Rosen, erfaringer.

Erfaringer med rosen

I sidste nummer af RYK! efterlyste vi læsere, der har erfaringer med rosen. Det kom der en del respons på. 

Tekst og redigering: Birgitte Bjørkman

Jeg har haft rosen flere gange. Den første gang var den mest alvorlige, fordi dengang vidste jeg ikke, hvad det var, og derfor gik jeg alt for længe, før jeg fik behandling. I de første fire dage på hospitalet fik jeg penicillin. Venstre ben blev voldsomt stort, og jeg fik nogle store sår, som tog lang tid at få til at hele. Andre gange har jeg kunnet tage det i opløbet, fordi jeg er blevet bevidst om nogle af signalerne, som jeg skal være opmærksom på: Kvalme, rød hud, varme og feber. Hver gang har jeg fået medicin meget tidligt, hvilket har betydet, at der ikke har været nogen voldsomme sideeffekter.

Stig, 57 år og tetraplegiker siden 1973.

Siden foråret 2011 har jeg flere gange været ramt af rosen på mit højre underben. Efterhånden har jeg lært at se symptomerne komme og får nu den fornødne og hurtige hjælp = antibiotikatabletter. Første gang fik jeg også tendens til et direkte skinnebenssår.
Dagligt bruger jeg kompressionsstrømper til knæet for at undgå ødemer i underbenene; ødemer som udløser eksemlignende revner i huden og deraf netop rosen. Desværre har jeg været indlagt seks gange på hospitalet i år pga. lungebetændelser, fremkaldt af min høje skade. Her var der ikke personale, der kom og gav mig kompressionsstrømper på, så det har givet mig rosen flere gange. I dag fungerer jeg ganske godt med mine kompressionsstrømper, selv om jeg nok aldrig lærer at være afhængig af de forskellige tidspunkter, hjælpen kommer til at få dem af eller på.

Lilian, 65 år og tetraplegiker siden 2010.

På grund af rosenangreb i benene har jeg haft utallige indlæggelser, især gennem de seneste fem år. Angrebet har for mit vedkommende medført høj feber (min. 400C). Jeg var indlagt ca. hver anden måned (nogle gange lidt hyppigere) i en 10 dages periode, hvor jeg fik antibiotika tilført intravenøst. Et par af vore nye venner har en datter, der er sygeplejerske med sårpleje som speciale, og hendes råd er: Smør benene med Decubal Creme (den røde) minimum to gange om ugen. Sørg for at der er tørt mellem tæerne. Dette kan være svært, især hvis man samtidig bruger kompressionsstrømper. Her blev jeg opfordret til at købe noget Mesoft kompres eller bruge vat, der skal placeres mellem tæerne. Disse to råd har jeg nu fulgt i et års tid, og jeg har IKKE haft et eneste angreb af rosen i benene siden.

Inga, 64 år og paraplegiker siden 1968.

Jeg har været angrebet et utal af gange af rosen, heraf med tre indlæggelser. Infektionen kommer ind gennem den mindste lille sprække, typisk i revner mellem tæerne. Derfor er det min erfaring at undgå revner her og holde et godt øje. Opdager man den mindste antydning af revne, skal man bruge en creme. Jeg bruger en smule “Inotyol”, og der behøves ikke pakkes ind. Cremen er så bastant, at den bliver siddende i nogle dage. Et andet godt tip er at bruge en hårtørrer til at tørre mellem tæerne efter bad. Man kan også lave en pølse af gaze, der flettes ind mellem tæerne. Jeg har mange gange taget rosen i opløbet ved at gå i seng et til to døgn og dermed undgået penicillin. Den værste gang havde jeg et ben, der kunne gøre en elefant misundelig, og dertil var det ildrødt.

Torben, 65 år og paraplegiker siden 1991.

Jeg har døjet med rosen i ca. 10 år, som regel hele højre ben. Men venstre ben har også været ramt nogle gange. De fleste år har der været to-fire udbrud om året med høj feber og meget hævede ben. Jeg har fået penicillinbehandling i 10 dage. Jeg har brugt noget bakteriedræbende creme fra apoteket, dog med begrænset effekt, og den var ret dyr.
For 20 måneder siden begyndte jeg at bruge Helosan salve både morgen og aften og har ikke haft antydning af rosen siden. Helosan salve kan købes i en stor 300 g tube i Harald Nyborg for ca. 80 kr. Så det har været en billig og nem løsning.

Brian, 47 år og paraplegiker siden 1989.