Rygmarvsskadet og smerter

kiki
Offline
Joined: 27/09/2015

Hej

Jeg ved ikke lige i hvilket forum mit spørgsmål hører til, men da min rygmarvsskade/rygsmerter fylder meget i min hverdag, så har jeg placeret mit spørgsmål her. Måske det hører hjemme i et andet forum? Jeg er ny her i RYK.

Jeg vil gerne vide, om der er andre medlemmer i RYK, som har fået en invaliderende rygmarvsskade som følge af diskusprolapser? Så vil jeg meget gerne i kontakt med dig/jer.

Kort om mig: Jeg har en rygmarvsskade som sagt pga diskusprolapser i hele min lænderyg, samt spinalstenose, kissing spine og en HiZ-læsion, som bevirker at jeg dagligt har stærke smerter i min ryg som igen er årsag til, at jeg næsten ingen gangfunktion har, samt daglige gøremål er uoverkommelige, så jeg er nødsaget til at have praktisk hjælp.

 Jeg vil meget gerne i kontakt med andre i samme situation, da jeg føler mig ensom og isoleret med mine problemer som følge af rygmarvsskaden.

 Det er svært at tale med andre, som ikke ved hvad det handler om.

 Jeg blev skadet i ryggen sidste år, og min livskvalitet er nedadgående. Dog har jeg formået at bevare mit gode humør og gå på mod.  

Jeg vil meget gerne i kontakt med ligestillede, så jeg har nogen at sparre med .. især hvordan man tackler kontakt til myndigheder, ansøgninger i kommunen mm.