Rejser: Australien - rundrejse med udfordringer

Tekst: Birgitte Bjørkman

Midt i den danske vinter 2005 drog Brian Holgersen sammen med sine venner, Rune og Ulla på en spændende rundrejse i Australien. Det blev også en

rejse med store udfordringer, for alt kan ikke forudses, erfarede Brian, der

tog udfordringen op med små jetfly, helikoptere, farefulde landgange og 35

graders varme.

 

 

 

I vinteren 2005 tog Brian Holgersen

til Australien. Det var en udfordring

af de større, indrømmer 37-årige

Brian, der i 1993 fik en høj skade på

rygmarven efter en motorcykelulykke.

- Det krævede megen planlægning

hjemmefra, fortæller Brian, der brugte

det meste af et år på at forberede den

fire uger lange rejse hjemme fra sit hus

i Holstebro.

Drengedrøm

Da Brian sad i Københavns Lufthavn

var det en drengedrøm, der gik i opfyldelse.

- Jeg har lige fra barn drømt om at

komme til Australien. Men da jeg blev

rygmarvsskadet, røg drømmen lidt i

baggrunden. Jeg vidste ikke, hvad der

var muligt i el-stol!

Brian startede derfor med en tur til

England to år efter ulykken, senere til

de Canariske Øer, og i 2002 gik turen

til Californien.

- Da jeg rejste hjem fra Californien, var

jeg ikke i tvivl. Min næste rejse skulle

være til Australien.

Udfordringer

Med en mellemlanding i Singapore landede Brian og vennerne Rune og Ulla i

Australiens nordligste by, Darwin efter

en 28 timers lang flyrejse. Herfra begyndte en rejse udover det sædvanlige,

der bød på imponerende naturfænomener, spændende dyreliv, kulturoplevelser

og ikke mindst en lang række fysiske

udfordringer. For alt kan ikke forudses,

erfarede Brian, der tog udfordringen op

med små jetfly, helikoptere, farefulde

landgange og 35 graders varme. En

udfordring, der ikke blev mindre af, at

deres ambition var at se flest mulige

seværdigheder på relativ kort tid.

Rute

- Med hjælp fra vores guider og chauffører undervejs blev det en fantastisk

rejse med store oplevelser, fortæller

Brian.

På et kort over Australien viser Brian

mig deres rute. Fra Darwin kørte de i

taxi til Kakadu Nationalpark, tilbage til

Darwin, derfra i fly sydover til Alice

Spring og videre i fly til Ayers Rock.

Herfra fløj de mod øst til delstaten New

South Wales i udkanten af Sydney, hvor

en lejet bil ventede dem. Efter flere

dages ophold i Sydney tog de ud på en

rute, der bød på Cowra, Melbourne,

Great Ocean Road og Kangaroo Island.

I Adelaide i delstaten South Australia

blev bilen afleveret i lufthavnen, hvorfra

en lang hjemrejse ventede.

Med bil og fly

I den nordlige og centrale del af Australien, hvor rejsen startede, var det ikke

muligt at leje en kørestolsegnet bil. Derfor måtte Brian og hans venner køre

med taxi.

- Den forhøjede Toyota High Ace er ret

almindelig i Australien; også som taxier.

Det er rummelige biler med kraftige lifte påmonteret, men de har en væsentlig fejl, forklarer Brian:

- Vinduerne er ikke ført helt op til loftet.

Det betyder, at udsigten fra en elektrisk

kørestol begrænser sig til at være en

smal stribe asfalt.

Brian oplyser med et skælmsk smil, at

australsk asfalt sjældent adskiller sig

fra andre landes asfalt. Det krævede til

gengæld mange stop, så også Brian fik

del i de australske landskabsscenerier,

de passerede undervejs.

Udsigt fik Brian til gengæld i den lejede

bil, de kørte i på deres sydlige tur.

- Man kan ikke sige, at bilen var en

typisk australsk handicapbil. Vi så nemlig ikke andre biler, der var udformet på

helt samme måde. Til gengæld var den

velegnet til vores formål.

Brian forklarer, at bilen havde vinduer i

"tårnet"; et forhøjet tag, hvor Brian fra

sin plads i kørestolen kunne iagttage

det forbipasserende landskab.

Afstandene i Australien er meget store,

og derfor måtte Brian og hans venner

benytte indenrigsfly nogle gange.

- Det er relativt små fly. På ruten mellem Alice Springs og Ayers Rock kunne

flyets lastrum ikke rumme en opretstående elektrisk kørestol. Heller ikke

selv om vi prøvede at lægge ryglænet

langt tilbage og tage fodhvilerne af, fortæller Brian, der blev en del klogere på

Australiens indenrigsfly.

- I de små lufthavne har de heller ikke

udstyr til at håndtere den tunge el-stol

som i de store lufthavne, og det er

hårdt for både lufthavnspersonale og

stol at flyve til og fra små lufthavne.

- Havde vi vidst, hvad vi ved i dag, ville vi

have valgt at blive kørt fra Alice Springs

til Ayers Rock.

Nedkøling i Darwin

Darwin, hovedstaden i Northern Territory, blev Brians første møde med det

australske kontinent. Et overvældende

møde, når man er tetraplegiker og

kroppens temperaturregulering ikke er

optimal.

- Klokken var seks om morgenen, da vi

stod ved receptionen på vores hotel, og

temperaturen var allerede over 25

grader.

Darwin ligger kun knap 1000 km syd

for ækvator, hvilket er ensbetydende

med en dagtemperatur på 30-35

grader hele året rundt. Brian ankom i

februar måned, som er slutningen af

"wet season". Det er ensbetydende

med en luftfugtighed på 80 procent.

- Jeg havde altid en sprayflaske med

vand, som vi kunne nedkøle mig med.

Kakadu Nationalpark

Fra den smukke natur og flotte solnedgang over havnen i Darwin kørte Brian

og hans venner 200 km mod øst. Her

løber South Aligator River i nordlig retning mod Van Diemen Gulf.

- Flodens navn er helt skørt. Der lever

ikke alligatorer i Australien men derimod en hel del saltvandskrokodiller -

ikke mindst i South Aligator River!

Floden løber gennem Kakadu Nationalpark, der breder sig 50 km på begge

sider af floden. Her tilbragte Brian og

hans venner et par dage.

- Vores gode guide, Rod gav os et indblik i landskabet, planterne, dyrelivet og

aboriginiernes klippemalerier. Desværre

så Brian ingen krokodiller i det fri.

Alice Spring

Midt på det australske kontinent i et

stort ørkenområde ligger Alice Spring.

Byen opstod i forbindelse med opførelsen af en telegrafstation, men er også

kendt for "The flying doctors" og for

"The school of air" - folkeskoleundervisning transmitteret over radioen til børn

bosat i tyndt befolkede områder. Med

en taxi kørte de rundt til byens seværdigheder.

- Toyotaen havde aircondition, men det

var svært at konkurrere mod de 45°,

som stegte udenfor. Vand havde vi altid

rigeligt af, og min sprayflaske med vand

blev en uundværlig rejseledsager for at

forebygge total nedsmeltning, fortæller

Brian.

Ayers Rock fra helikopter

Når man flyver til lufthavnen ved Ayers

Rock er det for at opleve klippen og den

nærliggende klippeformation, The

Olgas. Der er stort set ikke andet at

se, dér midt i ørkenen, men de røde

klipper er til gengæld blandt Australiens

mest berømte seværdigheder. Der er

flere måder at opleve klippen på. Brian

og vennerne valgte bl.a. at deltage i en

”sunset-dinner” på en lille bakketop.

Herfra havde de udsigt til The Olgas og

Ayers Rock, der lå badet i solnedgangens gyldne lys.

- Vi oplevede også landskabet fra en

helikopter, og en tidlig morgen var vi

oppe for at se solopgang ved Ayers

Rock.

Der var velanlagte stier ved Ayers

Rock, men helikopterturen blev én af

Brians mange udfordringer i Australien.

- Det var lidt af en opgave at få mig løftet op og ind i helikopteren. Piloten var

dog smart nok til at pille døren helt af,

og på plads kom jeg.

Det blev da også Brians erfaring under

deres rejse, at australierne er meget

hjælpsomme.

Sydney

I Sydney gjorde Brian turens længste

stop. Byen ligger i det grønne og frodige sydøstlige hjørne af det australske

kontinent. Temperaturen er behagelig

året rundt med en frisk havbrise.

- Den har alt, hvad en storby kan ønske

sig, fortæller Brian. Opera, gode restauranter og sights - og så ligger den i

kort afstand til de gode Stillehavsstrande.

At tage en tur med rutebåd, der sejler

fra bydel til bydel, er en god måde at

opleve Sydneys sky-line.

- Bådene er rimeligt tilgængelige for

kørestolsbrugere, men man skal være

opmærksom på, at nogle få kajer ikke

er det!

Og da snakken falder på tilgængeligheden i Sydney, er der en ting, der falder

Brian for brystet: Utzons berømte

Operahus.

- Det er bestemt ikke tegnet med henblik på tilgængelighed.

Kørestolsbrugere kan ikke benytte samme indgang som gående gæster, men

skal benytte noget, der ligner en kælderindgang. Dér er der en vagt, som

tilkalder en anden person, som fører én

gennem gange og kulisser til en vareelevator. Det har også den konsekvens,

at kørestolsbrugere ikke kan følge

almindelige guidede rundvisninger.

Brian forklarer, at der findes specielle

rundvisninger for kørestolsbrugere,

men de skal helst bestilles i forvejen.

Akvariet i Darling Harbour får til gengæld ros for sin tilgængelighed af

Brian, og her venter en eventyrlig oplevelse. Af andre seværdigheder nævner Brian det over 300 meter høje

Sydney Tower. Her er elevator, og fra

observationsdækket er der en fantastisk 360° udsigt. På en anden etage

er der en roterende restaurant.

Great Ocean Road

Langs den forrevne kyst sydvest for

Melbourne har man bygget en vej, der

hedder "Great Ocean Road". Vejen er

anlagt med henblik på at give de besøgende en fremragende udsigt over

havet. Undervejs passerer man smukke

fyrtårne og særlige klippeformationer,

der står som monolitter ude i havet.

Disse kaldes "De tolv apostle" og er opstået på grund af havets eroderende

effekt på klipperne. Samme effekt har

også forårsaget et andet fænomen: naturlige klippebroer. Den mest kendte

kaldes "London Bridge".

Kangaroo Island

Syd for Adelaide ligger øen Kangaroo

Island på størrelse med det halve af

Jylland. Øen er kendt for sine to pingvinkolonier. Dyrelivet på øen omfatter

desuden kænguruer og koalaer, og ude

ved nogle af kyststrækningerne kan

man se kolonier af store brune pelssæ-

ler og de lidt mindre søløver. Øen er

desuden kendt for en besynderlig rockformation i granit, der kaldes

"Remarkable Rocks".

Tilgængeligheden var ikke god ved landgangsbroen til færgen, der fragtede

Brian fra hovedlandet og ud til Kangaroo Island. Til gengæld oplevede Brian

Australiens flotteste boardwalk; australiernes navn for en lang trærampe.

- Den gør det ud for en super tilgængelig sti, som er hævet over terrænet. Vi

oplevede ramper af den type flere steder i Australien, men den mest imponerende var helt klart denne rampe ved

pelssælskolonien på Kangaroo Island.

Etablering af en "boardwalk" er dog ikke

blot af hensyn til kørestolsbrugere. Højt

hævet over vegetationen undgår man

nedslidning af området, og besøgende

er sikret mod det værste kryb.

Brian nøjedes dog ikke med at betragte

klipperne fra "boardwalken". ”Der går

andre mennesker deroppe. Hvor svært

kan det være?", var Brians tørre kommentar til sine rejsefæller. Det var den

dag, de også forsøgte sig som bjergbestigere.

- En gang ved lejlighed må vi tale med

Roltec om de muligvis kan udvikle en

kørestol med 4-hjulstræk, individuelt

fjederafdæmpede hjulophæng og indbygget gyroskop, fortæller Brian med

tør humor.

På spørgsmålet om hvor den næste

rejse skal gå hen, er Brian ikke i tvivl:

- Safari i Sydafrika!