Roskilde Festival

Tekst: Peter Marx

Hvert år, når “Roskilde” lakker mod enden, siger jeg til mig selv: ”Det var sgu sjovt, men

denne gang er sidste gang!” For det kan være

en ret hård omgang. Ikke mindst i kørestol. Og

især hvis det er skidt vejr

 

 

 

Sidste år var rigtig slem. Der faldt 100 mm regn, de

første 50 mm på nogle få timer i løbet af åbningsdagen. Der var ikke tørt igen før søndag! Flere gange

sad jeg så fast i mudder, at mine venner måtte løfte mig og

kørestolen op i skulderhøjde for at komme igennem. Jeg

kunne godt glemme alt om at køre selv. Så skal der altså

rockes igennem for at holde varmen!

Kriller i maven

På trods af strabadserne vender jeg alligevel altid tilbage

året efter. For når foråret kommer og programmet stille og

roligt begynder at tage form, så tager krilleren i maven også

til. Og når jeg tager af sted torsdag formiddag med mine

bedste venner, glæder jeg mig som et lille barn til årets

største og bedste fest.

Handicampen

Jeg er tetra og har to hjælpere med. Men det er bestemt

heller ikke for meget på en våd årgang!

Vi bor i den såkaldte ”handicamp”. Her er altid et rimeligt

niveau af fast undergrund i modsætning til “smatten”, hvor

“pøbelen” ligger. Jeg har et villatelt med, der er stort nok til

at man kan stå op. Så er der plads til vores tre drømmesenge og et dejligt campingbord foran. Lørdag formiddag tager

jeg dog lige hjem til et ordentligt lokum og bad. Selv om

nogen nok ville betegne det som snyd.

Fra Balkan til Sydamerika

Roskilde byder på rock, rap, pop, lounge, heavy, techno og

verdensmusik fra Balkan til Sydamerika. 150 koncerter på

fire dage giver mulighed for stor variation. Der er altid en hel

del navne, jeg ikke kender, men det giver jo lejlighed til at

finde noget nyt og spændende. Og netop Roskilde har som

ét af sine varemærker at præsentere helt nye navne, der

endnu ikke er brudt igennem.

Desværre kan man ikke nå det hele. I år kan man bl.a.høre

Neil Young, Slayer og Chemical Brothers, Radiohead, Kings

of Leon, The Cult, Jay-Z, The Streets, Familjen, Judas Priest

og Teitur. Af danske navne kan nævnes Veto, L.O.C. og Efterklang, Raveonettes, Alphabeat, og Tivolis Symfoniorkester.

Har man brug for en pause fra musikken, kan man gå en tur

ned til poesiteltet og høre lidt oplæsning eller måske bruge lidt tid på én af festivalens udstillinger. Ofte kommer der også

en lille happening forbi.

Det er ren magi

Stemningen. Det er allermest den, jeg kommer for at opleve.

Roskilde er noget helt særligt, sin helt egen verden. Et fristed, væk fra hverdagen, hvor man kan gøre, som man har

lyst til. Der er mange unge. Men der er også rigtig mange

gamle gengangere, som kommer ned, smider jakkesættet

og fyrer den af i fire dage, før de tager tilbage til virkeligheden. Så bliver batterierne ladet op.

Der kommer omkring 100.000 til festivalen (heraf en fjerdedel som frivillige), og aldrig har jeg set et slagsmål. Folk er

glade, snakker sammen, hjælper hinanden. Møder gamle

venner og får nye. De kommer for at have det sjovt. Det

skaber en stemning, der er svær at slå. Det er ren magi.

Når jeg er på Roskilde, går jeg indimellem rundt og bliver

helt stolt af, at vi stadig kan finde ud at være sammen på

den måde i Danmark. Trods alt!

Rock'n Roll! Prøv det

 

 

 

 

Praktiske trivia

Som handicappet kan man få adgang til ”handicampen”.

Her er der 24 timers vagt på, så man undgår tyveri og

at folk pisser på ens telt. Der er parkering lige ved siden

af og mulighed for parkering på selve teltpladsen med speciel tilladelse. Der er fast underlag på området, og der

er toiletter og bad, som er store nok til en kørestol.

I forbindelse med ledsagelse kan man søge om at få

hjælpere med. De får gratis adgang. Endelig giver et

”handicaparmbånd” adgang til mediebyen. Det er her,

dem, 'der er noget ved musikken' dribler rundt. Alt fra pladeselskabsfolk til musikere og wannabees. Men det rigtig gode ved det er, at man altid kan få et anstændigt måltid derinde uden at stå i en længere kø. Der er bedre

adgang til toiletter, og så er det en god måde at komme

hurtigt på tværs af festivalpladsen. Bliver man venner med

de rigtige mennesker, kan man måske

tiltuske sig adgang til

et godt afterparty

med fri bar.

Foran scenerne er

der ramper til kørestole og dårligt gående. Det giver en fin

udsigt til scenen, hvis

man sidder rigtigt.

Det kan være lidt

svært, især til de store koncerter, både at kunne se ordentligt og være sammen med sine gående venner. Det er en balance mellem

at komme på det rigtige tidspunkt og vælge de rigtige koncerter, og det lærer man med tiden.

Til sidst skal nævnes Ryttergården, der er oprettet specielt til festivaldeltagere med handicap. Her er der altid

folk klar til at hjælpe med en varm kop kaffe, lapning af

et fladt hjul eller en seng til folk, der har brug for det.

Roskilde er det flotteste tilbud til festivaldeltagere med handicap, jeg endnu har set i Danmark. Der bliver virkelig

tænkt over, hvordan forholdene kan være bedst mulige for

os. Og det bliver gjort på en måde, så man føler sig integreret og ligeværdig med resten af publikum.