Ressourcebank

Hvad er Ressourcebanken?

RYK har jævnligt brug for aktive til løsning af forskellige opgaver. Det kan være opgaver af meget varierende karakter og omfang.

Formålet med denne ressourcebank er at gøre det lettere for RYK at skaffe aktive, når opgaverne opstår.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis vi må kontakte dig, når vi har brug for hjælp til en konkret opgave. Det kan være, at du gerne vil gøre ”noget” for RYK, men at du pt. ikke er interesseret i nogle af de eksisterende opgaver/arbejdsgrupper, eller at du ikke har tid og/eller lyst til at forpligte dig til en større opgave.

Om du er rygmarvsskadet, pårørende, medlem eller ikke-medlem er ikke afgørende for din registrering i banken. Det afgørende er, om du matcher den konkrete arbejdsopgave.

Lader du dig registrere i ressourcebanken, er det naturligvis ikke ensbetydende med, at du er forpligtet til at tage imod den opgave, RYK evt. tilbyder dig. Du vælger helt frit, hvad du vil sige ja til.

Vi er glade for alle henvendelser, men kan desværre ikke garantere, at en henvendelse også fører til en opgave.

Arbejdsopgaver:

Opgaverne kan f.eks. være

  • praktiske opgaver i forbindelse med en temadag, f.eks. indkøb/bestilling af forplejning, kaffebrygning og lign.

  • korrekturlæsning

  • at være hjælper til et arrangement

  • referatskrivning til en generalforsamling

  • fotografering til et arrangement

  • planlægning af et enkeltstående arrangement

  • indberetning til T-basen

  • sparring med andre aktive, hvis du f.eks. har nogle særlige kvalifikationer i kraft af uddannelse eller erfaring, f.eks. inden for fundraising, marketing, IT osv.

  • andet

Har du selv en ide til en opgave eller et projekt, der kan være til gavn for vores medlemmer, hører vi naturligvis gerne om det.

Forventet tidsforbrug:

Tidsforbruget er naturligvis helt afhængigt af opgavens art og kan være alt fra nogle timer en enkelt lørdag eftermiddag, en del timer inden for en kortere periode, få timer om ugen osv.

Tilmelding til ressourcebanken:

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte RYK, hvis du vil vide mere om at arbejde som aktiv i foreningen. Du kan ringe eller skrive til kontaktpersonen.

Vil du gerne registreres i ressourcebanken, kan du udfylde en formular her.

Yderligere oplysninger:

Se RYKs aktivpolitik for yderligere oplysninger om arbejdet som aktiv i RYK herunder udbytte, forventninger, udvælgelsesprocedure m.m.

Kontakt aktivansvarlig Lotte Tobiasen
86 29 40 70
Del på Facebook
anbefal jobopslag på facebook
Send mail
anbefal jobopslag til en ven