Rejser: Berlin

Tekst: Janke Bondam

Omdrejningspunktet for en

vellykket storbyferie er det

gode, tilgængelige hotel. Har

man fundet hotellet, kan man

med sindsro gå ud og erobre

byen med visheden om, at

man kan strække træthedselastikken langt. For når dagen er omme, så lander man

på et godt toilet og i en god

seng og kan tanke op til en

ny, hård arbejdsdag som turist.

 

 

Berlin stod øverst på listen i foråret.

Vi støvsugede netsiderne for kørestolstilgængelige hoteller i byen og

besluttede os for et moderne et. Centralt beliggende og med en fyrstelig

adresse: Kurfürstendamm 101. Fandt

uden problemer hotellet med garage i

kælderen og super handi p-plads ved

elevatoren, der går lige op til reception

og værelser. Og således lå Berlin og

ventede lige uden for døren.

Keine Ost oder West

Luften i Berlin er tyk af historie. Det er

så mærkbart og giver så megen næ-

ring til fantasien og den historisk-kulturelle konto, at man kan tære på den i

lang tid efter. Det var 30 år siden, jeg

sidst besøgte byen, og den var mildest

talt uigenkendelig. Muren var væk - keine Ost oder West i politisk forstand -

og den imposante Brandenburger Tor

kunne man gå lige igennem. Det føltes

vildt set i forhold til tidligere tider, hvor

turen fra vest til øst gik gennem Check

Point Charlie med Stasi åndende i nakken og med besked om at komme hjem

til vest igen, inden øst lukkede og slukkede klokken fem. Nu er den fornemme

og meget smukke østbydel omkring

Under den Linden shinet op, og man

taber bogstavelig talt vejret ved den kejserlige pragt, der er udfoldet her; imponerende store og prægtige bygninger i

barok og nyklassicisme.

3000 betonpladser og rigsdag

Berlin er en overraskende behagelig by at køre i bil i. Handi p-pladserne var ikke

svære at finde, og hvad er mere nærliggende end at parkere lige i centrum,

hvor Muren før havde stået. Der ligger

det forholdsvis nyopførte Denkmal für die ermordeten Juden

Europas, der består af

næsten 3.000 betonklodser, som man kan

bevæge sig imellem. Det

er en forstemmende oplevelse. En elevator går

ned til det tilhørende

underjordiske Holocaust

Mindesmuseum, der bestemt er et besøg værd.

Fra p-pladsen kan man

hjule over til den tyske

Rigsdagsbygning. Ingen

livsfarlige ”asfaltspølser”, når man skal

krydse gaden, men smukt udførte

nivellerende forsænkninger i fortovene,

som gør det nemt og trygt at færdes.

Den tyske Rigsdag er et åbent hus, -

man kan gå ind og se de folkevalgte i

aktion, - og man skal ikke snyde sig for

at tage elevatoren op i den store glaskuppel øverst på taget og få et fantastisk vue over byen. Eller en kop kaffe i

restauranten deroppe.

Både på museet og i Rigsdagen er der

egnede toiletter Delikate fristelser

Hører man til gourmetholdet er madafdelingen i KaDeWe - Kaufhaus des

Westens - ikke alene et rent eldorado

men også et must. Det er Europas

næststørste varehus efter britiske

Harrods, og der er vist ikke den delikatesse, som ikke fås her. Udbuddet er

svimlende stort og ikke mindst fristende ud over alle grænser.

Tilgængelighed til historie og kultur

Berlin har usandsynlig meget at byde

på for turister. Alene det historiske perspektiv ved byen er så overvældende,

at man konstant er udfordret på det

tankemæssige plan; den kejserlige storhedstids bygninger, Hitlertidens spor,

de kolossale ødelæggelser under Anden

Verdenskrig, delingen af byen med

muren, murens nedrivning og nu den

heftige genopbygning og restaurering -

og tilgængeligheden er tænkt ind i

restaureringen stort set overalt i centrum.

Kulturelt er Berlin et overflødighedshorn, og en forlænget weekend er ikke

nær nok. Men så kan man jo bare

glæde sig over, at Berlin ligger så forholdsvis tæt på Danmark, at man kan

køre derned på omkring fem timer

 

 

 

Var hotellet Ku'damm 101 så kørestolsvenligt som skrevet på

deres netside? Ja, meget langt hen ad vejen. Det var utroligt

nemt at færdes overalt på hotellets tæppefrie arealer, og morgenmadsbuffeten øverst oppe var til at komme til fra alle sider.

En i øvrigt meget lækker buffet. Og garagen i kælderen gjorde

det nemt med en bil i en storby og meget trygt at vide, at den

stod i et aflåst område. Men for en gammel, C7-tetra som mig,

så var sengen nu lige lav nok, og toilettet sad et stykke fra

væggen, så der ikke var støtte i ryggen, men det problem var

til at løse med et par puder. Så alt i alt: tommelen op for hotel

Ku'damm 101. Billeder af værelse og bad er sat ind i tilgængelighedsbasen. (Hotellet har 17 kørestolstilgængelige værelser].