Rehabilitering - patientinddragelse - ph.d. afhandling

Opmuntring fører til patientdeltagelse

Når det sygeplejefaglige personale viser interesse for mennesket bag patienten, er det lettere at opmuntre til at være deltagende i sin egen rehabilitering. Det viser et studie og en ph.d.-afhandling, som udspringer fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade.

Tekst: Birgitte Bjørkman

I rehabiliteringen af patienter med rygmarvsskade er det alfa og omega, at sygeplejepersonalet tager afsæt i den enkeltes liv og perspektiv, når de tilrettelægger alle aspekter af sygeplejen.
- Når sygeplejersker ændrer deres perspektiv og er mere deltagende og viser engagement, vil patienten i højere grad være motiveret for rehabiliteringen, forklarer klinisk sygeplejespecialist Randi Steensgaard, der står bag en ny ph.d.-afhandling, og konkluderer:
- Vi kan godt interessere os endnu mere for, hvem patienten er som person. Som plejepersonale skaber vi rammerne og pladsen til patientens rehabilitering. Ved at vise omsorg og skabe struktur, kan vi få patienten på banen med ønsker til egen rehabilitering.

Personalets kendskab var for småt

Afhandlingen tager sit udspring i Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR). Her startede et studie med såkaldt prøvehandlinger i 2015. Gennem observationer, logbøger, fælles dialog og refleksion undersøgte en gruppe sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter egen praksis.
- Kombineret med interviews med indlagte patienter på VCR gav det et godt billede af, hvordan vi med fordel kunne justere praksis og udvikle sygeplejefaglige tiltag, der kan understøtte patientens deltagelse, fortæller Randi Steensgaard, der interviewede i alt 11 patienter.
- Vi kunne se, at patienterne allerede deltog i rehabiliteringen i et vist omfang, men sygeplejepersonalets kendskab til patientens liv og præferencer var for småt, fortæller Randi Steensgaard og forklarer:
- Rehabiliteringsforløbet tog ikke i tilstrækkelig grad afsæt i patientens liv, ligesom det ikke blev justeret i forhold til patientens ønsker og behov. 

Patienttilbagemelding

Patienternes beskrivelser og oplevelser fik stor betydning for de nye tiltag, som senere er blevet udviklet i sygeplejegruppen.
- Da gruppen afprøvede, hvordan tiltagene virkede, var det også patienternes feedback i kombination med sygeplejepersonalets egne oplevelser, der fik betydning for den endelige udformning af de tiltag, der skulle implementeres i hele sygeplejegruppen på VCR.
Der var også en tidligere patient med i referencegruppen, og han var meget værdifuld for projektet, fortæller Randi Steensgaard og pointerer:
- Fordi han selv havde oplevet patientrollen samtidig med at han nu som udskrevet kunne se tilbage på, hvordan det havde været, og hvad der var vigtigt for hans videre liv.

Omsorgsfuld sygepleje

For at få en patient godt igennem rehabiliteringen, har studiet haft et stort fokus på personalet omkring patienten. Personalet har haft samtaler med patienten gennem hele forløbet, hvilket har skabt mere rum og forståelse for patienten, viser studiet.
- Samtalerne har haft en kæmpe betydning for indsigten i patientens perspektiv og for dennes mulighed for at deltage. Det er også en vigtig del af sygeplejen at sidde og lytte til patienten og på den måde være nærværende og vise omsorg. Det skaber et rum for omsorgsfuld sygepleje, fortæller Randi Steensgaard og fortsætter:
- Gennem hele studiet har de mange initiativer med justeringer og tilpasninger også skullet tage hensyn til klinisk praksis, så ønsket om at øge patientens deltagelse passede sammen med den kliniske virkelighed, ligesom studiet gennem refleksion og dialog har givet det deltagende personale et analytisk blik og kompetencer til at handle på uhensigtsmæssige arbejdsgange.

Implementering 

Studiet er implementeret i VCRs sygeplejegruppe, hvor man nu målrettet sætter sig ind i den enkelte patients perspektiv, ressourcer, drømme og ønsker til det fremtidige liv.
- Vi ønsker at tilrettelægge rehabiliteringen efter patientens liv og ønsker, i stedet for, hvad der passer bedst ind i afdelingen, fortæller Randi Steensgaard og forklarer videre:
- Hvis en patient normalt vil stå tidligt op for at nå på arbejde, så er det dét, vi arbejder hen imod og tilrettelægger dagen efter for dén patient. Hvis en patient har det svært og har brug for, at der ikke stilles for mange krav i en periode, så skriver vi det ned, så personalet ved det og respekterer det.

Betydning for de øvrige faggrupper

På spørgsmålet om, hvordan de nye tiltag i sygeplejegruppen påvirker de øvrige faggrupper, fortæller Randi Steensgaard:
- Med mange faggrupper og det tætte, interdisciplinære samarbejde, har det stor betydning for de øvrige, når der laves ændringer i en faggruppe, så efterfølgende er det nødvendigt at arbejde på organiseringen af rehabiliteringen generelt, for at skabe plads og rum til de sygeplejefaglige tiltag.
- Rehabiliteringens kvalitet afhænger jo af patientens samlede resultat og ikke af, hvor godt den enkelte faggruppe er til at løse sine opgaver. Opgaven er først løst, når der er samspil og synergi mellem faggrupper og sammen med patient og pårørende. Det er meget komplekst og udfordrende – og noget vi konstant skal arbejde på at forfine og forbedre, mener Randi Steensgaard. 

Ønsker for fremtidens rehabilitering

- Jeg håber, at studiet kan give anledning til, at vi konstant og kontinuerligt forholder os til, om den organisering, vi har af rehabiliteringen, tager afsæt i patientens præferencer, ønsker og behov – både i de enkelte patientforløb men også i den overordnede strukturering af rehabiliteringen, fortæller Randi Steensgaard og slutter:
- Derudover håber jeg, at der skabes plads og tid til, at man i sygeplejen lytter sig frem til, hvad patienten har brug for af støtte og omsorg for at trække vigtige og meningsfulde elementer med til det liv, de skal  leve med en rygmarvsskade.

Klinisk sygeplejespecialist Randi Steensgaard forsvarede sit ph.d-projekt 'Promoting patient participation in rehabilitation – caring for the patient's perspective' den 1. juli på Regionshospitalet Viborg.

Kilde: HE Midt Kommunikation