Organisering

RYK - Rygmarvsskadede i Danmark er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund.
RYK har egen bestyrelse og egne vedtægter.
Udover bestyrelsen varetages organisationens arbejde af forskellige tillidsfolk, som er samlet i mindre arbejdsgrupper.

§ 3. Formål

Stk. 1. RYK har til formål at organisere para- og tetraplegikere og at forbedre deres levevilkår blandt andet med hensyn til behandling, forskning, sociale forhold og ligestilling samt forebygge, at der kommer flere personer med para- og tetraplegi.

Stk. 2. RYKs formål søges blandt andet fremmet ved udgivelse af medlemsbladet og andet oplysningsmateriale, ved vejledning og rådgivning, afholdelse af seminarer og kurser, opsøgende arbejde mv. Ligeledes søges formålet fremmet gennem et tæt samarbejde med behandlere, forskere og andre, der har tilknytning til para- og tetraplegikere.