Rejser: På håndcykel til Nordkap
4600 km med håndpedalkraft i regn, slud, kulde og sol fra København til Nordkap og tilbage
igen i løbet af 90 dage; dette rendyrkede he-man
projekt må være at presse sine fysiske og mentale ydeevner til det alleryderste rev; til legemets
og psykens metaforiske Nordkap. RYK! har
fulgt Yves Néron-Banchels projekt HandikappNord og lader her Yves fortælle sin historie
med udpluk fra hans net-dagbog.
”To overcome one's handicap by challenging one's mobility”. Sætningen er
rammende for den bedrift, 27-årige
Yves Néron-Bancel har fuldført denne
sommer: A paraplegic beyond the
Arctic Circle.
Yves Néron-Bancel, der er halvt fransk
og halvt hollandsk, blev rygmarvsskadet
efter en skiulykke for 10 år siden. I
2007 dimitterede han fra Handelshøjskolen i København med en mastergrad
på den fælles, europæiske masteruddannelse, CEMS.
Det var dog ikke den erhvervsmæssige
karriere, Yves først ville udfordre, men
en helt anden af slagsen: HandikappNord Projekt. En sportspræstation, der
ved pengeindsamling skal donere midler
til forskning i rygmarvsskader. Præstationen er også Yves eget, personlige
eksperiment, der skal presse ham både
mentalt og fysisk til det yderste.
Fysisk og følelsesmæssig udfordring
På handikapp-nord.org har man kunnet
følge Yves Néron-Bancels 4600 kilometer på håndcykel fra København til
Nordkap og tilbage igen i løbet af 90
dage. På hans net-dagbog beskriver
han turens fysiske og følelsesmæssige
udfordringer.
“Min værste fjende er ikke bjergene
eller de stejle bakker; det er vejret. På
et tidspunkt regnede det stort set hver
dag, og det kom bag på mig, hvor
meget det egentlig gik mig på nerverne. Der er ikke noget værre end at
være fuldstændig gennemblødt, så man
ryster af kulde og ikke aner, hvor man
skal tilbringe natten. Hvor skal jeg slå
teltet op? Er der et hotel i nærheden?
Følelsen af at være på kanten af et nervøst sammenbrud var overvældende
ved den vedvarende regn ... og så gør
solen underværker, når den endelig
skinner ... pludselig føler man sig i topform og noget så klar til at fortsætte”.
Parat til at opgive alt
Den 1. juni tog Yves Néron-Bancel bilen
fra Paris til København og derefter
båden til Oslo. De første mange kilometer gennem Oslo var slidsomme, skriver
Yves i sin net-dagbog:
“At komme ud af Oslo var ikke sjovt;
bakkerne var meget stejle”.
En veninde fulgte med Yves de første
par dage, og efter 40 km, da de endelig havde lagt Oslo bag sig, gjorde de
holdt for natten under et træ.
“Det viste sig, at vi var havnet i et veritabelt myggebo. Den nat var jeg parat
til at opgive hele projektet! Men dagen
efter var vejret helt vidunderligt, solen
bagte os i nakken, og så gjaldt det bare om at finde rytmen, for udenfor Oslo er
naturen simpelthen så overvældende
smuk”.
Det var dog ikke kun primitive overnatninger. I en anhænger havde Yves sin
kørestol og nødvendigt udstyr til turen.
Undervejs fik han bragt sendinger med
bl.a. mad og medicin til udvalgte hoteller og campingpladser, hvor han overnattede og klarede bad og toilette.
Mødet med andre mennesker
Yves beskriver også værdien af mødet
med andre mennesker under den lange
rejse mod nord:
“Efter min veninde var taget hjem, måtte jeg gennem dagene alene. Regnen
begyndte at sile ned og terrænet var
stejlt stigende, hvor jeg skulle krydse
grænsen ind til Sverige. Da var der
bjerge med sne, og på et tidspunkt regnede det faktisk is. Moralen var svær
at holde oppe. Jeg mødte heldigvis
nogle andre udlændinge på hotellet, jeg
kunne dele mine oplevelser med. Så-
danne tilfældige møder er altid opløftende. Det mentale overskud vokser sig
altid ubemærket større, og de mål, jeg
i udgangspunktet havde sat mig, var jeg
herefter i stand til at udvide. Mine daglige stræk blev længere, så jeg kom på
forkant med den oprindelige plan, hvilket gjorde, at der blev tid til sociale fridage, hvor jeg eksempelvis var på fisketur med nogle finske venner”.
Ubeskriveligt landskab
Fra Sverige cyklede Yves et kort stykke
gennem Finland for igen at være tilbage
i Norge, og fra bjergene gik det nedad
mod Alta i det mest betagende landskab, skriver han på sin net-dagbog:
“Jeg måtte simpelthen stoppe op hvert
femte minut for at tage et billede, og
for første gang siden jeg forlod Oslo,
kunne jeg se havet. Jeg var ved at miste vejret over det ubeskriveligt smukke
landskab”.
En legende
I Alta mødte Yves belgiske José, der
også var på cykel, og de aftalte at følges ad de sidste 100 km til Nordkap
for at dele oplevelsen. Nordkap er Europas nordligste punkt - egentlig en ø forbundet til fastlandet med fire tunneler
fra 400 meter til syv kilometers længde.
“Den lange tunnel var for længst blevet
en legende i mit hoved efter alle de
historier, jeg har hørt om den. Og det
levede den også op til. Første halvdel af
tunnelen var en 10 % 's nedadgående
hældning, og den anden halvdel en tilsvarende10 % 's stigning. Dette er for
selv en trænet cyklist en stejlhed, der
som oftest vil tvinge cyklisten til at stige
af sadlen og trække cyklen. For mig var
denne mulighed udelukket”.
Lungerne skreg på frisk luft
Yves og José mødte tre andre cyklister
ved tunnelens begyndelse. De klædte sig alle i varmt tøj og tændte lygterne -
parate til at lade sig opsluge af bjerget.
“Nedturen gik forrygende; jeg opnåede
en fart af 50 km/t, og når det gik så
utrolig hurtigt, så varede det jo ikke
længe, før stigningen begyndte. I løbet
af kort tid begyndte det at brænde og
syre til i musklerne, og mine underarme begyndte at få små elektriske stød,
hver gang jeg pressede dem mere end
de kunne yde. Lungerne skreg på frisk
luft. José blev hos mig; de andre var
langt foran, og jeg havde ikke en chance for at følge trop. Endelig kunne dagslyset anes for enden af tunnelen, og det
var som om jeg lige præcis havde nok
kræfter til at nå ud af den. Tilbage var
lige de sidste 20 km, der skulle forceres. Denne sidste strækning var ved at
få mig til at besvime - jeg var gået sukkerkold!”
Følelse af sejr
Fra Honningsvåg, som var sidste overnatningsstation inden det endelige mål,
Nordkap er der blot 30 km, men det
var ingen nem vej for Yves.
“Der var stor stigning i terrænet; det
regnede lidt og tågen hang tyk. Og rent
mentalt var vejen meget udfordrende,
idet vi - pga. det kuperede terræn - hele
tiden troede, at nu var vi der, men så
var der lige endnu en bakketop, der
skulle forceres, og endnu én. Endelig
var vi der!” Yves havde nået Europas
nordligste punkt.
“Jeg fik en stærk følelse af et tryk, der
lettede. Efter 2.200 km i løbet af 40
dage havde jeg nået det mål, jeg havde
sat mig for, og det føltes både ubeskriveligt og ubetaleligt. De følelser, der pulserede i mig var voldsomme, og de
mest mærkbare var følelsen af kolossal
lettelse og total udmattelse. Og så selvfølgelig en følelse af sejr.”
Turen hjem
Jeg har spurgt Yves, om det ikke er en
hel anderledes tur tilbage efter han har
vendt cyklen?
“Jeg kan fortælle så meget, at min motivation har ændret sig. Da jeg cyklede
nordpå, var jeg optaget af at nå Nordkap, og selvom følelserne var store, da
jeg nåede målet, så vidste jeg, at jeg
skulle cykle hele den lange vej tilbage.
Og nu, hvor jeg kører sydpå, har jeg en
stærk følelse af at ville hjem, og jeg
glæder mig meget til at ankomme.
Flytte på grænsepælene
Yves har haft masser af tid til at reflektere over sit formål med turen.
- Jeg begynder nu at få et klart billede
af grunden til min tur. Jeg søgte fysisk
og mental frihed. Fysisk i den forstand
at jeg kunne tilbagelægge strækninger,
der var langt større end dem, jeg kunne tilbagelægge i min kørestol; med
andre ord flytte på grænsepælene. Og
mentalt har jeg sat mig selv i en situation, hvor tankerne får rigelig tid til at
vokse. Begge dele har været og er
spændende udfordringer at konfrontere
mig selv med, og tingene har langt fra
bundfældet sig, men en ting er vist, jeg
er ikke færdig med at udforske og udfordre mine grænser. Næste tur bliver
nok med andet udstyr end cyklen
- Rådgivning
- Bliv medlem
- Viden
- Forum & debat
- Arrangementer
- Støt RYK
- Bilguide
- Med gangfunktion
- Anders J. Andersen
- Bliv aktiv i RYK
- Et lille rotteskridt
- Freehand - thumbs up! - 2-2001
- Fremtiden i Vest
- Helge Halvas Jensen
- Hvem kan hjælpe?
- Hvilken bil skal jeg vælge?
- Hvor går FES-forskningen hen? - 3-2000
- Jeg fik ikke handicapbil
- Jeg søger bil
- Jeg søger reparation
- Jens Helby
- Kan jeg køre bil?
- Kom i stødet
- Kunne jeg bare åbne døren
- Leder
- Leder RYK! 2-2011
- Love & regler
- Materialer
- Mikkel Bundgaard
- Praktiske oplysninger
- RYK indsamler million til stamcelleforskning
- RYK! 4-2011
- Rygmarvsskader
- Ny servicelov
- Sommerkursusgruppen
- http://ryk.dk/info-og-tilmelding-til-ryks-generalforsamling-2017-0
- http://www.altinget.dk/artikel/flertal-oensker-handicap-venlige-erhvervsuddannelser?ref=newsletter&refid=23663&SNSubscribed=true
- Stamcelleforskning
- Stamceller - myter og realiteter
- Stamceller -kroppens reservedelslager
- Styr med tungen
- Særligt for bilister med handicapbil
- Hjælp & netværk