
Kontakt Coloplast Kundeservice for råd og vejledning - 49 11 12 13 eller besøg www.coloplast.dk
Ønsker du et abonnement på bladet Din Viden - klik her
Hvad er RYK
RYK
RYK - Rygmarvsskadede i Danmark er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund (DHF), og er den landsdækkende interesseorganisation for alle para- og tetraplegikere.
RYK er brugerstyret og ledes af en bestyrelse, hvor alle er rygmarvsskadede. Vores medlemmer er rygmarvsskadede, pårørende, behandlere samt andre med interesse i vores sag.
Vores primære arbejdsområder er:
- at informere. Ud over medlemsbladet, udgiver vi håndbøger og pjecer om behandlingen af - og livet med en rygmarvsskade.
- at få forbedret behandlingstilbudene til rygmarvsskadede, f.eks. på hospitaler, hos lægen eller hos fysioterapeuten.
- at følge og inspirere forskningen til at sætte fokus på de områder, som vi finder vigtige.
- at bringe rygmarvsskadede sammen til udveksling af erfaring omkring biler, hjælpemidler, behandling, uddannelse, job o.s.v. Det sker bl.a. på vores årlige sommerkursus og weekendseminar.
I maj 2002 skiftede vores organisation navn fra "Paraplegikerkredsen" til
"RYK - Rygmarvsskadede i Danmark". Navnet RYK kan ses som en forkortelse af
rygmarvsskadede i Danmark, men fonetisk beskriver navnet samtidig hvor
medlemmerne har en skade. RYK er et aktivt og positivt ord. Det hylder
den fysiske og mentale fremgang vi som rygmarvsskadede gennemfører - hver
for sig og i organisationen. Vi RYKKER! RYK er fremtidsorienteret og en
hyldest til initiativet og det aktive liv.
Paraplegikerkredsen blev stiftet i 1972 af daværende overlæge på
Rigshospitalets klinik i Hornbæk, Bodil Eskesen (1913-1996). Medlemsbladet
kom til i 1979.
