social
respons og kultur. Men smerter har
omvendt også stor indflydelse på
livskvaliteten. 25 % af alle depres-
sioner starter med smerter, og nogle
smerter udvikler sig fra akutte til
kroniske smerter.
Hvis man har kroniske smerter,
viser undersøgelser, at der i højere
grad kan være en psykisk kom-
ponent, som man skal forholde
sig til. Forekomsten af såkaldte
dysfunktionelle smerter er noget
man kan overveje sammen med sin
læge (f.eks. hvor frygten for smer-
ter og kontroltab kan forstærke
smerteoplevelser).
Kompleks behandling
At smertebehandling er kompleks,
ved de af RYKs medlemmer, der
dagligt slås med kroniske, neuro-
gene smerter. Og der er ingen nem
løsning. Det vidnede de svar om,
som Helge Kasch gav tilhørerne, der
håber, at der en dag kommer en
mirakelkur.
Men en udredning af medicinindtag
og livsførelse er en god begyndelse.
Ikke mindst når medicinindtaget har
taget overhånd.
Trafk og smertemedicin
På spørgsmålet, om man må køre bil
efter indtagelse af Gabapentin, som
er et middel mod epileptiske anfald,
som også gives til smertepatienter,
var svaret ja, når medicinen er juste-
ret og er i et stabilt niveau.
- Man skal naturligvis være forsigtig,
hvis man er under optrapning af
medicinen, men ellers må man godt.
Tekst: Birgitte Bjørkman • Illustration: Morten Bibow
På seminaret fortalte forskningsansvarlig overlæge Helge Kasch
fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade om kroniske smerter hos
rygmarvsskadede.
Tekst: Birgitte Bjørkman
Foto: Eyð Hentze Kristoffersen
RYK! 1 · 2016 17
Behandlingen er behagelig med blid
massage, som starter fra halsen,
fortsætter i armhulerne, på maven
og ned langs benene, og som ender
med fødderne. En anden behand-
ling, klinikken tilbyder, er brug af en
venepumpemaskine.
Selvmanagement
Selvmanagement er vigtigt.
- Hold altid godt øje med hævelser
og betændelsestegn. F.eks. er revner
i huden porte til bakterier. Tjek, om
hævelsen forsvinder over natten, om
der sker forandringer på huden, og om
der opstår øget ødem, fortæller Patricia
Braun-McKnight.
- Husk også god hudpleje, så huden hol-
des sund. Brug fugtighedscreme ved tør
hud og talkum ved fugtig hud. En god
lotion har pH 5, og lotion med urea kan
anbefales. Ved sår skal man dog bruge
særlige produkter til sårpleje.
Patricia Braun-McKnight har erfaret, at
rosen er en ofte forekommende kompli-
kation ved hævelse.
- Men jeg ser også, at rosen sjældnere
kommer igen hos de patienter, jeg har
behandlet, og som efterfølgende får
vedligeholdelsesbehandlinger.
Kompression og andre tips
For mange rygmarvsskadede er daglig
brug af kompressionsstrømper nødven-
dig. For dem, der ikke kan benytte en
strømpe, er bandagering et alternativ.
- Men jeg må advare mod blot at købe
et par standard kompressionsstrømper
hos Matas. Forkert støttende strømper
kan give sår.
Patricia Braun-McKnight påpeger, at det
er vigtigt, at strømperne bliver tilpas-
set efter mål hos en lymfødemterapeut
eller hos en bandagist, og tilføjer:
- Til dem, der har besvær med at tage
kompressionsstrømper af og på, kan
anbefales Easy-Slide.
Frem for at købe nye sko i nummeret
større, bør man afhjælpe ødem med
kompressionsstrømper og om nød-
vendigt med behandling med lymfe-
drænage. Andre gode råd er at elevere
fodenden af sin seng og at bevæge sine
ben regelmæssigt.
- Passive bevægelser er bedre end ingen
bevægelse, påpeger Patricia Braun-
McKnight og nævner brug af passiv
træningscykel, der har en stimulerende
effekt på venepumpen.
- Pas også på vægten. Overvægt bidra-
ger til væskeophobning i
kroppen.
Patricia Braun-McKnight slutter
med et fagligt opråb:
- Man bør ikke acceptere
hævede ben og fødder. Hvis
man har ødem, skal man gøre noget
ved det. Jo mere ødem, jo større risiko
for rosen og sår, og man kan risikere
blivende skader.
Dansk Lymfødem Klinik åbnede i 1992
som den første klinik i Danmark med
speciale i manuel lymfødembehandling.
En behandling koster fra 600 kr. og varer
mindst 1 time. Første behandling koster
dog 750 kr. og varer 1 ½ time. Der gives
ikke tilskud fra den offentlige sygesikring.
Foruden at udføre manuel lymfedrænage
diagnosticerer terapeuten ødemstadiet
og tjekker hudens tilstand, og der tages
eventuelt mål til kompressionsstrømper.
Bandagering kan tilbydes, såfremt kom-
pressionsstrømper ikke er tilstrækkelige.
Hvis bandage skønnes nødvendigt, kan
klinikken oplære en person/hjælper til
korrekt, daglig bandagering. Et behand-
lingsforløb er typisk 2-3 behandlinger.
Derefter anbefales 2-3 gange årligt eller
efter behov for vedligeholdelse. Klinikken
har tilgængelig adgang med 2 handicap-
p-pladser ved indgangen og rummeligt
toilet, dog uden armstøtter.
Læs mere på dansklymfodemklinik.dk.
På Dansk Selskab for Fysioterapeutisk
Lymfødembehandlings hjemmeside:
lymfoedembehandling.dk finder man
en oversigt over behandlingssteder i
Danmark.
Manuel lymfedrænage
- Man bør ikke acceptere hævede ben
og fødder. Hvis man har ødem, skal
man gøre noget ved det, anbefaler
Patricia Braun-McKnight.
Kompressionsstrømper kan søges i
kommunen som hjælpemiddel. Der
bevilges maksimalt 2 par strømper
årligt. På borger.dk finder man et
ansøgningsskema.
18 1 · 2016 RYK!
Rejsegavekort
På senskadeseminaret blev vinderen af et rej-
segavekort på 6.000 kr. fra HandiTours trukket.
Vinderen blev mangeårigt medlem af RYK Lisbeth
Jacobsen fra Egå.
Bag HandiTours finder man Christel Stejl borg, der
har drevet HandiTours siden 2006. HandiTours
er et rejsekonsulentfirma for Verdensrejser med
speciale og ekspertise i at sammensætte indivi-
duelle rejser og familierejser med hensyntagen til
særlige behov, herunder krav om tilgængelighed.
På handitours.dk finder man oversigt og beskri-
velse af destinationerne, herunder information
om tilgængelighed. HandiTours tilbyder flere rej-
setyper: badeferie, safarirejser, storbyferie og aktiv
ferie. Blandt de nyeste destinationer er Curaqao i
Caribien og Sicilien i Italien. Sammen med en ny
samarbejdspartner i Grækenland forventer Christel
Stejlborg også at kunne udbyde tilgængelige rejser
til en række græske destinationer. Læs mere på
handitours.dk, hvor man også kan indtaste sine
rejseønsker og få tilsendt et rejsetilbud.
Tarmens slyngede vej
R
YK havde inviteret profes-
sor Klaus Krogh fra Aarhus
Univer si tets hospital til at
komme og fortælle om tarmpro-
blemer hos rygmarvsskadede – et
altid vedkommende og interes-
sant emne i RYK-sammenhænge.
Indfydelse på livskvalitet
- Det er veldokumenteret, at
tarmproblemer hos rygmarvsska-
dede er hyppige og generende,
og værst hos dem med komplette
skader. 30 % finder tarmproble-
mer værre end blæreproblemer
og problemer knyttet til seksuali-
tet, og det har stor indflydelse på
livskvaliteten. Mange får forstop-
pelse med tiden, konstaterede
professoren, der påpegede, at
der bare i EU-landene kommer
10.000 nye rygmarvsskadede til
hvert år, hvilket i høj grad forsva-
rer, at der bruges ressourcer på at
finde brugbare behandlingsmu-
ligheder for denne gruppe – ikke
mindst set i lyset af, at levetiden
hos rygmarvsskadede nærmer sig
den normale.
Followupundersøgelse
Krogh fortalte om followupunder-
søgelserne, der i et samarbejde
med RYK blev startet i 1996 og
forsat i 2006. Tal fra 1996 viste, at
16 % af de adspurgte brugte mere
end 30 min. per tarmtømning,
hvilket steg til 25 % i 2006. Blandt
de adspurgte påvirkede tarmpro-
blemer livskvaliteten hos 25 % i
1996, hvilket steg til 38 % i 2006.
En mærkbar forværring.
Interessant var det derfor at høre,
at Klaus Krogh, igen i samarbejde
med RYK, følger op på de to
tidligere undersøgelser. Resultatet
vil foreligge i 2016, præcis 20 år
efter den første undersøgelse.
Dermed er Danmark det eneste
land, der kan præsentere resul-
tatet af en så lang opfølgning på
tarmproblemer hos den samme
gruppe rygmarvsskadede (læs
også artikel på side 33).
Studie i tarmskylning
Klaus Krogh kom også ind på et
studie i tarmskylning, også kaldet
analirrigation, hvor 82 rygmarvs-
skadede deltog. Resultatet var
meget positivt og påviste en
mærkbar forbedring i forhold
til forstoppelse, da tarmen bli-
ver tømt godt og grundigt. På
spørgsmålet om tarmskylning
påvirker immunforsvaret, svarede
Klaus Krogh nej og påpegede, at
studiet viste, at der også var en
sidegevinst i form af reducering af
blærebetændelse.
Gode råd
Oplægget gav også et lille indblik i
langsom passagetid og betydnin-
gen af fysisk aktivitet og effekten
af massage, der stimulerer sam-
mentrækninger i tarmene.
- Det kan forbedre, men det ryk-
ker ikke for alvor, konstaterede
Klaus Krogh, som også kom ind
på operative indgreb som blind-
tarmsskylning, Malone-operation
og kolostomioperation.
- Mht. kolostomi ser man ofte
en høj tilfredshed, men man skal
også være opmærksom på en
risiko for komplikationer.
Klaus Krogh kom også med et
godt, lavpraktisk råd:
- Et godt tidspunkt for tømning
af tarmen er 20-30 min. efter et
måltid, og gerne morgenmåltidet.
Tekst: Birgitte Bjørkman
Tarmens udfordringer er et altid vedkommende og interessant emne i
RYK-sammenhænge.
- Det er veldokumenteret, at tarmproblemer hos rygmarvsskadede
er hyppige og generende, fortalte professor Klaus Krogh fra Aarhus
Universitetshospital.
Tekst: Birgitte Bjørkman
O
verlæge Hans Jørgen Kirkeby fra Urinvejs kirur-
gisk Afdeling på Skejby Sygehus berørte de
anvendte antikolinerge stoffer, der alle hæmmer en
overaktiv blære.
- Betmiga er det nyeste middel mod overaktiv blære. Det
er ikke bedre, men det har færre bivirkninger end de tid-
ligere benyttede lægemidler, som bl.a. giver mundtørhed
og forstoppelse. 50 % har god effekt af denne behandling.
Hans Jørgen Kirkeby anbefalede i øvrigt, at man med for-
del kan skifte mellem præparaterne eller holde en pause,
da de med tiden mister deres effekt.
Botoxbehandling
Man kan også benytte Botox ved overaktiv blære. Botox
blokerer muskelsammentrækningerne i urinblæren og
kan fordoble blærekapaciteten. På spørgsmålet om,
hvordan Botox anvendes, svarer Hans Jørgen Kirkeby, at
det sprøjtes ind i blærevævet med ca. 150 enheder, ofte
uden bedøvelse.
- Botox opretholder den forøgede blærekapacitet i ca. 6 –
10 måneder og betragtes i dag som en ”hyldevare” blandt
DAMP-ramt blære
Mange rygmarvsskadede har en dårlig og ofte
hyperaktiv blærefunktion, som skal afhjælpes.
- Det kan gøres på mange måder, fortalte overlæge
Hans Jørgen Kirkeby og berørte både de medicinske
og de operative muligheder.
RYK! 1 · 2016 19
Lodtrækning
Blandt de indsendte svar på RYKs spørgeskema-
undersøgelse om senskader blev følgende vin-
dere trukket under seminarets festmiddag.
Gavekort på 6.000 kr. til ferierejse hos HandiTours
Lisbeth Jacobsen
Ophold på valgfrit Scandic Hotel, 2 nætter:
Chanette Holst
Ophold på valgfrit Scandic Hotel, 1 overnatning:
Jørgen Tranberg
Vinfestival hos Erik Sørensen Vin for 2 personer:
Jytte Andresen, Michael Rosenkilde, Signe
Hauge, Jes Klein og Lene Steenbuch
Sommerhusophold:
Blandt deltagerne på seminaret blev der trukket en
vinder af 1 uges ophold i et sommerhus på Sø sport-
centeret ved Egmont Højskolen. Vinderen blev:
Lene Maria Klemes Storgaard
Coloplast lodtrækning
Vinderen af et gavekort til en middag for 2 personer:
Jytte Andresen fra Rødovre.
Tillykke til de heldige vindere, som alle har mod-
taget besked om præmierne.
Gennem mine mange år som ryg-
marvsskadet og bruger af el-stol har
jeg erfaret, at forudsætningen for
at kunne rejse med et godt udbytte,
og uden at skulle anvende urimeligt
mange ressourcer, er god tilgængelig-
hed i forhold til overnatning. Det er så
vigtigt, at jeg gerne kører mange kilo-
meter ekstra for at opnå den komfort,
jeg fysisk har behov for. Og jeg vender
gerne tilbage til det samme sted, hvis
det har nogle gode fysiske rammer,
som tilgodeser mine behov.
Gennem de seneste år har Scandic-
hotellerne gennemgået en positiv
udvikling. For det første er de i dag pla-
ceret centralt, tæt på byens puls. For
det andet – og absolut allervigtigste –
er niveauet for tilgængelighed markant
forbedret – og til et niveau langt over
det, man generelt finder på danske
hoteller (og mange udenlandske hotel-
ler). F.eks. har flere Scandic-hoteller
værelser med en seng, der kan hæves
og sænkes. For det tredje er der på de
fleste Scandic-hoteller personale med
viden om behov for tilgængelighed, og
for det fjerde er mange af hotellerne
registreret i databasen godadgang.dk,
hvilket giver adgang til vurdering af
egnethed.
Det er ikke mit indtryk, at Scandic-
kæden har valgt at satse på inklusion,
fordi de er særligt socialt ansvarlige.
Derimod er har de valgt at fokusere på
god tilgængelighed, fordi det er en god
forretning. For personer med handicap
rejser mere i dag end tidligere.
Jeg ønsker gode forhold for mig selv.
Jeg vil gerne støtte op omkring en
hotelkæde, der gør det bedre end
de fleste. Jeg har ikke noget imod, at
man kan tjene penge på personer med
handicap, hvis der er tale om gode
løsninger.
- Og så gør det ikke noget, at Scandic
var med til at støtte RYKs seminar.
Find info på scandichotels.dk.
Scandic-hotel
Scandic-hotel, der støttede RYKs seminar, tilbyder detaljeret
tilgængelighedsinformation for alle deres hoteller.
Tekst: Stig Langvad
patienter med rygmarvsskade.
Man skal passe på nyrerne
En hyperaktiv blære – som Hans
Jørgen Kirkeby også gerne benævner
den DAMP-ramte blære – kan ofte
håndteres med brug af en kombina-
tion af engangskateterisering og medi-
cin, herunder Botox. Han anbefaler,
at blæren tømmes regelmæssigt 5-6
gange dagligt, hvilket er den bedste
garanti for ikke at få infektioner. Hos
nogle er det dog nødvendigt med
livslang forebyggende medicin for at
holde infektioner fra døren.
- Man skal passe på nyrerne!
Operative muligheder
Men for andre bliver det for besværligt,
og så er kirurgi en mulighed.
Hans Jørgen Kirkeby er dansk ekspert
udi Mitrofanoff- og Monti-operationer.
Han er da også en varm fortaler for
disse operationer; ikke mindst til dem,
der har vanskeligt ved at kateterisere
gennem urinrøret. Derfor fik delta-
gerne en fin redegørelse af de to typer
operationer: Mitrofanoff, hvor man
benytter blindtarmen, og Monti, hvor
man benytter et stykke tarm, begge
med det formål at skabe en alternativ
blæretømningskanal, hvor åbningen
placeres praktisk på maven. Dertil kan
man lave en CLAM, som er en blæ-
reforstørrende operation – eller som
Hans Jørgen Kirkeby med sin vanlige
humoristiske tilgang til emnet benæv-
ner en ”udestue”. (RYK!’s læsere kunne
i sidste nummer læse om Mitrofanoff-
og Monti-operationer, hvilket jeg vil
henvise til for yderligere information).
Og alt det andet
På spørgsmålet, om C-vitamin, Hiprex
eller tranebær har en effekt på blære-
infektion, svarede Hans Jørgen Kirkeby:
- Vitamin C og Hiprex er der ikke doku-
mentation for. Men tranebær er der til
gengæld dokumentation for.
I den korte spørgetid var der en delta-
ger, der nævnte, at denne var blevet
behandlet for en blæreinfektion, der
viste sig at være en svampeinfektion,
og derfor anbefalede, at man bliver
tjekket for dét, hvis gentagne behand-
linger ikke virker.
Kort blev autonom dysrefleksi nævnt,
og med rette, når man snakker blære,
for det er ofte blæren med sin hyperak-
tivitet, der er synderen.
Hans Jørgen Kirkeby mente, at det
er uforudsigeligt, hvordan blære-
funktionen ændrer sig over tid. Men
hos nogle ville man se, at den bliver
mere overaktiv efter flere år med en
rygmarvsskade.
Et tiltrængt boost
Træning, der rykker:
Tekst: Bente Ovesen
Foto: Mogens Folkmann Andersen
Tre uger i Rødovre med morgengymnastik, bassin- og konditionstræning, træning i
motionsrum, af- og udspænding og en velindrettet 2-værelses lejlighed til at lade op i.
Et fantastisk tilbud – til en jyde – med slappe muskler og et sløvt sind.
20 1 · 2016 RYK!
D
et er mandag formiddag. Solen
skinner. Bladene på kastanje-
træet foran min 1.-salslejlighed
har taget efterårsfarver og er så småt
begyndt at falde til jorden. Indenfor er
der lunt. Jeg har tjekket badeværelse,
soveværelse og stue med køkken.
Der er væghængt badestol, magen til
den jeg har hjemme, hængt i samme
højde. Der er hospitalsseng og almin-
delig seng. Jeg vælger den almindelige
seng, selvom den er lav. Køkkenbordet
er højt. Perfekt til min veninde på en
meter og firs – hun bor her bare ikke.
Det gør jeg, og jeg har netop tjekket ind
til et treugers træningsophold på PTU i
Rødovre.
Træning
Klokken 13.30 mødes jeg med de tre
andre på holdet til intro og rundvisning i
PTU’s flotte nye lokaler, og jeg får udle-
veret mit 3-ugers-program. Programmet
starter kl. 8.30 og slutter kl. 15. Tre
dage om ugen er der bassintræning fra
morgenstunden – altså, morgenvasken
springes over de dage. De to andre dage
slutter dagen i bassinet. Ellers er pro-
grammet fyldt med forskellig træning,
individuelt og på hold, undervisning i
hjælpemidler og hjælpemuligheder, og
så er der fysioterapi fire dage om ugen.
Træningen i motionsrum forventes man
at gøre ”indimellem”. Under introduk-
tionen nævnes, at man kan få lavet
en siddestillingsanalyse, at man kan
komme i kontakt med socialrådgiver og
psykolog, at man kan booke tid hos ban-
dagist og fodterapeut. Man kan også
deltage i PTU Fri tirsdag aften – et tilbud
om siddende Cross Training, kredsløbs-
træning på maskiner, cirkeltræning mv.
for PTU-medlemmer.
Til helvede og retur
Siden januar har jeg trænet tre dage
om ugen ved PTU i Aarhus, og det var
derfra, jeg var henvist til rehabiliterings-
opholdet. Forud lå halvandet år med en
masse helbredsmæssigt bøvl, som sam-
menfattende kan kaldes senskader efter
snart 40 år som paraplegiker og køre-
stolsbruger: kolossalt hævede ben, kolo-
stomi, brækket lårben og et genstridigt,
dybt tryksår på højre siddeknogle. Såret
var netop helet ved en svinglapsope-
ration, da jeg startede på træningen i
Aarhus. I alt havde jeg været mere eller
mindre sengeliggende i trekvart år, og
træningen foregik fortrinsvis liggende
med håndvægte, da jeg kun måtte sidde
halvanden time ad gangen. Jeg havde
været totalt afhængig af hjemmehjælp,
sygepleje og hjælp fra familie, venner
og naboer. Mit hjem var omdannet til
en sygestue med hospitalsseng, lift og
bækkenstol, og min krop var blevet lige
så venstreorienteret som jeg selv, fordi
jeg både bevidst og ubevidst ”aflastede”
højre bagdel, når jeg sad, og når jeg lå.
Mine genvordigheder stoppede ikke
helt, da jeg begyndte at træne. I maj fik
jeg en blæreoperation, en Mitrofanoff,
og seks uger før træningsopholdet i
Rødovre brækkede jeg skinnebenet.
Da jeg mødte op i Rødovre, kunne jeg
sidde tre-fire timer ad gangen, efter-
fulgt af mindst en halv times liggende
aflastning, og jeg havde et skinneben,
der hævede og endnu ikke var groet
sammen. Mit sind, min udholdenhed
og mine kræfter var præget af det
langvarige forløb. Mit hoved var fyldt
op, stresset og trængte i høj grad til nye
omgivelser og nye positive oplevelser.
Første rigtige dag
Det er tirsdag morgen. Jeg mødes med
de tre andre til siddende morgen-
gymnastik. Der er musik i højtalerne,
og vi bliver introduceret til en række
nakke-, skulder- og balanceøvelser.
Gymnastikken bliver efterfulgt af en
individuel, tværfaglig samtale, hvor
der bliver sat mål med træningen. Jeg
bliver henvist til en siddestillingsanalyse
og til en bandagist. Senere på dagen
er der en halv times fysioterapi med
introduktion til træningsmaskinerne –
på mit skema ender der med at være
ti maskiner, som jeg kan træne i for at
øge konditionen og styrke forskellige
muskler i overkroppen. Efter en dejlig
(selvbetalt) frokost i kantinen er det tid
til omklædning og bassintræning. Jeg
føler mig fri i vandet. Flyder og svøm-
mer rygsvømning uden problemer og
uden hjælpemidler. Vi er kun tre i bas-
sinet. De to andre har haft polio, og har
gangfunktion, så jeg får min egen fysio-
terapeut i vandet, og mine egne øvelser.
En praksis, som jeg også nyder godt af
på balancetræningsholdet.
Det rykker
Gennem de tre uger arbejder jeg på
De øvrige på mit hold har gangfunktion.
Derfor får jeg min egen fysioterapeut og
mine egne øvelser i bassinet.
RYK! 1 · 2016 21
at blive mindre venstreorienteret. Det
holder hårdt, men vandtræningen og
balanceøvelserne tvinger mig mod
højre. Desuden får jeg over seks sean-
cer med to terapeuter udarbejdet en
siddestillingsanalyse, som retter mig op
i bækkenet, og som giver større aflast-
ning til bagdelen. Jeg afprøver flere
puder, og der bliver skruet på ryglæn
og på stolens og fodpladens hældning.
Jeg mærker hurtigt forandringer til det
bedre, både i lænden og på bagdelen.
Rødovre by night – and day
Den første uge er jeg usædvanligt
træt om aftenen. Men som dagene
går, bliver udholdenheden større, og
jeg mærker også, at jeg bliver bedre
til forflytninger. Jeg er så heldig at
have tre gode veninder boende i
Københavnsområdet. De kommer jævn-
ligt forbi, ofte medbringende aftensmad
forberedt til op varmning i lejlighedens
mikroovn. Køkkenbordet blev i øvrigt
hurtigt sænket – og sengen hævet –
efter at jeg nævnte problemerne. Skidt
for min høje veninde, men godt for mig.
Rødovre har et dejligt stort indkøbscen-
ter i nærheden af lejligheden, hvor stort
set alt kan købes. Der er også et skønt
italiensk spisested i nærheden. I week-
enden bliver der overskud til kusinebe-
søg i Hørsholm, søsterbesøg fra Vejle og
cafébesøg på Strøget i København.
Et tiltrængt boost
På alle måder har jeg tre dejlige uger.
Terapeuterne omkring mig er yderst
kompetente, de tager hurtigt fat i
problemerne, og de arbejder sammen.
Da jeg forlader Rødovre, er bladene
på kastanjetræet faldet af, men jeg
er blevet stærkere, har fået en bedre
kondition, og bedst af alt er der lagt en
time til min siddetid. Jeg har også fået
taget mål til længere støttestrømper,
som skulle se ganske fine ud sammen
med en kjole.
Tilbage i Aarhus bliver mit træningspro-
gram ændret fra 3 x 1 time ugentligt til
2 x 1½ time, og fokus ændres fra styrke
til kondition. Jeg er også skrevet op til
bassintræning.
Jeg begynder at leve igen.
FAKTA
Et rehabiliteringsophold på PTU’s
RehabiliteringsCenter er et tværfag-
ligt behandlingstilbud. Målet er at give
den enkelte en vurdering af, hvordan
man fremover kan vedligeholde eller
forbedre sit funktionsniveau.
Henvisning sker gennem egen læge
eller hospital. Opholdet varer fra en
eller tre uger, afhængigt af hvad målet
er. Programmet er sammensat, så man
får mulighed for at udnytte alle PTU’s
faciliteter, f.eks. varmtvandsbassin,
motionscenter og træningskøkken.
Man får også mulighed for at få kontakt
med alle PTU’s faggrupper.
Det er påkrævet, at man er selvhjulpen
eller har en hjælper med. Opholdet
inkluderer en kørestolsegnet lejlighed,
hvor der også er plads til hjælper eller
ægtefælle. Befordring til Rødovre skal
man selv sørge for. Der kan søges dæk-
ning af rejseudgiften i ens hjemregion.
Find yderligere information på
ptu.dk/reha bi lite rings ophold
På mit skema ender der med at være ti maskiner,
som jeg kan træne i for at øge konditionen og
styrke forskellige muskler i overkroppen.
Siddende morgengymnastik, som styr-
ker nakke, skulder og balance.
22 1 · 2016 RYK!
Børn af forældre med rygmarvsskade:
F
amilien boede i Hundslund i
Østjylland. Børnenes far flyttede,
da børneflokken var ganske ung.
Så de tre børn fik hurtigt større ansvar
og flere opgaver i hjemmet end deres
jævnaldrende legekammerater. Om det
skyldes, at deres mor, Sus er rygmarvs-
skadet og sidder i kørestol, eller om det
var på grund af hendes opdragelse og
situation i det hele taget, er svært at
sige, men de tre søskende føler, at køre-
stolen har været en del af den ramme,
der har formet deres barndom.
Tankede benzin som 6-årig
- Det var ikke en selvfølge, at tingene
kom ind på bordet. Vi skulle hjælpe til,
siger Line Boye Danielsen på 21 år, der
er den yngste af de tre. I dag bor hun i
Aalborg og studerer kommunikation og
digitale medier på Aalborg Universitet.
25-årige Mikkel Boye Danielsen, der er
nummer to i flokken, fortæller, hvordan
han lærte at tanke benzin som 6-årig
og kunne bruge sin mors dankort som
7-årig. Det var nødvendigt og gjorde
livet lettere for deres mor, så hun ikke
skulle mosle sig ud af bilen hver gang.
Mikkel bor i dag i Randers sammen med
sin kæreste og planlægger at søge ind
på skuespillerskolen i Aarhus.
Nogle gange kunne pligterne blive sure,
men for det meste så blev de til sjove
opgaver, når deres mor gjorde det til en
leg at hjælpe til. Når de tankede ben-
zin, vankede der en is, hvis de ramte et
rundt beløb.
- Jeg får da stadig en is, når jeg tanker
for mor og rammer et rundt tal. Sådan
har det jo altid været, siger Line, og
hendes to brødre griner.
Når de var ude at handle, blev indkøbs-
turen til en skattejagt, hvor de blev
sendt ud efter gamle varer, der kunne
veksles til chokolade. Når de stod på
deres mors skød, kunne de nå varerne
på de øverste hylder.
- Det var en hyggelig ting at være med
på indkøb, mindes Line.
Lidt for meget ansvar
Da børnenes forældre blev skilt, var der
ikke længere en mand i huset til at klare
det tunge arbejde. Det betød, at mange
af de opgaver, som deres far tidligere
havde klaret, blev børnenes opgaver.
- Jeg blev manden i huset som 9-årig,
fortæller Jacques, den ældste søn på 27
år. Han bor i Aarhus sammen med sin
kæreste og deres 2-årige datter og læser
til pædagog.
Nu var det ham, der måtte hjælpe deres
mor med tunge løft, og ham som tog
med moderen på lossepladsen. Det var
ham, der slog græsplænen og skovlede
sne i indkørslen, så hun kunne komme
frem.
- Det var da irriterende nogle gange, at vi
altid skulle hjælpe så meget, siger han.
Frygt og omsorgsfuldhed
Selv om de tre børn tog ansvar og hjalp
til, så blev det også for meget, og når
deres mor blev irriterende, som alle
forældre gør, var det nemt at holde
hende væk.
- Vi var hurtigt fysisk overlegne. Jeg
satte min seng foran døren, når jeg ikke
ville have hende til at blande sig, fortæl-
ler Jacques.
- Ja, eller vi lod være med at rydde op, så
hun ikke kunne komme frem, tilføjer Line.
Men ligesom deres mor kunne være
den mest irriterende, så var børnene
også meget omsorgsfulde og passede
på hende. Et mareridt-scenarie var, hvis
der gik ild i huset. Kunne de nå at redde
deres mor?
- Ildebrand var min største frygt, husker
Jacques.
Andre regler
Fordi Sus ikke kan gå, gjaldt der andre
regler, når de var ude at lege. Hun vidste,
at hun ikke kunne hjælpe dem, hvis faren
opstod. Børnene var nødt til at lære at
passe på sig selv. Især for Jacques og
Mikkel, der var vilde og moslede rundt
og lavede ballade. De gik på opdagelse
i gamle lader og nedlagte fabrikker og
Sådan var det bare ...
Jacques, Mikkel og Line er søskende og er vokset op med en mor i
kørestol. De lærte hurtigt aldrig at gå længere væk, end at hun kunne se
dem og råbe dem op. De lærte at passe på sig selv. Og så lærte de at
hjælpe til. Og selv om de tre søskende alle sammen er flyttet hjemmefra,
så har de stadig de vaner med sig, som de har lært af deres mor.
RYK! 1 · 2016 23
Tekst: Solveig Kolstad
Foto: Kenneth Lunby Rasmussen
kom hjem med hudafskrabninger og blå
mærker.
- Hun var nødt til at stole på, at vi kunne
passe på os selv, fortæller Mikkel.
Aldrig fove
Andre børn risikerede bank, hvis man
kommenterede på moderens handicap,
mindes Jacques. Dét var et af de mest
ømme punkter. Deres mor blev altid
forsvaret til tænderne af alle tre børn.
En enkelt gang tog Jacques en compu-
terskærm og kastede den efter et af
de andre børn, som havde sagt noget
nedladende om hans mor.
De voksne børn mindes da heller ikke,
at de har været flove over deres mors
handicap. Derimod har de været stolte
af deres mor. Sådan er det bare og ikke
noget, man stiller spørgsmålstegn ved.
- Vi har jo heller ikke prøvet andet …
vi kender kun vores mor i en kørestol.
Men som barn fik jeg tit stillet spørgs-
målet, om jeg ikke syntes, det var hårdt
at have en mor, der sad i kørestol,
fortæller Line og fortsætter:
- Men det var ikke noget, jeg reflekte-
rede så meget over.
De tidspunkter, hvor de tre børn min-
des, at kørestolen har været mest irrite-
rende, var, når Sus ikke kunne tage med
dem i rutsjebanen eller med på kanotur.
- Vi oplevede selvfølgelig forskellen,
når vi var hjemme hos vores far og
hans kone. Noget var meget lettere, og
vi kunne gøre nogle ting, som vi ikke
kunne med vores mor. Men sådan var
det bare, fortæller Line og tilføjer:
- Til gengæld var min mor førtidspensio-
nist og altid hjemme, når vi kom hjem
fra skole – hun havde altid tid og over-
skud til os.
Selvstændige hjælpere
I dag er Mikkel, Line og Jacques enige
om, at deres mors handicap har været
med til at forme dem.
Jacques opdrager sin egen datter til at
hjælpe til, ligesom han selv har været
vant til.
- Vi er så vant til at være i hjælperrollen,
og det er der også nogle, der udnytter.
Jeg har haft svært ved at sige fra, og
det har jeg det stadig svært med, siger
Mikkel.
- Vi kommer måske til at være lidt
overhjælpere og opvartende, fordi vi
er så vant til at være opmærksomme
på andres behov. Samtidig kan jeg have
svært ved at tage imod, når andre hjæl-
per mig, tilføjer Line.
- I forhold til de fleste andre er vi blevet
meget mere selvstændige. Vi kan klare
os selv. Vi handler i stedet for at tøve,
fortæller Jacques.
Line får det afsluttende ord:
- Min opvækst har givet mig et grund-
læggende livssyn med rummelighed og
nærvær overfor andre mennesker. Det
tager jeg med mig i mit voksenliv.
Sådan var det bare ...
De tre søskende Jacques, Mikkel og Line
sammen med deres mor, Sus.
24 1 · 2016 RYK!
Tekst: Birgitte Bjørkman
Foto: Anita Graversen
Noget om familieliv
Fra start var Niels og Julie ikke i tvivl om, at hjælperne
ikke skulle have fysisk kontakt med sønnen Bendix.
- Vi var enige om, at Niels’ hjælpere ikke skulle tage del i
pasningen, fortæller parret om et valg, som føles rigtigt
for dem.
H
vordan finder man sig til rette
som familie, når der følger en
hjælpeordning med i pakken?
Jeg har bedt 30-årige Niels Sehested og
29-årige Julie Kaas Sehested om en snak
om de tanker og valg, de har gjort sig.
- Det handler om mavefornemmelse. At
mærke efter, om der er noget, der strit-
ter, fortæller Niels Sehested.
Jeg er på besøg hos parret, der bor i
et rækkehus i Brabrand. De 96 m
2
ville
række fint for enhver anden småbørns-
familie, men når der også skal afsættes
plads til hjælperværelse, hjælpemidler
og i øvrigt værnes om familiens privat-
liv, kniber det i dag med pladsen, efter
at deres 2-årige søn, Bendix, har fået sit
eget værelse.
Bekymringer om farrollen
Niels var slet ikke sikker på, at han
skulle være far.
- Jeg bekymrede mig meget om, hvor-
vidt det ville være for psykisk hårdt, når
jeg ikke kunne løfte mit barn, kravle
rundt og lege på gulvet og tage min del
af pasningen.
Niels er vokset op på en gård. Hans far
er landmand, og Niels var før sin ryg-
marvsskade, som han pådrog sig i 2004
efter en trampolinulykke, selv meget
fysisk aktiv. Det var derfor svært for
ham at se sig selv som far.
Men Niels vidste også, at hvis han sagde
ja til at gifte sig med Julie, sagde han
også ja til børn.
Omvendt var Julie ikke i tvivl om, at hun
ville have barn med Niels.
- Jeg var forberedt på, at jeg skulle være
”enlig mor”, når det gjaldt den praktiske
del af pasningen i de første år, fortæller
Julie og forklarer:
- For vi var også enige om, at Niels’
hjælpere ikke skulle tage del i pasningen
af vores barn.
Opdeling mellem hjælper og privatliv
Niels og Julie mødte hinanden første
gang på efterskole i 2001. Efter en kort
pause fandt de sammen igen. Det var
kort før, Niels blev rygmarvsskadet. I
sommeren 2011 blev de gift.
- Og så var beslutningen om at få børn
dermed taget, fortæller Niels med et
skævt smil.
Niels og Julie troede ikke, at de kunne
få barn ad naturlig vej, så Julie blev sat i
hormonbehandling, og tre gange for-
søgte de med reagensglasbehandling.
Julies graviditet lykkedes i stedet ad
naturlig vej, og i juli 2013 blev Bendix
født.
Fra start var Niels og Julie ikke i tvivl
om, at hjælperne ikke skulle have fysisk
kontakt med Bendix.
- Vi er nok begge meget private som
familie. Så jeg var også fra start indstil-
let på, at det var mig, der skulle klare de
praktiske ting med f.eks. at stå op om
natten og bade og skifte ble på Bendix,
fortæller Julie.
Niels tilføjer:
- I de første 10 år af min hjælpeordning
har jeg haft 45 forskellige hjælpere plus
vikarer. Det er den overvejende grund
til vores beslutning. Vi vil gerne for-
skåne Bendix for at skulle forholde sig
til så mange mennesker, der kommer i
vores hjem.
Han fortsætter:
- Mine hjælpere yder hjælp til mine
personlige behov og med rengøring og
oprydning i huset. Men i vores samvær
RYK! 1 · 2016 25
Noget om familieliv
med Bendix indgår hjælperne ikke. Vi
har det bedst med den opdeling.
Julie mindes en film om BPA, hvor
en familie lærte børnene at ignorere
hjælperne.
- Dengang syntes jeg, at det var lige
skrapt nok. Selv kunne vi hygge med
rundstykker om morgenen sammen
med Niels’ hjælpere og spise aftensmad
med dem. Men efter vi blev gift, tog vi
tilløb til at værne om vores privatliv.
Dog ikke altid helt med forståelse fra
deres omgivelser.
- Vores familie og venner kan da godt
synes, at vi er for skrappe. Men det er
vigtigt for os, at de respekterer vores
valg.
For Julie og Niels handler det om at
undgå de hensyn, der tages bevidst
eller ubevidst til hjælperne, og få rum til
intimitet og privatliv – også når de er på
besøg hos familien og vennerne.
Parret ved dog godt, at hvis de blev
skilt, ville virkeligheden se anderledes
ud.
- Ja, så må vi revurdere vores hold-
ning. Så må jeg naturligvis inddrage
mine hjælpere i de praktiske gøremål
omkring Bendix, når jeg er alene med
ham, fortæller Niels.
Stor feksibilitet
Julie er uddannet tegnsprogstolk og var
ansat i et bureau men valgte at sige sit
job op for 4 år siden.
- Det blev for meget for mig både at
skulle passe mit job, være hjælper for
Niels og passe hus og barn, som vi plan-
lagde på det tidspunkt.
I dag er Julie ansat som hjælper for
Niels i 30 timer ugentlig.
I familiens samvær med Bendix indgår
hjælperne ikke. Sådan har de det bedst.
26 1 · 2016 RYK!
- Plus vikardækning. Men kald mig
bare hjemmegående, fortæller Julie og
fortsætter:
- Det passer os rigtig godt som familie,
at vi kan tilrettelægge vores hverdag og
aktiviteter i forhold til, om det er mig
eller en af hjælperne, der er på job. Det
giver os en stor fleksibilitet. F.eks. er
det ofte mig, der er hjælper, når vi er på
familiebesøg eller på besøg hos ven-
ner. Men det giver os også mulighed for
bare at være os selv som familie.
Sit frirum finder Julie, når Bendix er i
vuggestue, og Niels er ude af huset.
- Lige nu kan jeg ikke helt slappe af, når
Niels er i huset, selvom han har hjælper
på. Men det får jeg forhåbentlig mulig-
hed for i vores nye hus.
Indtænkt i nyt hus
Niels er snart uddannet bygningsin-
geniør, og han er i færd med at tegne
familiens nye hus, der skal ligge i Ry,
og som de håber står færdigt næste år.
Grunden er købt, og de glæder sig. Niels
viser mig på sin computerskærm en
tegning over huset. Og her er hverken
samtalekøkken eller luksuriøse detaljer.
Til gengæld er Niels’ hjælpeordning
indtænkt i husplanen.
- Ja, jeg blev faktisk overrasket over, da
jeg skulle tegne huset, hvor meget min
hjælpeordning fylder. Omvendt funge-
rer vores familie ikke uden. Så det er
prioriteringen værd.
Niels’ udfordring har været at bygge sig
ud af de problematikker, der følger med
at have en hjælpeordning.
- I det nye hus behøver mine hjælpere
kun at være i den del af huset, hvor
indgang, bryggers, soveværelse, mit
badeværelse og køkken er. Modsat nu,
hvor vi har et åbent køkken, skal der
i det nye hus kunne lukkes af mellem
køkken og stue. Af samme grund ind-
drager vi i dag ikke hjælperne så meget
i madlavningen. Men i det nye hus kan
vi lukke af til køkkenet, når hjælperen
laver mad. Så kan vi være familie i den
øvrige del af huset.
Og som Julie tilføjer med et smil:
- Der skal også være plads til at skæn-
des, og selvom vi i dag godt kan finde
ud af det, når hjælperne er her, så får vi
mere privatliv i det nye hus.
Ingen viden
- Vores valg er ikke nødvendigvis det rig-
tige for andre småbørnsfamilier. Andre
par kan have det bedst med at inddrage
hjælperne mere eller mindre i pasning
af børnene, fortæller Julie.
- Og måske skifter vi holdning under-
vejs, tilføjer Niels og fortsætter:
- Det er svært, for der er ingen viden på
området. Hvad betyder det for et barn
at vokse op i et hjem, hvor der altid er
”fremmede” mennesker?
Bendix har selv fundet på at kalde Niels’
hjælpere “Steffen”, og Niels og Julie har
fundet deres måde at være i det på.
Og med hensyn til bekymringerne, som
Niels havde om at få barn:
- Jeg forstår ikke i dag, at jeg bekymrede
mig så meget om ikke at kunne være en
god nok far. Det har været så nemt, og
Bendix har hurtigt lært at tilpasse sig
mine begrænsninger.
Inden jeg går, skal Bendix sove til mid-
dag. Han tager afsæt på kørestolens
fodstøtte og kravler hurtigt op på skø-
det af Niels. Med Julies hjælp kravler
han derfra over i barnevognen.
Jeg når at spørge, om de har mod på et
barn mere.
- Ja helt bestemt. Når Bendix er blefri og
er blevet lidt større. Det er i hvert fald
tænkt ind i det nye hus, afslører Niels,
mens Julie får puttet Bendix og kører
ham ud i haven, hvor han skal have sin
middagslur.
Den svenske stiftelse Spinalis lancerede for et par år siden
en webside med det formål at højne viden og indsigt om
fertilitet, graviditet, fødsel og forældreskab hos forældre med
rygmarvsskade.
At få barn indebærer store omstillinger i alle familier. Når en af forældrene dertil har en rygmarvsskade, kan der opstå mange
spørgsmål, som kan være svære at finde svar på.
Med websiden mammapappalam.se er det ønsket at sprede relevant information til rygmarvsskadede og tilknyttet personale,
styrke og inspirere forældre og kommende forældre med rygmarvsskade samt give en mulighed for en “mødeplads”, hvor der
kan udveksles erfaringer. Under de enkelte fokusområder finder man dels generel information, dels svar på en række ofte stillede
spørgsmål. På hjemmesiden finder man også en blog, hvor nogle af initiativtagerne beretter om stort og småt som forældre og
familie. Man kan også hente masser af nytttige tips og tricks til praktiske løsninger på hverdagens udfordringer. Ikke mindst vil
Mamma Pappa Lam starte et forældrenetværk med mulighed for at skabe kontakt forældre imellem. Dertil planlægger initia-
tivtagerne at holde forelæsninger om emnet for personer med rygmarvsskade, pårørende og behandlere.
Mamma Pappa Lam har desuden oprettet facebookgruppen “mammapappalam” for forældre i kørestol.
Initiativtagerne til hjemmesiden er selv forældre og har en rygmarvsskade. Stiftelsen Spinalis er en almennyttig stiftelse, hvis
hovedformål er at fremme forskning og behandlingsudvikling på rygmarvsskadeområdet. Find hjemmesiden på mammapap-
palam.se
BB
Mamma Pappa Lam
RYK! 1 · 2016 27
Er du til fart og spænding, vil du helt sikkert
synes, at kørestolsbasketball er interessant.
Kørestolsbasket:
Tekst: Frederik Dahl
Foto: Hamistolen Photography
Sport med fart
Danmark har mulighed for at sikre sig paralympisk delta-
gelse i Rio i ni idrætter, og de kommende måneder bliver
afgørende for, om det lykkes at hente kvotepladser hjem.
Dansk Handicap Idræts-Forbunds elitechef, Michael Møllgaard
Nielsen, forventer at kunne sende en trup på 20-30 atleter af
sted til de Paralympiske Lege (PL) i Rio til sommer.
– Vi går ind i et spændende forår, som for alvor vil give os
et billede af, hvor mange idrætsudøvere og idrætter, vi vil
have med. Ni idrætsgrene er lige nu i spil – vores fem Team
Danmark-støttede idrætter: atletik, bordtennis, ridning, skyd-
ning og svømning, som skal kunne kvalificere sig, og så har vi
kørestolsrugby, kajak, cykling og kørestolstennis. Ikke mindst
rugbyholdets forhåbentlige kvalifikation til Rio er afgørende
for, hvor stor den danske trup bliver.
Også i Team Danmark, som støtter PL-deltagelsen økonomisk,
ser man frem mod PL i Rio med optimisme – ikke mindst på
baggrund af et imponerende sportsår i 2015 med hele 16
internationale EM- og VM-medaljer.
De etablerede stjerner, bordtennisspiller Peter Rosenmeier og
atlet Daniel Wagner Jørgensen er allerede udtaget til PL i Rio,
ligesom den unge, talentfulde atlet Sophie Walløe, og i løbet
af foråret kommer flere til. Ikke mindst bliver det spændende
at se, om spillerne fra kørestolsrugby og kørestolstennis kan
kvalificere sig til en plads i truppen, der skal til Brasilien.
BB
Afgørende forår for deltagelse i PL i Rio
I
Danmark er der ca. 200 personer,
der spiller kørestolsbasket. Men vi
vil gerne være flere. Så har du god
armfunktion og balance, og er du til fart
og spænding, vil du helt sikkert synes,
at kørestolsbasketball er interessant.
Ikke den store forskel
Hvis du kender til reglerne i almindelig
basketball, så vil du ikke se den helt
store forskel, når der spilles kørestols-
basketball. Der spilles på samme bane,
og kurvene sidder i samme højde. Og
ligesom i normal basketball spilles der
med fem spillere på banen ad gangen.
Ud over få mindre ændringer er den
store forskel på almindelig basket og
kørestolsbasket, at spillerne sidder i
kørestol, og at spillerne er delt op i
point, alt efter omfang af handicap.
Skalaen går fra 1–5, hvor en spiller,
som scorer fem på skalaen, har mindst
handicap. De fem spillere på banen må
tælle samlet maksimum 14,5 point. Det
betyder, at spillerne med bedst funktion
ikke kan være på banen på samme tid,
men at der skal være spillere med for-
skellig grad af handicap. Derfor er det
en sport, som dækker utrolig bredt.
Normalt gående kan i øvrigt også spille
med i Danmark og tæller fem point.
Stigende interesse
I dag er der 7 hold fordelt på danmarks-
kortet, hvilket er det højeste antal i
mange år. Antallet har i de seneste år
været støt stigende, i takt med at flere
og flere har fået øjnene op for sporten.
Kigger man ud i det store udland, er
niveauet i Danmark dog ikke noget
at skrive hjem om. Heldigvis ses der
en tydelig fremgang, hvis man kigger
tilbage på de seneste sæsoner.
Blandt de danske klubber er det Odense
Hawks, der er løbet af sted med dan-
marksmesterskabet i de seneste otte år.
I skrivende stund ligger de også i spid-
sen til at tage endnu et mesterskab i
denne sæson. Sæsonen er dog langt fra
færdig, og der spilles frem til maj.
Kørestolsbasketball kan varmt anbe-
fales. Det er et højt udviklet spil og
særdeles seværdigt. Og så følger der
også et godt socialt samvær med blandt
holdkammeraterne.
Har du fået lyst til at vide mere, finder
du information på Facebook under
Dansk Kørestolsbasket Liga. Det er den
officielle profil for dansk kørestolsba-
sketball, hvor det også er muligt at stille
spørgsmål.
FAKTA
Højst to tag i hjulene med bolden i skø-
det (“skridtreglen”). Det er tilladt at
drible med den ene hånd og samtidig
køre med den anden. Kørestolen er en
del af spilleren. Kun mindre stolekon-
takt er tilladt. Det er ikke tilladt at løfte
eller bruge fødderne. Bagdelen skal
blive i sædet. Der er klubber i Aarhus,
Odense, København, Esbjerg, Vejle,
Aalborg og Viborg. Der spilles dan-
marksmesterskabsturnering, hvor alle
hold mødes 2 gange, hvilket vil sige, at
der spilles i alt 12 kampe i løbet af en
sæson, som strækker sig fra september
og til maj.
28 1 · 2016 RYK!
Frihed gennem ny teknologi
F
or mange mennesker er mulig-
heden for at være aktivt delta-
gende tæt knyttet til evnen til at
bevæge sig. Men sådan behøver det
ikke at være længere. I hvert fald ikke,
hvis man kigger på den udvikling, som
sker i disse år, inden for den digitale
og teknologiske verden. Din telefon,
dit køkken, ja, sågar din bil – alt sam-
men kan snart styres, uden at du
behøver at løfte en finger.
I denne artikel vil vi kort præsentere
de nyeste trends inden for det tekno-
logiske og digitale felt med fokus på
produkter, hvormed man kan opnå og
fastholde frihed og et mere selvstæn-
digt liv.
Stemmestyring er mainstream
“Det er blevet gammeldags at styre
sin telefon med hånden!” Sådan sagde
en kollega forleden dag. Vi er måske
ikke nået helt dertil endnu, men vi
er uden tvivl på vej. Alle de store
IT-virksomheder som Apple, Google,
Amazon og Microsoft har deres
egen stemmestyrede assistent, som
man kan styre deres produkter med.
Samtidig bliver den digitale assistent
bedre og bedre. Hvor man før skulle
holde en knap nede for at aktivere
assistenten, har den nu “lært” at gen-
kende din stemme og kan aktiveres
ved en enkelt kommando. Så i stedet
for at man fysisk skal tage telefonen
op for at ringe til sin mor, kan man
(hvis det er et Apple-produkt) bare
sige “Siri! Ring op til mor”. Assistenten
kan udføre langt flere opgaver for os
end bare at foretage opkald. Man kan
få assistenten til at lave kalenderafta-
ler, skrive SMS’er og mails, søge efter
specifikke ting på internettet eller
afspille musiknumre.
Stor fremtidig rolle
Det stopper dog ikke ved mobilen.
Den digitale assistent, der har fået
navne som Siri (Apple), Cortana
(Microsoft) og Echo (Amazon), er
tiltænkt en stor rolle i forhold til at få
firmaernes mange forskellige produk-
ter til at arbejde sammen. Så længe
produkterne indeholder firmaets sty-
resystem, er det meningen, at de skal
kunne styres via den digitale assistent.
Generelt er teknologien blevet meget
bedre til at samarbejde med vores
stemmer, hvilket også skaber nye
muligheder for f.eks. oversættelser.
Med Google Translate har Google
udviklet en applikation, som kan forstå
tale og derefter oversætte det til et
andet sprog. Skype har nu udviklet
en måde, hvorpå sproget oversættes
direkte under en samtale, hvilket gør
det muligt at føre samtaler med perso-
ner, du normalt ikke ville kunne forstå.
Øjenstyring og virtual reality
Det er dog ikke kun stemmen, der
skal kunne styre vores produkter i
fremtiden. Tilsvarende sker der også
Tekst: Rune Sønder og Kasper Nizam
Hjemmet er i fokus hos nogle af de
største virksomheder på markedet. Her
er det Nest’s intelligente termostat og
røgalarm til hjemmet, som kobles sam-
men med Googles platform Brillo.
VELFÆRDSTEKNOLOGI
Velfærdsteknologi er teknologiske
løsninger, der er knyttet til velfærds-
ydelser fra det offentlige.
RYK! 1 · 2016 29
Den teknologiske udvikling går hurtigt. De muligheder, man havde for bare fem år siden, er
ingenting i forhold til mulighederne i dag og dem, som venter lige om hjørnet. Og det kommer
mennesker med fysiske begrænsninger til gode.
Frihed gennem ny teknologi
noget på området for øjenstyring, hvor
man navigerer og flytter rundt på ting
på en skærm alene ved brug af øjnene.
Firmaer som f.eks. The Eye Tribe udvik-
ler software, som kan aflæse dine
øjenbevægelser med utrolig præcision.
Tanken er, at denne software selvføl-
gelig skal udbredes, så vi i fremtiden
kan styre flere og flere produkter kun
via øjnene. Allerede nu er det muligt at
styre musen på computerskærme, at
navigere rundt i menuer på fjernsynet
eller at spille computerspil på konsol og
tablet. Flere og flere firmaer bevæger
sig ind på feltet, og mulighederne bliver
helt sikkert kun større i fremtiden.
De store IT-virksomheder er altså
interesserede i, at du kan styre deres
produkter på nye måder og langt nem-
mere end førhen – og endda lade
tingene styre sig selv. Målet er dog ikke
nået endnu. At kunne styre sin telefon
med stemmen er faktisk kun et skridt
på vejen. Øjenstyring bliver nu koblet
med VR- (virtual reality) teknologi, som
spås et gennembrud i 2016. Eksempler
er Oculus Rift fra Facebook, Gear VR
fra Samsung og Cardboard (af pap!) fra
Google. Med VR kan du få en revolu-
tionerende 360-graders oplevelse af
computerspil, film, koncerter, teater,
rejsemål – uanset om man har et fysisk
handicap eller ej. Og der er længe
eksperimenteret med at udnytte VR
inden for hospitalsvæsen, undervisning,
turisme m.m.
Styring af hjemmet
Den næste store digitale revolution,
som mange spår markant udbredelse
for almindelige forbrugere, er The
Internet of Things (IoT). Det handler
om, at dine hverdagsting er forbundet
til internettet og kan “snakke” sammen.
Det kan være alt fra dit vækkeur eller
røgalarm til dit køleskab, lys eller gara-
geport. Internettet kan stort set inte-
greres i alle nye elektroniske og fysiske
produkter, der kommer på markedet i
disse år, men særligt hjemmet er i fokus
hos nogle af de største virksomheder på
markedet.
Målet er at skabe det, man kalder et
SmartHome – altså at gøre dit hjem
intelligent, selvstyrende og inter-
netopkoblet. Også her er de store
IT-virksomheder med i udviklingen.
Fælles for dem alle er, at de har udvik-
let deres egen unikke platform, hvor
de både kobler deres egne og andres
produkter på. Apple har f.eks. lanceret
deres løsning under navnet Homekit,
Google har udviklet platformen Brillo,
og Amazon kalder deres løsning for
AWS (Amazon Web Services).
Særligt Apple og Google er virkelig langt
fremme med Smarthomeløsninger.
Google har etableret samarbejder med
virksomheder som Whirlpool (køle-
skabe), Jawbone (fitness-trackere),
Mercedes og Nest. Sidstnævnte er et
firma, som udvikler intelligente ter-
mostater og røgalarmer. Ved at koble
disse ting sammen med Googles eksi-
sterende servicer, skabes der en masse
nye måder, hvorpå brugeren kan styre
sit hjem, eller ligefrem lade hjemmet
styre sig selv. Et eksempel kunne være,
at din bil giver besked til dit hjem om,
at du er på vej, hvilket gør, at hjemmet
automatisk tænder for hhv. varmen
og lyset i huset. Jo flere produkter, der
kommer med på vognen, jo større er
mulighederne. Allerede nu findes der
både vaskemaskiner, røgalarmer, dør-
låse (Yale Doorman), lys (Philips Hue),
ja tilmed robotter, der kan tilkobles de
forskellige platforme og styres via f.eks.
din smartphone.
Udviklingen peger mod bedre og mere
såkaldt frihedsteknologi, som kan være
vores alles digitale redskab til at gøre
livet lidt lettere.
Rune Sønder og Kasper Nizam er ansat i
Living IT Lab, en nonprofitorganisation,
der arbejder for at skabe innovation
inden for social IT. Living IT Lab bringer
brugere, virksomheder, organisationer,
kommuner og forskningsmiljøer sam-
men om at opfinde, designe og udvikle
nye social IT-løsninger til gavn for men-
nesker med handicap. Find mere info på
livingitlab.dk.
SOCIAL IT
Social IT er borgerrettede teknologier,
som borgeren benytter til f.eks. øget
selvhjulpenhed, bedre kommunika-
tion og styrkede sociale relationer.
Det kan være smarthometeknologi,
sociale medier, apps og websites,
robotter m.m. Det er ikke nødven-
digvis knyttet til en offentlig service-
ydelse (som velfærdsteknologi), og
det adskiller sig ved ikke at være per-
sonalerettet IT som f.eks. administra-
tiv eller plejeteknologi.
LINKS
Skype Translator (med video):
skype.com/en/translator-preview
Apple Homekit:
apple.com/dk/ios/homekit
Google Brillo (på engelsk):
developers.google.com/brillo
Amazon Web Services (på engelsk):
aws.amazon.com/
Nest:
nest.com
The Eye Tribe (på engelsk):
theeyetribe.com
The Eye Tribe video (engelsk tale):
youtube.com/watch?v=-csCO6W83UQ
30 1 · 2016 RYK!
NYT
Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Kimen, som p.t. er en gruppe på 12 personer, der
sørger for arrangementer og aktiviteter på VCR for
indlagte patienter, har i foråret planlagt følgende akti-
viteter: sportsarrangement i april, infodag om biler i
maj og sommerfest i juni.
Vi kan se tilbage på en dejlig jul med god og hygge-
lig julebage-klippe-dag med hyggelig musik til vore
aktiviteter. Julefrokosten blev afholdt med julemad
og hygge. Et af indslagene var et historisk pakkespil og
amerikansk lotteri, hvor der var mange gaver.
Patientinddragelse
Personalet har i efteråret 2015 deltaget i en spør-
geskemaundersøgelse omkring patientinvolvering.
Undersøgelsen er udarbejdet af Center for Kompe-
tence udvikling - Folkesundhed og Kvalitets udvikling.
Vi nåede frem til en besvarelse på 70 %. Ud fra under-
søgelsen ser det ud til, at vi mener at arbejde hel-
hedsorienteret (79 % svarer ”i høj grad” eller ”meget
høj grad”), og at det ligger i vores kultur at inddrage
patienten (83 % svarer ”i høj grad” eller ”meget høj
grad”).
Undersøgelsen viser også, at noget af dét, vi kan
arbejde mere med i fremtiden, er overgangene til
primærsektoren og andre hospitalsafdelinger, inddra-
gelse af pårørende, omsætning af den enkelte patients
erfaringer/ønsker til løsninger, der passer patienten
(her nævner mange målsætningsmøder som et oplagt
udgangspunkt), udvikling af målsætningsmøderne, så
de reelt tager afsæt i patienternes ønsker og behov,
samt samtale om, hvad patientinddragelse er, og hvor-
dan vi i de konkrete patientforløb kan blive bedre til
tværfagligt at italesætte den enkelte patients behov.
58 % svarer, at registrerings- og dokumentationskrav
tager tid fra patienten. Det er en udfordring, som vi
ikke nødvendigvis kan ændre her på VCR, da der er
mange lovmæssige og udefrakommende krav. Men vi
kan se det som en opbakning til vores EPJ-gruppe, der
arbejder på at gøre EPJ mere anvendelig og brugerven-
lig. Dorte Dahl Hoffmann vil i den kommende tid se på,
hvordan vi kan lave målsætningsmøderne bedre og
generelt have fokus på at bedre patientinvolveringen.
Præsentationsvideo af VCR
På VCR’s hjemmeside er der just blevet lagt en præ-
sentationsvideo ud om VCR. Står man foran en ind-
læggelse/genindlæggelse eller et ambulant besøg på
VCR, eller er man bare nysgerrig på at se det nye VCR,
kan man gå ind på vcr.dk, hvor man finder adgang til
videoen på forsiden.
Personalet
Terapeutisk arbejde:
Tekst: Dorte Dahl Hoffmann
Foto: Lisbeth Hasager Justesen RH Viborg
Lisa Harvey er en australsk fysioterapeut, ph.d. og lektor,
der med sin analytiske tilgang har sat standarder for det
terapeutiske arbejde med personer med rygmarvsskade.
Fysioterapeut Dorte Dahl Hoffmann fortæller her om den
toneangivende australier.
Eksoskelet
I samarbejde med Bandagist-Centret
Aarhus har VCR i december kørt et
pilotprojekt med oplæring/certifice-
ring af tre fysioterapeuter i brugen
af eksoskelettet ReWalk. Efter denne
certificering har vi på VCR oplært en
bruger med komplet paraplegi i at gå
med ReWalk.
Hele forløbet har givet os mulighed
for at gøre os nogle erfaringer i bru-
gen af denne nye teknologi. På baggrund af vores erfaringer vil
vi i funktionsledelsen se på mulighederne for fremover at kunne
tilbyde andre potentielle brugere mulighed for at blive oplært i at
benytte eksoskelettet til gang. Dette afhænger i høj grad af, om et
eksoskelet kan bevilges som et personligt hjælpemiddel eller skal
finansieres på anden vis.
I marts måned får vi vores eget eksoskelet, Ekso Bionics. Der finder
også oplæring/certificering sted af fire fysioterapeuter, inden vi
kan tage det i brug i klinikken. Ekso Bionics kan give variabel støtte
til gangen. Det vil primært skulle benyttes til optræning af patien-
ter med inkomplette skader med henblik på at opnå selvstændig
gangfunktion.
Lasse Thulstrup, overfysioterapeut
Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt
M
ed en baggrund som
fysioterapeut har
australske Lisa Harvey
arbejdet inden for rygmarvs-
skadespecialet i mere end 20 år.
Hun har opnået stor internatio-
nal anerkendelse som undervi-
ser, foredragsholder og forsker,
tilknyttet University of Sydney i
Australien.
Forskning
Lisa Harvey er først og fremmest
optaget af at undersøge, om og
hvordan fysioterapeutiske meto-
der virker, og hvilken evidens der
ligger bag de forskellige terapeu-
tiske indsatser. For eksempel har
Lisa Harvey undersøgt effekten
af passiv bevægelse og udspæn-
ding af muskulaturen hos per-
soner med rygmarvsskade, og
hun har fundet, at de passive
øvelser ikke medfører nogen
betydelig forskel på hverken
ledbevægelighed, smerter eller
Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Toneangivende australier
RYK! 1 · 2016 31
spasticitet. Dette resultat (og andre
lignende) har været medvirkende til, at
vi nu som fysioterapeuter ikke længere
uden videre bruger kostbar tid på at
bevæge patienters arme og ben passivt
igennem og udspænde dagligt. I stedet
vælger vi at arbejde mere aktivt på at
træne aktiviteter og funktioner, der
betyder noget for patienten og dennes
mulighed for at klare sig i hverdagen.
Helt i tråd med Lisa Harveys tankegang
er vi nu også blevet mere bevidste om
at vælge netop de aktiviteter, der giver
mest mening for den enkelte patient
med rygmarvsskade.
Vidensdeling
Både i undervisning og i artikler under-
streger Lisa Harvey ofte, hvor vigtigt det
er, at fysio- og ergoterapeuter enga-
gerer sig aktivt i forskning for at øge
kvaliteten af den træning og behand-
ling, patienterne tilbydes. Desuden er
hun ivrig fortaler for, at fagligt dygtige
terapeuters viden og kunnen skal deles,
således at faget udvikles og flest muligt
kan få gavn af det.
Træning for livskvalitet
I bogen “Management of Spinal Cord
Injuries - A Guide for Physiotherapists”,
som udkom i 2008, beskriver Lisa
Harvey, at det overordnede formål med
fysioterapi til patienter med rygmarvs-
skade er at forbedre den helbredsre-
laterede livskvalitet. Dette opnås ved
at forbedre patientens mulighed for at
kunne deltage i dagligdagens aktivite-
ter. Her bliver det tydeligt, hvor vigtigt
det er for terapeuter, at de kan sætte
realistiske mål sammen med patienten
og dennes tværfaglige team. Målene
skal give mening for patienten; de skal
udspringe af den dagligdag, som patien-
ten skal fungere i, både under og efter
indlæggelsen.
Bogen er meget udførlig og giver anvis-
ninger til hvordan et rehabiliteringsfor-
løb kan planlægges og gennemføres,
og den indeholder konkrete forslag til
vigtige undersøgelser og til træning
med forskellige sværhedsgrader.
Træningsøvelser på web
Lisa Harvey er initiativtager til en hjem-
meside med en øvelsesbank, hvor man
kan hente inspiration til øvelser og træ-
ning. Siden hedder physiotherapyexer-
cises.com, og den indeholder mange
hundrede forslag, som er oversat til
flere sprog, bl.a. engelsk og norsk. Den
findes desuden som en app til mobilte-
lefon. Siden er absolut et besøg værd
for terapeuter, der arbejder med per-
soner med rygmarvsskade eller andre
med neurologiske problemstillinger,
ligesom den kan anbefales til personer
med rygmarvsskade, der selv mangler
idéer til træning. Der kan vælges øvelser
med udførlige beskrivelser og billeder
eller film, og der kan udskrives individu-
elle træningsprogrammer. Det er gratis
at bruge siden.
Læringsprogram
Desuden er Lisa Harvey en vigtig part
i det internationale arbejde med ele-
arnsci.org, som indeholder undervis-
ningsmateriale til fagpersoner over hele
verden. Det har været en temmelig stor
udfordring at udvikle e-learn-program-
met, idet forholdene for personer med
rygmarvsskade og dermed også kravene
til træning og rehabilitering er vidt for-
skellige i de forskellige dele af verden.
E-learn-programmet er logisk opdelt i
moduler og er gratis, ligesom øvelses-
banken. Det kan anbefales at besøge
den elektroniske læringsportal, som
mest er tiltænkt fagfolk uden lang erfa-
ring på området, men hvor alle uden
tvivl kan finde inspiration i. Lisa Harvey
opfordrer desuden alle fagpersoner til
at deltage i arbejdet med at forbedre og
udvikle indholdet i de forskellige modu-
ler og emner på siden. Det skal altså
ikke ses som et færdigudviklet program,
men derimod et læringsværktøj under
stadig udvikling.
Analytisk tilgang i det kliniske arbejde
Lisa Harvey arbejder ikke længere selv
som fysioterapeut med egne patien-
ter, men hun underviser i det kliniske
arbejde rundt omkring i verden og
inspirerer hermed andre terapeuter til
at arbejde på et højt fagligt niveau. Som
fysio- og ergoterapeut er det vigtigt at
kunne analysere en funktion grundigt
(f.eks. at flytte sig fra kørestol til seng,
at kravle, gå, børste tænder eller at tage
tøj på), og Lisa Harveys råd er, at vi deler
op i små detaljerede delfunktioner og
træner hver enkelt del igen og igen, for
derefter at sætte det hele sammen igen
til den hele funktion. Vi skal forstå, hvad
det helt nøjagtigt er, der skal trænes, for
at patienten sættes i stand til at kunne
udføre den ønskede funktion. Dette stil-
ler store krav til terapeutens anatomi-
ske og fysiologiske viden og til forståelse
for bevægelsers sammensætning, samt
til den særlige forståelse for rygmarvs-
skaders omfattende konsekvenser, som
terapeuter inden for specialet nødven-
digvis må have.
Dorte Dahl Hoffmann er udviklingstera peut
på Vestdansk Center for Ryg marvs skade.
Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Toneangivende australier
Fysioterapeut Dorte Dahl Hoffmann
har hentet stor inspiration fra Lisa
Harvey i sit arbejde som udvik-
lingsterapeut på Vestdansk Center
for Rygmarvsskade.
32 1 · 2016 RYK!
Nyt fra mentorkoordinatorerne
Klinik for Rygmarvsskader
På Klinik for Rygmarvsskader er vi
godt i gang med mentorprojektet.
Vi har p.t. startet 10 patienter op
i mentor-/menteesamtaler, og vi
har indtil videre gjort brug af otte
mentorer fra vores mentorkorps.
Jeg har travlt med at formidle vores
spændende projekt til både med-
arbejdere og patienter. Det meste
af min tid går med at lære patien-
terne at kende og deltage i deres dagligdag på klinikken.
Derudover deltager jeg i forskellige sociale aktiviteter,
læringscafé mv.
Vi har allerede gjort os en række erfaringer i det korte
forløb, vi indtil videre har haft med mentorprojektet. Bl.a.
har vi erfaret, at projektet ikke når ud til de patienter, der
ikke ønsker at gøre brug af en mentor, men som alligevel
har været i kontakt med undertegnede. Projektleder Dorte
Dahl Hoffmann fra VCR har derfor udarbejdet et skema,
som vores centerkontakt giver til disse patienter lige før
udskrivelse.
Cathrina Guldberg, mentorkoordinator
Vestdansk Center for Rygmarvsskade
Jeg synes, at mentorprojektet er
kommet godt fra start på VCR. Vi
har i skrivende stund tre mento-
rer knyttet til tre mentees. Det går
rigtig godt, og jeg får kun positiv
respons fra begge sider.
I min hverdag på centeret bliver
jeg mødt med mange spørgsmål;
også fra patienter, som ikke er med
i projektet. Jeg prøver selvfølgelig
også at hjælpe disse patienter. Som mentorkoordinator
deltager jeg også i patientundervisning samt afslutninger
for de patienter, der bliver udskrevet.
Vi har haft besøg af RYKs formand, Helle Schmidt, som
holdt et foredrag om sin ulykke og livet efter. Hun for-
talte også om RYK, og hun fik god respons fra de indlagte.
Derudover har vi haft en filmdag og lidt baskettræning.
Vi har i øjeblikket gang i at planlægge en sportsdag med
flere af vores mentorer. Til dagen får vi både rugbystole,
basketballstole og håndcykler. Vi håber, at det vil blive en
forrygende dag.
I bund og grund fungerer projektet helt, som det skal, og
der er god respons fra både indlagte og personale.
Lars Sørensen, mentorkoordinator
Sommerfest i Hornbæk
Tidligere og nuværende patienter på Klinik for Rygmarvsskader
inviteres til sommerfest torsdag den 2. juni kl. 17:00. Der bliver budt
på god mad, musik og underholdning. Øl, vin og vand sælges til
rimelige priser. Pris 100,- kr. pr. person. Max. en ledsager. Hjælpere
deltager gratis. Tilmelding til Jens Bo Sørensen, jbs@ryk.dk, tlf.
20 32 80 33 eller via ryk.dk senest den 20. maj. Begrænset antal
pladser. Betaling skal først ske EFTER bekræftelse af deltagelse.
Klinik
NYT
Klinik for Rygmarvsskader
I disse måneder er der fokus på en række arbejdsgange, som
skal understøtte det gode patientforløb. Enkelte af vores
patienter vil blive involveret og deltage, når vi foretager ”prø-
vehandlinger” som f.eks. modtagelse af ny patient, afhol-
delse af konferencer, samt i hvordan vi understøtter hele
det tværfaglige arbejde i forhold til rehabiliteringen. Dette
fokus skal bidrage til bedre inddragelse af vores patienter
og deres pårørende gennem at styrke systematikken i forlø-
bet og sammenhængen imellem de forskellige aktiviteter i
indlæggelsesforløbet.
Sundhedsplatform
Region Sjælland og Region Hovedstaden ønsker at under-
støtte de papirløse arbejdsgange på sygehuse og hospitaler
i de to regioner og er derfor gået sammen om at indføre
Sundhedsplatformen: en fælles, elektronisk patientjournal.
Den overordnede vision for Sundhedsplatformen er ”Gør
det lettere at gøre det godt”. I maj måned vil Herlev og
Gentofte Hospital være de første til at ”go live” på Sundheds-
platformen. Klinikken vil sammen med den resterende del af
Rigshospitalet blive koblet på Sundhedsplatformen i novem-
ber 2016. Sundhedsplatformen sætter patienten i centrum,
og vi ser frem til at skulle arbejde på denne platform.
Arrangementer og aktiviteter
Hornbækgruppen har som altid stået for en række aktivite-
ter. Wellspect Healthcare arrangerede caféaften med Buster
Norsk, der er tidligere patient. Han fortalte om sit arbejde
for mennesker med handicap i Ghana, og der blev købt flotte
kurve fra Good Basket, som via salget støtter projektet.
Mentorkoordinator Cathrine Guldberg underviser indimel-
lem i siddende Cross Training, og der er hver gang fyldt godt
op i salen.
Jeppe Kerckhoffs fra Dansk Handicap Forbund har givet et af
sine inspirerende og vidende indlæg om patienters rettighe-
der og muligheder inden for sagsbehandling. Det styrker os i
det fortsatte arbejde ude i kommunerne efter patienternes
udskrivelse.
I december tog Hornbækgruppen på juleindkøb i Hillerød, og
der blev holdt en flot julefest med levende musik og dans.
I ergoterapien har vi haft to kvindeaftener, hvor der er blevet
udvekslet erfaringer, gode idéer og masser af grin og alvor.
Personalet
Tarmundersøgelse
I et samarbejde med RYK er det lykkedes professor Klaus Krogh at lave en tarmundersøgelse hos
samme gruppe rygmarvsskadede, der strækker sig over to årtier. Det er helt unikt.
Tekst: Birgitte Bjørkman
V
i skal 20 år tilbage til 1996, hvor
den første spørgeskemaunder-
søgelse blev lavet blandt RYKs
medlemmer. Den omhandlede tarmpro-
blemer hos rygmarvsskadede og fik stor
betydning, fordi det var én af de første
af sin slags internationalt. 10 år senere
blev undersøgelsen gentaget, og akku-
rat samme skema blev sendt til alle de
medlemmer, der var med i den første
undersøgelse.
Enestående mulighed
Der er nu gået 19 år siden den første
undersøgelse, og ingen andre i verden
har lavet en undersøgelse om tarmpro-
blemer hos rygmarvsskadede med så
lang opfølgning. Der er altså en enestå-
ende mulighed for ud fra tidligere data
at lave en rigtig god undersøgelse om
langtidseffekter af dysfunktionel tarm
hos personer med rygmarvsskade.
Derfor har RYK sammen med klinisk
professor Klaus Krogh ved Aarhus
Universitetshospital, der står bag fol-
lowupundersøgelsen, sendt endnu et
brev med et spørgeskema til de med-
lemmer med rygmarvsskade, der deltog
i de to tidligere undersøgelser og stadig
er at finde i RYKs medlemsregister.
Det er blevet til i alt 200 af de 259, der
deltog i 1996 og 2006. Det må formodes,
at nogle af de 259 er afgået ved døden,
andre er ikke længere medlem af RYK.
Det er RYKs og Klaus Kroghs håb, at
størstedelen af de 200 fortsat vil og har
mulighed for at bidrage til undersøgelsen
og dermed give et billede af to årtiers
udvikling af tarmproblemer hos ryg-
marvsskadede med fokus på, hvordan de
ændrer sig over tid.
En af de første og eneste
Den første spørgeskemaundersøgelse
tilbage i 1996 havde en flot svarprocent.
Hele 72 % af de 424 adspurgte svarede
dengang.
- Undersøgelsen fik stor betydning,
fordi det var en af de første af sin slags
internationalt, fortæller Klaus Krogh, der
håber på, at så mange som muligt af de
ca. 200, der har modtaget brevet i år,
svarer.
- Vi er de eneste i verden, der har kunnet
lave så lang opfølgning på tarmproble-
mer hos samme gruppe rygmarvsska-
dede, så det er en unik mulighed.
Klaus Krogh regner med at have data
fra den nyeste undersøgelse analyseret
inden nytår.
Resultat af godt samarbejde
RYK glæder sig over at have kunnet
bidrage til forskningen inden for det
vigtige tarmområde og opfordrer de
200 modtagere af brevet til at udfylde
og returnere skemaet.
- Vi ved, at problemer med tarmen
fylder meget i bevidstheden men også
tidsmæssigt for mange med rygmarvs-
skader, fortæller næstformand i RYK,
Mikkel Bundgaard, og fortsætter:
- I mange år har RYK haft et rigtig
godt samarbejde med Klaus Krogh, så
jeg ser frem til at se resultaterne af
undersøgelsen.
Den danske followupundersøgelse har
været publiceret internationalt, og når
resultaterne foreligger fra den 3. og nye-
ste undersøgelse, vil de blive publiceret
internationalt og efterfølgende i RYK!
magasin.
Tarme med charme - alt om et undervurderet organ
Den unge, tyske forsker Giulia Enders har begået en bestceller om tarmen.
Selvom det ikke umiddelbart lyder så ufatteligt charmerende, så hylder Giulia
Enders i “Tarme med charme” det fantastiske og komplekse organ, som tarmen
er. Tarmen er en del af menneskets fordøjelsessystem - det er her, den mad du
indtager, bliver optaget i kroppen. I “Tarme med charme” skriver hun humori-
stisk og levende om tarmen og de sundhedsproblemer, som hænger sammen
med tarmens funktion og hertil, hvordan du ved at have fokus på din tarm
kan få et mere sundt og harmonisk liv. Bogen gennemgår tarmsystemet og
alle dets funktioner med både alvor og humor og med fine, enkle tegninger,
så alle kan være med, og åbner en ny forståelse af, hvor nøglen til generel
sundhed findes.
Tarme med charme, Peoples’s Press. Pris 249,95 kr.
20 års followup:
RYK! 1 · 2016 33
Klinik
34 1 · 2016 RYK!
Brian Holgersen deltog sidste
år på RYKs sommerkursus på
Egmont Højskolen, hvor han fulgte
fotoholdet. Brian fik til opgave at
fotografere en række deltagere
sammen med deres biler. Samtidig
stillede han et enkelt spørgsmål til
deltagerne: Hvad betyder din bil for
dig? Det kom der denne lille foto-
repor tage ud af.
Foto: Brian Holgersen
Fotohold på uge 30:
Hvad betyder din bil for dig?
Ann Jensen, Renault Master
Frihed og uafhængig af hjælp
Søren Ingvardsen, WW Golf TDI
Frihed og ligeværdighed
Helle C. Schmidt, Renault Master
Frihed, livsglæde og uafhængighed
Christian Sørensen, Renault Trafic
Frihed til at gøre hvad jeg vil, når jeg vil
Thomas Blond Nissen, Opel Movano
Frihed, selvstændighed og medansvar
Camilla Bach-Didriksen, Citroën C1
Frihed og selvstændighed
Birgitte Bjørkman, VW Caravelle
Alt! Et aktivt liv, der giver mening
Lars Sørensen, Opel Corsa
Frihed og selvstændighed
RYK! 1 · 2016 35
Sommerkursus
R
YK afholder hvert år i samarbejde
med Egmont Højskolen et ugelangt
sommerkursus, også kaldet Uge 30. Og
planlægningsgruppen arbejder på fuldt
tryk med at skabe et fantastisk sommer-
kursus i 2016.
Ugen tilbyder spændende hold, lige fra
sejlads og idræt til de mere stille fag
som f.eks. madlavning. I år kommer der
et par nye spændende fag på program-
met, så vi får et program, der indehol-
der noget for alle. Der vil være noget
for den aktive, den tænkende, den
grænsesøgende og den kreative. Der er
også gode gengangere blandt fagene,
der tilbydes, såsom sejlads, idræt og
madlavning. Uanset handicap kan
man vælge mellem alle fag, så vi kan
(næsten) garantere, at der er et fag, der
passer til dig. Så er det bare at vælge og
få tilmeldingen sendt af sted.
Deltagerne er både gamle kendinge og
nyskadede, der deltager for første gang.
Nogle kommer alene, andre deltager
sammen med familien. På uge 30 har vi
derfor også en børne- og ungegruppe,
som har deres eget program, så foræl-
drene får ro til at deltage i undervisnin-
gen, hvor børn ikke kan deltage.
Det er velkendt, at ugen, foruden
deltagelse i de mange aktiviteter og
foredrag, også bruges til at udveksle
erfaringer, give gode råd og ikke mindst
videregive nyttige tips til de nyskadede,
der deltager for første gang.
Efter en uge, hvor kroppen og sindet er
blevet fyldt med dejlige input, slutter
vi traditionen tro af med en fest lørdag
aften.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer!
Medlemmer af RYK modtager en folder
med program og tilmeldingsblanket med
posten sidst i marts. I slutningen af maj
modtager man et brev med svar på, om
man er optaget på kurset. Sammen med
bekræftelsen vil der efter behov medsen-
des praktiske informationer vedrørende
særlige forhold om de enkelte hold. For
yderlige oplysninger kan man kontakte
John M. Hinrup på e-mail: John@ryk.dk
eller tlf.: 2033 2378.
D
eltagerne i dette års Wings for Life
World Run kan glæde sig til en ny
og forbedret rute i Aarhus, når løbet
sætter i gang for anden gang på dansk
jord. Det er verdens største velgøren-
hedsløb, og deltagerbeløbet går ubeskå-
ret til forskningsprojekter til fordel for
reparation af rygmarvsskader. Red Bull
forventer over 2.500 deltagere i Aarhus
den 8. maj og dermed over 800.000 kr.
til forskningen.
Tilgængelig rute
Red Bull garanterer forbedringer for del-
tagerne i kørestol. Ruten, som starter
i Mindeparken, er delvist kuperet, hvis
man når ud over de 15 km. Man delta-
ger på samme vilkår som de løbende
deltagere og starter i sektioner sammen
med løbere, opdelt efter hastighed eller
tidligere resultater. Hvis man ikke har
en tid fra tidligere, så starter man i den
bagerste sektion.
Jason Watt skal føre målbilen
I modsætning til andre løb er der ikke
en fast mållinje, men i stedet bliver
deltagerne forfulgt af målstregen i form
af en bil, der hele tiden accelererer i
fart. Når man bliver indhentet af bilen,
som i år vil have Jason Watt bag rattet,
er man færdig i løbet. Der indsættes tre
shuttlebusser med lift til afhentning på
ruten. Der må ikke benyttes håndcykel.
Rabat
Der er stadig mulighed for at få 100 kr. i
rabat, som RYK og PTU giver til registre-
rede medlemmer. Husk også at tilmelde
dig TEAM RYK OG PTU på Wings for
Life’s hjemmeside, så venter der dig en
hold-t-shirt, når du møder op.
Støt løbet, og tag venner og familie med.
Tilmeld dig på wingsforlifeworldrun.com/
dk/da/aarhus. Send derefter din registre-
ring + navn og konto-nr. til: chr@ryk.dk.
Vi overfører herefter 100 kr. til din konto.
Følg også med på Facebook “Team RYK &
PTU Wings for Life World Run”.
’ter
Støt Wings for Life-løbet
RYK og PTU er med igen, når det verdens-
omspændende løb Wings for Life World Run
skyder til start den 8. maj 2016 i Aarhus.
Sommeren nærmer sig og dermed også Uge 30. Og for dem, der ikke ved, hvad Uge 30 er,
så er det RYKs velkendte, ugelange højskoleophold, der afholdes i samarbejde med Egmont
Højskolen. Og igen i år er der spændende foredrag og fag på programmet.
Tekst: John M. Hinrup
Tekst: Birgitte Bjørkman
Foto: Øverst: Jesper Grønnemark.
Nederst: Esben Zøllner Olesen
36 1 · 2016 RYK!
Langhøj er vært
ved RYKs general-
forsamling, der bliver
afholdt i Langhøjs
hoved afdeling i
Viby.
L
ørdag den 28. maj afholder RYK
ordinær generalforsamling. Det sker
i samarbejde med Langhøj i Viby ved
Aarhus, der lægger hus til.
Forslag, som ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal i skriftlig form
være RYKs sekretær, Sus Danielsen, i
hænde senest den 8. april 2016. Forslag
sendes til mail: mangorossa@hotmail.
com. Endelig dagsorden udsendes med
posten til alle medlemmer senest 23.
april. Skriftlig beretning, revideret regn-
skab og endelig dagsorden offentliggø-
res på ryk.dk senest samme dato.
Af hensyn til beværtning skal vi have din
tilmelding senest den 18. maj.
Vores vært, Langhøj, vil inden general-
forsamlingen præsentere firmaet og
deres produkter. I pauserne bliver der
også mulighed for at bese bilindretnin-
ger og Langhøj Live-produkter.
Vi har desuden inviteret Tommy Krabbe
til at komme og indlede dagen med sit
spændende foredrag “Tænd ildsjælen
og gør en forskel”.
Dagen krydres med musik af De Bedste,
som underholder med et bredt reper-
toire af popmusik, blues og rock.
Vi håber at se rigtig mange af vores
medlemmer til en både faglig og hyg-
gelig dag.
RYK indkalder medlemmer til ordinær generalforsamling lørdag den 28. maj. Dagen
byder også på et spændende foredrag om ildsjæle af Tommy Krabbe. Det er Langhøj i
Viby ved Aarhus, der er vært og danner ramme om arrangementet.
PROGRAM
11.30 – 12.30 Ankomst og let frokost
12.30 – 13.00 Velkomst v/ RYK og Langhøj
Præsentation af Langhøj
13.00 – 15.00 Tænd ildsjælen og gør en forskel v/ Tommy Krabbe
15.00 – 15.30 Kaffe og kage
15.30 – 16.30 Generalforsamling
16.30 – 16.45 Pause
16.45 – 17.30 Generalforsamling, fortsat
17.30 – 18.00: “Langhøj Lounge”
18.00 – Middag
19.00 – 21:00 De Bedste
21:00 – Fest, musik og hygge
’ter
Generalforsamling
FORELØBIG DAGSORDEN
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Beretning
4. Forelæggelse af revideret regnskab
5. Indkomne forslag
6. Valg af formand og to
be sty rel ses medlemmer
7. Valg af suppleanter
8. Valg af to revisorer og suppleant
9. Fremtidigt arbejde
10. Eventuelt
Praktiske oplysninger:
Sted: Langhøj, Hasselager Centervej 26, 8260 Viby
Kørselsgodtgørelse: Der ydes 1 kr./km plus en halv Brobizz/færgebillet. Er man to medlemmer i bilen, gives det dobbelte.
Reglerne kan læses på ryk.dk/koerselsgodtgoerelse. (Der udsendes en deltagerliste sammen med den endelige dagsorden
mhp. at arrangere samkørsel).
Tilmelding: På ryk.dk. Mere info om tilmelding følger med den endelige dagsorden. Det er nødvendigt at tilmelde sig, hvis
man ønsker frokost og/eller middag. Tilmeldingsfrist: Lørdag den 18. maj.
Afbud: Meldes snarest til Helle Schmidt på tlf. 2250 0762. (RYK opfordrer alle til at huske dette af hensyn til vores vært).
Indkaldelse til
Kom og hør
Tommy Krabbes
spændende foredrag
“Tænd ildsjælen og
gør en forskel”
Egmont Højskolen
www.egmont-hs.dk
Myndighed • Værdighed • Solidaritet
DRAGONFLY FIREFLY STEADY WALK CAVALIER
www.by-conniehansen.com
Telefon: 29 43 37 67 mail@by-conniehansen.com
CROSS RUNNER
Se fere varianter på hjemmesiden
RYK_Nr1_b89xh129mm_4f_byCH.indd 1 09-01-2016 20:04:44
RYK! 1 · 2016 37
Kend spillereglerne
I samarbejde med Coloplast Danmark, der er vært ved
dagen, inviterer RYK alle medlemmer i Nordjylland til en
hyggelig og lærerig dag med brunch, foredrag og brætspil.
Dagen slutter af med omvisning på KUNSTEN.
Mødet med systemet kan være en svær og uoverskuelig
størrelse. Der er mange regler og paragraffer, og man kan
hurtigt blive i tvivl om sine rettigheder. Men der gælder
en række spilleregler, som myndighederne skal følge. RYK
afholder derfor i samarbejde med Coloplast Danmark et
arrangement, hvor vi både prøver kræfter med DHFs nye
brætspil ”Retssikkerhedsspillet” og samtidig får en grund-
læggende indføring i de vigtigste rettigheder og retskil-
der, som giver en god baggrundsviden, når man skal møde
systemet.
Til dagen har vi inviteret afdelingschef i DHF, Jeppe S.
Kerckhoffs, som gennem oplæg og brætspil bringer os
rundt mellem paragraffer og spilleregler. Jeppe vil des-
uden informere om den aktuelle proces med revision af
serviceloven.
Efterfølgende byder vi, for dem, der har lyst, på omvisning
på det nyrenoverede KUNSTEN i Aalborg.
Arrange mentet er gratis og afholdes lørdag den 2. april
2016 på Hotel Scandic Aalborg. Medlemmer i Nordjylland
modtager en invitation med posten. Tilmelding sker på
fremsendt blanket eller på ryk.dk.
RYK vil i samarbejde med Coloplast Danmark afholde flere
lokale arrangementer. Medlemmer modtager invitation, så
hold øje med posten.
HEALTH & REHAB 2016
Du kan møde RYK og PTU Fri på Health & Rehab Scandinavia
2016, der afholdes i Bella Center, København i dagene 10. -
12. maj. Find vores fælles stand med materialer og aktiviteter
i hal C4 ved siden af Skaterbanen og Aktivitetszonen. RYK og
PTU Fri vil samtidig stå for programmet i Aktivitetszonen,
hvor der bliver foredrag og opvisning af spændende aktivi-
teter. Gratis entré alle dage kl. 9:00-17:00. Find os på stand-
plads C4-061. Find mere info på health-rehab.com
I samarbejde med Coloplast Danmark indleder RYK en
række lokale arrangementer i landet. Vi starter i Aalborg,
hvor vi inviterer til en dag med fokus på spilleregler
i det sociale system.
38 1 • 2016 RYK!
Kort Nyt
Besparelser i vente
Et lovforslag om ændring af reglerne for boligydelsen til folkepensio-
nister og førtidspensionister efter gammel ordning blev før årsskiftet
trukket tilbage efter heftig kritik fra Ældre Sagen og en række handica-
porganisationer, herunder Danske Handicaporganisationer (DH).
Den udskældte ændring i reglerne om boligydelsen er dog kun sat på
standby. Allerede til foråret vil Folketinget fortsætte arbejdet med at
finde de 90 mio., og stadig inden for den samme ramme. Forslaget skal
forbedre de offentlige finanser med ca. 90 mio. kr. i 2016 voksende
til ca. 480 mio. kr. i 2020. Den afledte effekt vil reelt være, at en stor
gruppe ældre borgere med handicap risikerer yderligere fattigdom.
Allerede i dag er det meget vanskeligt for borgere med en lav indtægt
og et handicap, som er visiteret til almene ældre- og handicapboliger,
at få økonomien til at hænge sammen. Det skyldes især de høje priser
på almene ældreboliger.
- Det er ikke rimeligt at reducere boligstøtten til den enkelte og dermed
den enkeltes rådighedsbeløb, påpeger DH i en pressemeddelelse.
BB
Legofgur i kørestol
Danske Lego er den første legetøjsfabrikant, som
sender en figur i kørestol på markedet. Den nye
Lego-figur, som bliver solgt fra juni i et såkaldt
Lego City sæt, kommer efter pres fra bl.a. NGO-
organisationen Toy Like Me, der har opfordret flere
store legetøjsfirmaer til at lade figurer med handi-
cap indgå i deres produktlinje.
BB
Et nyt dansk firma, Klein Ponton Boat udvikler og producerer
en hybrid katamaran-pontonbåd med nem adgang for køre-
stolsbrugere og gangbesværede. Pontonbåden er specielt
opbygget og indrettet med henblik på at give kørestolsbru-
gere mulighed for at tage aktivt del i de mange scenarier og
udfordringer, som bådsejlads byder på. Manden bag og med-
indehaver af det nye firma er Jes Klein, som har erfaring med
udvikling af letvægtskørestole og håndcykler, og det er denne
erfaring, som han nu trækker på i udviklingen af de såkaldte
pontonbåde, som gør adgang mulig for kørestolsbrugere.
- Firmaet udspringer af en kombination af en stærk interesse
for sejlads og et aktivt fritidsliv og det faktum, at jeg er ryg-
marvsskadet og har siddet i kørestol i mere end 30 år, fortæl-
ler Jes Klein fra Silkeborg.
Her bor han ved Silkeborgsøerne med egen bådebro, hvorfra
han kan stige om bord på sin pontonbåd.
- Jeg har gennem mange år haft glæde af den frihed, som det
har givet mig, når man selv kan klare at komme om bord og
styre båden uden begrænsninger. Den erfaring og viden vil jeg
gerne give videre, fortæller Jes Klein, som har stiftet firmaet
sammen med sin svoger Jens Sejer Klein.
Klein Ponton Boat fritidsbåde er indrettet, så man for en stor
del selv fra kørestol kan stå for boarding, styring og landing,
og der er mulighed for at tilpasse de enkelte både til indivi-
duelle behov, herunder med kørerampe, joystick-styring og
adgang til bådens toilet. Leveres med benzin- eller el-motor
og kan forsynes med sejl.
Der holdes Åbent Hus den 1. - 3. april. Kontakt Klein Ponton
Boat for nærmere oplysninger på klein-ponton-boat.dk.
BB
Fritidsbåd med tilgængelighed
Kontrol af falske parkeringskort
Mange bilister med handicap oplever store problemer
med at finde ledige handicapparkeringspladser på grund
af andre bilisters uretmæssige benyttelse af pladserne
med brug af falske handicapparkeringskort. Derfor har
de københavnske parkeringsvagter nu fået besked på at
gå hårdere til bilister med et handicapparkeringskort i
forruden. Parkeringskortet er udstyret med et løbenum-
mer, som kan bruges til at fastslå, om kortet er ægte eller
ej. Men kortet kan placeres, så nummeret ikke er tyde-
ligt. Og når det er tilfældet, har p-vagterne tidligere ladet
bødeblokken blive liggende i lommen. Nu er Københavns
Kommune og Danske Handicaporganisationer blevet
enige om, at p-vagterne skal lægge den konduite på
hylden.Den skrappere kontrol, der er meget velkommen
for at komme snydere til livs, fordrer dog, at retmæssige
bilister husker at placere det blå parkeringskort syn-
ligt og korrekt med læsbart og gyldigt løbenummer, så
parkeringsvagten ikke bringes i tvivl. Der loves dog, at
den hårde linje ikke vil ramme retmæssige indehavere
af handicapparkeringskort, og at man i deres tilfælde
vil annullere en eventuel bøde, såfremt kortet ikke har
været placeret med løbenummeret synligt i forruden.
Kortet er gyldigt i op til 10 år, og der skal søges på ny,
når kortet udløber. Aftalen er allerede trådt i kraft. Læs
mere om regler for brug af handicapparkeringskort på
handicap.dk/brugerservice/parkeringskort
BB/Kilde: DR P4
Klein Ponton Boat er et nyt dansk firma med speciale i opbygning og ombygning
af bl.a. husbåde og lystbåde og ikke mindst med en nicheproduktion af fritidsbåde
tilgængelige for kørestolsbrugere.
Jes Klein ved en pontonbåd,
der skal bygges til en kunde.
RYK! 1 • 2016 39
Nordisk aktivitetsuge for unge og voksne
Sunnaasstiftelsen og Sunnaas sykehus HF i Norge afholder en nordisk
aktivitetslejr for unge med rygmarvsskade på Olympiatoppen i Oslo den
17.-23. juni. I samme uge afholder de også et aktivitetskursus for voksne
med rygmarvsskade. Camp Spinal Ung (12-30 år) og Camp Spinal Voksen
arrangeres i samarbejde med bl.a. den norske landsforening af rygmarvs-
skadede, LARS. Målet for begge camps er at give inspiration og vejledning
til at leve et aktivt liv gennem idræt og træning og opnå bedre fysisk og
psykisk helse. En del af lederne er selv rygmarvsskadede og instruktører
i lejrens idrætsaktiviteter, der bl.a. tæller kørestolsteknik, svømning, ten-
nis, basketball, rugby, gang- og balancetræning, kajak og selvforsvar. Der
er kvalificeret personale til stede, som kan hjælpe med personlig hygiejne
om nødvendigt. Begge camps arrangerer et erfaringsforum for pårørende.
Udenlandske deltagere på Camp Spinal Ung betaler en egen andel på maks.
4.000 NOK. Deltagelse på Camp Spinal Voksen er gratis. Tilmeldingsfrist for
danske deltagere er forlænget frem til den 20. marts. For info og tilmelding
skal man kontakte Sunnaasstiftelsen ved Marianne Holth Dybwad:
marianne.dybwad@sunnaasstiftelsen.no
BB
Ny hjemmeside for patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed har fået ny hjemmeside. Styrelsen har
frem til i dag haft to hjemmesider, dels Patientombuddet.dk og dels
Sundhedsstyrelsen.dk, som styrelsen har delt med Sundhedsstyrelsen og
Lægemiddelstyrelsen. Med lanceringen af den nye hjemmeside samles
alle tidligere oplysninger fra de to hjemmesider på stps.dk. Hjemmesiden
er indrettet med direkte indgange for målgrupperne borgere, sundheds-
professionelle og myndigheder. De enkelte målgrupper kan abonnere på
nyheder inden for deres interessefelt eller udvælge nyheder fra de faglige
områder, bl.a. patientsikkerhed og kvalitet, klagesager og ankesager, her-
under erstatning. Læs mere på stps.dk
BB
Nyt analirrigationssystem
Wellspect HealthCare har netop introduceret deres nyeste
produkt Navina Systems, som er en løsning for mennesker
med tarmproblemer.
- Vi har set, at TransAnal Irrigation (TAI) kan være en frem-
ragende terapi, som forebygger forstoppelse og inkon-
tinens, og som hjælper med at oprette en forudsigelig
tarmfunktion. Målet med vores system er, at flere får
mulighed for at anvende TAI, og de, som afprøver TAI, skal være
tilfredse og holde fast i brugen, fortæller distriktchef Anne-Mette Lange.
Navina Systems er tilpasset, så de fysiske og psykiske barrierer, der begræn-
ser egnetheden for nogle brugere, kan overkommes. Det kan individuelt
tilpasses, så brugeren kan udføre TAI effektivt – med eller uden hjælp.
- Designet er både innovativt, alsidigt og sikkert med tanke på, at brugeren
kan genvinde sin frihed til et aktivt og socialt liv.
Navina Systems fås i to varianter, Navina Smart, der er udstyret med en
kontrolenhed og anvendes sammen med en app, og Navina Classic, som
kontrolleres manuelt. Navina Smart appen, der følger med Navina Smart
systemet, guider bruger og sundhedspersonale til at finde den optimale
brug gennem brugerdata fra kontrolenheden.
Kontakt Wellspect HealthCare for mere information på wellspect.dk.
BB
Designpris kateter
Coloplasts nyeste kateter til kvinder, SpeediCath
Compact Eve, har vundet den prestigefyldte Red
Dot-pris, som er en global innovation- og design-
pris, der uddeles til produkter, som udmærker sig
inden for brugervenlighed og æstetik. I juni tildel-
tes prisen SpeediCath Compact Eve, som oven i
købet fik tildelt den eftertragtede Red Dot ”Best of
the Best”-pris, der på tværs af brancher og indu-
strier gives til de mest enestående design i 2015.
Det er første gang nogensinde, at Coloplast tildeles
prisen Red Dot ”Best of the Best”. Red Dot-prisen
har eksisteret siden 1954.
BB
Find toilet
Flere danske kommuner er begyndt at bidrage med
informationer til en ny app, der hjælper danskerne
med at finde offentlige toiletter. Og det er en hjælp,
hvis man er turist i en fremmed by og tissetrangen
melder sig. Med ”FindToilet” bliver man guidet hen
til kommunens nærmeste offentlige toilet. Appen
viser et kort med oversigt over placering samt type
af toilet, f.eks. om der også er kørestolstoilet. Med
i applikationen er bl.a. Københavns Kommune,
Fredericia Kommune, Sønderborg Kommune og
de fynske kommuner. Og flere kommuner kommer
løbende til. Du kan downloade FindToilet gratis i
Apples App Store og Google Play Store.
BB
Hjælp til stemmeafgivning
Folketinget har vedtaget et beslutningsforslag,
fremsat af Dansk Folkeparti, som indebærer, at
borgere, der på grund af et handicap har behov for
hjælp til at stemme, ved f.eks. kommunal- og folke-
tingsvalg, selv kan bestemme, hvem der skal hjælpe
dem. I dag er det sådan, at man skal have hjælp
fra to personer, hvor det er et krav, at den ene
er en udpeget valgtilforordnet, mens den anden
person kan vælges af borgeren selv. En række han-
dicaporganisationer har i årevis kritiseret ordnin-
gen for at være et brud på den enkeltes ret til selv
at bestemme, hvem der skal være vidende om,
hvordan og på hvem man afgiver sin stemme. Med
vedtagelsen af beslutningsforslag B 32 vil der sna-
rest muligt blive fremsat et lovforslag, som ændrer
valglovens § 49, stk. 2. Man vil fortsat kunne vælge
at få hjælp fra valgtilforordnede, men man vil også
fremover frit kunne vælge sin hjælper i den situa-
tion. Forslaget er et vigtigt skridt for mennesker
med handicap, der har behov for hjælp til at sætte
krydset i stemmeboksen. Beslutningsforslaget kan
læses på ft.dk
BB/ Kilde: Spastikerforeningen
Når du har Neurogen TarmDysfunktion, er det
at gå på toilettet alt andet end nemt. Med Trans-
Anal Irrigation kan du genvinde kontrollen.
Og med Navina™ Systems er denne terapi
nu mere tilgængelig end nogensinde før.
Navina™ Smart har en elektronisk pumpe og
display, som kan programmeres til dine per-
sonlige indstillinger og præferencer. Dette
sikrer optimal monitorering og kalibrering.
Systemet har 15 features, som tilsammen gør
det nemt – også for dig med nedsat håndfunk-
tion. Lad Navina Systems gøre din toiletrutine
nemmere. Besøg navinasystems.dk
Når toiletbesøg
er blevet til
©
2
0
1
5
W
e
l
l
s
p
e
c
t
H
e
a
l
t
h
C
a
r
e
,
a
D
E
N
T
S
P
L
Y
I
n
t
e
r
n
a
t
i
o
n
a
l
C
o
m
p
a
n
y
.
A
l
l
r
i
g
h
t
s
r
e
s
e
r
v
e
d
.
7
2
8
4
4
-
D
K
-
1
6
0
2
.
N
a
v
i
n
a

i
s
t
h
e
t
r
a
d
e
m
a
r
k
o
f
W
e
l
l
s
p
e
c
t
H
e
a
l
t
h
C
a
r
e
.
Wellspect HealthCare, Hummeltoftevej 49, 2830 Virum
Ring 4362 4332, www.wellspect.dk
72844-DK-1602 Navina Smart advertisement 2.indd 1 15-02-2016 10:42:54
Copyright © 2016